Fejlslagent udbud har kostet virksomheder over en halv mia.

Flere virksomheder har brugt trecifrede millionbeløb på at forberede sig på at byde ind på statens milliardpulje, som nu for stort set alles vedkommende er blevet droppet. 

Kort før jul og hen over højtiden valgte en række selskaber med planer om at fange CO2 fra deres skorstene for at lagre det under jorden eller i gamle oliefelter at trække sig fra statens støttepulje til netop det formål. 

Børsen har spurgt flere af virksomhederne, hvor mange penge de har brugt på at forberede projekter og ansøgninger, som nu bliver liggende i skuffen, når fristen for at søge milliarderne udløber i slutningen af januar.

Alene de 6 af 9 virksomheder, som har besvaret Børsens henvendelse, har tilsammen brugt 505,5 mio. kr.

Venter på nye rammer

Beløbene varierer fra trecifrede millioninvesteringer som Hofor, der har brugt 202 mio. kr. til de mindre investeringer som 12 mio. for Affaldplus, som vil opfange CO2 på sit anlæg i Næstved.

Hofor tror stadig på et “godt projekt med store klimamæssige fordele” med at fange CO2 fra Amagerværket, påpeger Gorm Elikofer, direktør for energi.

“Arbejdet er gået ind i en ny fase med at tilpasse projektet og undersøge, hvordan projektet kan realiseres på en anden måde. Det har på den korte bane medført en reduktion af ressourceforbrug og en reduktion af projektets bemanding med eksterne rådgivere.”

I Roskilde har affaldsselskabet Argo brugt 61 mio. kr. på at gøre materialet til udbuddet klart. Allerede tilbage i september advarede selskabet, der er ejet af ni kommuner, om et muligt frafald, hvilket blev en realitet inden jul.

“Investeringen er bestemt ikke spildt. Vi har nu et modent projekt med en teknisk løsning, professionelle samarbejdspartnere og et solidt grundlag for økonomi, tidsplan og risici. Vi er naturligvis ærgerlige over ikke at indsende et endeligt tilbud til statens CCS-pulje i denne støtterunde,” skriver direktør Jeppe Danø i en mail til Børsen.

“Vi sætter projektet på pause, men projektet er klar til at blive aktiveret, når markedsvilkår og statslige rammer gør det ansvarligt at gå videre,” understreger han.

For Fjernvarme Fyn lander de samlede omkostninger til at udvikle projektet i løbet af 2024 og 2025 på 165 mio. kr., oplyser selskabet i en mail til Børsen. Det indebærer blandt andet et studie af, hvorvidt projektet med et anlæg til at fange CO2 reelt kan blive til virkelighed, arbejde med transport og lagring af CO2 og en række andre punkter. 

Et arbejde, som eksterne specialister som ingeniører, advokater og andre rådgivere har bidraget til og derfor også fylder den største post i udgifterne med samlet 143 mio. kr. de sidste to år. Den samlede investering er ikke spildt, understreger Fjernvarme Fyn, men vil blive brugt, såfremt et udbud med nye vilkår kommer på bordet.

Når ni ud af ti selskaber har trukket sig fra udbuddet, fordi økonomi og risiko ikke hænger sammen, er det et tydeligt signal til at gentænke tingene, påpeger adm. direktør Louise Høst.

“Måske er det tid til at gøre op med ideen om, at vi kan konkurrere os til mest klima for pengene. I stedet bør vi arbejde sammen om at nå de vigtige mål. Så er ressourcerne bedre brugt – hos os alle og hos staten,” udtaler hun. 

Ni ud af ti har trukket sig

Efter sommerferien begyndte de første virksomheder at melde fra over for udbuddet på 28,7 mia. kr. Først droppede energikæmpen Ørsted at byde ind, og kort efter blev den fulgt af norske Eon, som dermed trak stikket på et projekt om at fange CO2 fra Amager Ressourcecenters affaldsanlæg (ARC). Her lyder investeringerne på kun 7,5 mio. kr., oplyser selskabet, som gør opmærksom på, at en større investering i projektet er lavet af Eon.

Fangst og lagring af CO2 (CCS) er udråbt som en af de potentielt helt store redningskranse i den grønne omstilling og for de danske klimamål. 

Kort fortalt går teknologien ud på at indfange klimaskadelige drivhusgasser fra industriens skorstene og lagre dem under jorden eller i gamle oliefelter på havet. 

For at få hul på den spirende industri i Danmark lancerede regeringen i oktober sidste år et udbud af en støttepulje på 28,7 mia. kr. til netop det formål. I alt havde 16 selskaber søgt om at deltage i puljen, hvor Energistyrelsen på forhånd havde besluttet kun at prækvalificere ti, hvoraf flere er ejet af kommuner. Nu har ni af de ti imidlertid trukket i håndbremsen.

Den seneste i rækken er det kommunalt ejede affaldsenergiselskab Energnist og den Esbjerg-baserede partner A2X. Energnist har ved årets udgang brugt 58 mio. kr. på CCS-projektet. Bestyrelsesformand Kamma Holm understreger, at der har været et “meget stramt fokus på ikke at bruge flere penge end absolut højest nødvendigt”. 

Og den hidtidige erfaring fra arbejdet kan bruges i det videre arbejde, påpeger hun.

“Vores vurdering er, at de her midler er gået til en helt relevant udvikling af et affaldsenergianlæg. På den måde forventer vi at få det fulde udbytte af investeringen også fremadrettet,” siger hun.

Hvorvidt Energnist kommer til at søge en eventuel tredje pulje fra den danske stat, afhænger af vilkårene. Kamma Holm håber, at ministeriet får det strikket sammen, så dialog og viden kan skabe “reel og sund konkurrence omkring de midler”.

“Jo før vi kan skabe en god businesscase, jo bedre. Hvis der ikke kommer en statslig pulje, så mangler vi noget kapital. Om det kan opstå på andre måder, det skal vi drøfte. Jeg har en stor forhåbning om, at man fra dansk side har en tro på det, eller at der opstår noget internationalt. Men vi synes, det er et rigtigt vigtigt skridt for Danmark.”

Vestforbrænding på den københavnske vestegn og Kredsløb i Aarhus har endnu ikke besvaret Børsens henvendelser med konkrete beløb.

Minister: Opgaven er svær

Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke kommentere virksomhedernes udgifter til udbuddet, hvor de samstemmende har kritiseret udbudsrammerne. 

Flere af selskaberne har forklaret tilbagetrækningen med, at risikoen ved at deltage i udbuddet er for stor under de nuværende rammevilkår. Nogle har bl.a. peget på de fastsatte tidsfrister, krav om store garantier og økonomiske konsekvenser i form af bøder, hvis det ikke lykkes at fange den lovede mængde gas inden for tidsrammen

Klimaministeren henviser til sin kommentar i slutningen af december, hvor han pegede på, at rammerne for udbuddet løbende har været vendt.

“Jeg forstår godt, at det kan være svært, når projekterne er så komplekse, som de er. En ting er dog sikkert: De anlæg, der har trukket sig, skal af med deres udledninger – og hellere før end siden,” skrev ministeren dengang.

Han fremhævede her blandt andet, at garanti og bod i udbuddet var blevet halveret, og at der var fjernet barrierer, som aktørerne havde peget på. Endelig understreger han, at virksomhederne stadig arbejder med muligheden for CO2-fangst.

“Jeg vil også nævne, at det aldrig har været forventningen, at alle projekter nåede helt frem til målstregen,” slutter Lars Aagaard.