Denne artikel er oprindeligt bragt den 26. januar i Børsens svenske søstermedie Dagens Industri, som har givet Børsen tilladelse til at bringe artiklen på dansk
I december blev anden runde af den svenske stats støtteauktion for CO2-lagring skudt i gang. Der er mere end 10 mia. svenske kroner i puljen, som skal fordeles mellem svenske selskaber, der vil indfange og lagre CO2-udledninger (ccs).
Puljen svarer dermed til den danske pulje, hvor selskaber har deadline for at søge onsdag den 4. februar efter flere udskydelser. Her har ni ud af ti prækvalificerede selskaber allerede fortalt Børsen, at de har opgivet at deltage i udbuddet. Alene seks af de ti har fortalt, at deres udgifter til projekterne er løbet op i over en halv mia. kr.
Den svenske pulje er rettet mod såkaldt bio-ccs. Det går i korte træk ud på at fange CO2 fra afbrænding af biobrændsler eller affald og deponere den permanent – med det formål at reducere mængden af CO2 i atmosfæren.
Stockholm Exergi blev i auktionens første runde sidste år tildelt 20 mia. svenske kroner til at opsamle 11 mio. ton CO2 fra sit varmeværk i Värtahamnen – omtrent svarende til et helt års udledning fra Sveriges personbiler.
OVERBLIK
Kortlægning
- Dagens Industri har kortlagt 25 svenske projekter inden for CO2-lagring.
- Nederst i artiklen kan du se, hvordan det går, projekt for projekt.
Nu står en ny gruppe virksomheder klar. Selskaberne Sysav og Öresundskraft vil hver især afgive bud i auktionen, mens en håndfuld andre aktører endnu ikke har truffet en beslutning. Det viser Dagens Industris kortlægning af 25 svenske ccs-projekter.
Flere projekter på pause
Kortlægningen viser også, at flere svenske projekter er blevet sat på pause eller skrottet siden den forrige auktionsrunde.
Dermed møder en del svenske selskaber forhindringer, der ligner de danske.
Blandt de svenske selskaber, der også har trykket på pause, er Göteborg Energi. Selskabet har – med henvisning til usikre markedsvilkår – sat sit ccs-projekt ved biogasanlægget Gasendal på hold.
FAKTA
Bio-ccs og Sveriges klimamål
- Sverige skal reducere sine udledninger med 85 pct. frem mod 2045 målt mod 1990-niveauet for at nå de nationale klimamål.
- De sidste 15 pct. – omkring 10,7 mio. ton CO2 om året – skal håndteres via såkaldte supplerende tiltag.
- Her har regeringen peget på bio-ccs som et centralt værktøj. Teknologien ventes at kunne levere 3-10 mio. ton i reduktioner.
- De to øvrige supplerende spor er et øget nettooptag af drivhusgasser i skov og jord samt finansiering af udledningsreduktioner uden for Sveriges grænser.
Også skovkoncernen Stora Enso har trukket i bremsen og lukket sit pilotprojekt ved masseanlægget i Skutskär.
“Vi følger naturligvis fortsat udviklingen inden for ccs, men prioriterer mere tids- og omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningerne – for eksempel øget elektrificering,” skriver Stora Ensos pressechef, Carl Norell.
Mange ser dog den nye teknologi som en måde at fremtidssikre forretningen på. For virksomhederne åbner bio-ccs dels for nye indtægtsstrømme via salg af negative udledningskreditter – kreditter, der dokumenterer fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren.
Öresundskraft har allerede indgået leveringsaftaler og hensigtserklæringer – blandt andet med lokale ejendomsselskaber. Sysav har på sin side hensigtserklæringer, der dækker hele volumen, og arbejder nu på at omsætte dem til bindende kontrakter.
Afhængig af offentlige midler
CO2-opsamling kan også blive en vej uden om EU’s udledningsafgifter, der kun står til at blive strammere.
“For os er CO2-opsamling den eneste måde at skære udledningerne markant på. Vi betaler allerede i dag hundredvis af millioner i årlige udledningsomkostninger, så det ville være forkert ikke at undersøge muligheden,” siger Malin Dahlroth, direktør i kraftvarmeselskabet Sysav.
Indtil videre er Sysavs omkostninger løbet op i 42 mio. kr., hvoraf halvdelen er dækket af statslige tilskud.
Öresundskraft deltager også i auktionen og besluttede sidste år at investere i et anlæg ved Filbornaværket i Helsingborg.
“Lige nu planlægger vi gennemførelsen, og vi håber at kunne tage første spadestik inden årets udgang,” siger Sofie Lilja, kommerciel ansvarlig for CO2-opsamling i selskabet.
FAKTA
Anden runde af statslig støtteauktion
Den svenske bio-ccs-støtte fordeles via en omvendt auktion, hvor det eller de selskaber, der billigst kan levere opsamling, transport og geologisk lagring af CO2, vinder.
- Runde 2: Indledt i december 2025 og afsluttes 13. august 2026.
- Samlet budget frem til 2046: 30,7 mia. svenske kroner.
- Tilbage i puljen: 10,17 mia. svenske kroner efter Stockholm Exergis sejr i januar 2025.
- Udbetaling: Sker først, når selskabet kan dokumentere, at CO2 er lagret – og hvor meget.
- Tidsfrist: Projektet skal begynde at lagre CO2 senest fire år efter støttebeslutningen.
- Varighed: Støtten kan udbetales i op til 15 år, dog højst til og med 2046.
Kilde: Sveriges energimyndighed
Alle de selskaber, Dagens Industri har talt med, peger på offentlige midler – især de milliarder, der fordeles via den omvendte auktion – som en forudsætning for at satse på bio-ccs.
For både selve opsamlingen og transport og lagring af CO2 har vist sig dyrere end ventet.
“Det er en svær situation for projekterne lige nu, og det er svært at få en forretning som denne til at stå på egne ben. Vi virksomheder bliver meget afhængige af støttesystemer som den omvendte auktion,” siger Robert Tingvall, direktør i Söderenergi, som er nået langt med sit projekt, men endnu ikke har besluttet, om selskabet vil byde i udbuddet.
