Affaldsselskab truer med at trække sig fra milliardpulje til CO2-fangst

Endnu en aktør truer nu med at trække sig fra statens milliardudbud om CO2-fangst. 

Det drejer sig om affaldsselskabet Argo fra Roskilde, hvis ni ejerkommuner vil have lavet markant om i rammevilkårene fra Energistyrelsen, før selskabet vil erklære sig klar til fortsat at være med i kampen om statens milliarder til at opsætte et anlæg til CO2-fangst på selskabets affaldsanlæg.

Konkret vil ejerne ikke være ene om at stille de garantier på milliarder, som udbuddet kræver. Staten bør også hæfte for de risici forbundet med en investering i den liga, mener Tomas Breddam, der er bestyrelsesformand i Argo og socialdemokratisk borgmester i Roskilde Kommune. Én af de ni ejerkommuner. 

“CO2-fangst kommer både os og staten til gode, men det er ejerkommunerne, der løber den allerstørste risiko på vegne af de borgere, der bor i vores kommuner. Vi håber, at vi kan få ændret den balance, og at staten er villig til også at gå ind og være med til at stille garanti,” siger Tomas Breddam til Børsen. 

Trækker Argo sig, bliver affaldsselskabet den tredje aktør, der dropper statens milliardstore udbud, der stiller i alt 28,7 mia. kr. til rådighed til udbredelsen af CO2-fangst. 

Teknologien er udråbt til at skulle spille en væsentlig rolle i at nedbringe Danmarks CO2-udledninger. 

Men i midten af august meddelte Ørsted, at energikæmpen ikke længere ville byde ind på hverken igangværende eller fremtidige udbud om CO2-fangst for i stedet at skærpe sit teknologifokus på havvind. 

Blot et par uger senere var det det norske energiselskab Eon, der valgte at trække sig og droppe sit projekt om CO2-fangst på Amager Ressourcecenters affaldsanlæg. 

At en tredje aktør nu står til måske at trække sig fra udbudsrunden, er et udtryk for, at forretningsmodellen for CO2-fangst ikke er så nem, som branchen måske har gået og troet. Sådan lyder det fra Philip Fosbøl, professor på DTU Kemiteknik og mangeårig forsker i fangst af CO2. 

“Det er meget svært at lave et rentabelt produkt ud af CO2-fangst. Det kræver utrolig store mængder energi. I den spæde start troede mange, at man kunne tjene en masse på teknologien. Men det er ikke energiproduktion som sol og vind. Det er i højere grad affaldshåndtering, og det er det springende punkt,” siger han. 

Han er bekymret for, om det kan skabe ringe i vandet, hvis Argo følger trop og trækker sig. 

“Der sidder måske flere derude og tænker, at hvis store aktører som de her ikke kan se en idé i at være med, bør de måske også tænke sig om en ekstra gang,” siger Philip Fosbøl. 

Hos Argo understreger Tomas Breddam, at affaldsselskabet er helt klar til at trække stikket på udbudsrunden, hvis ikke vilkårene bliver ændret.

Håbet er dog, at forhandlinger med staten de kommende måneder kan ændre på scenariet. Ansøgere skal inden jul sende et bindende bud til milliardpuljen. 

“Vi håber selvfølgelig, at staten kan og vil give sig i den her proces. Men i sidste ende er det ikke holdbart, at vi er de eneste med hånden på kogepladen,” siger Tomas Breddam. 

Vil stadig have CO2-fangst

Planen var, at Argo med sit anlæg til CO2-fangst ville indfange op mod 350.000 ton CO2 årligt fra affaldsenergianlægget, der med den ikonisk hullede facade og placeret i Roskilde udnytter restaffald fra selskabets ejerkommuner. 

FN’s klimapanel, IPPC, har tidligere kaldt CO2-fangst en nødvendig teknologi, hvis verden skal leve op til Paris-aftalens mål om at nedbringe CO2-udledninger. Der findes nemlig endnu ikke alternative teknologier til alle de industrier, der i dag udleder CO2. 

Affaldssektoren selv har en ambition om at være klimaneutral i 2030. Også her spiller CO2-fangst en væsentlig rolle. 

Hos Argo understreger Tomas Breddam, at selskabets ambitioner på området ikke ændrer sig, hvis man ender med at trække sig fra udbuddet.

“Det er vigtigt at understrege, at vi vil have CO2-fangst på vores anlæg på et tidspunkt. Det er det næste, helt naturlige skridt, hvis vi skal nå de grønne ambitioner for hele affalds- og energisektoren. Men vi er bare et sted lige nu, hvor markeds- og finansieringsforholdene er udfordrede,” siger han. 

Kommunalvalg spøger 

Med til historien hører også kommunalvalget til november. Timingen af den igangværende udbudsrunde kunne set med kommunale briller være bedre, fortæller Tomas Breddam. 

“Det kommende valg hjælper ikke på evnen til at kunne søsætte en masse ting i det her efterår,” erkender han.

“Men det er rammevilkårene, der er det vigtigste i det her. Hvis rammevilkårene havde været der, kunne vi sagtens sætte de kommunale administrationer og i øvrigt Argo i gang med arbejdet.”

Drømmescenariet er derfor, at staten i de kommende forhandlinger også vil udskyde udbudsrunden til foråret, fortæller formanden. 

Men I kendte vel til vilkårene i forhold til både garantierne og tidsplanen, da I oprindeligt søgte – så hvorfor rejser I først kritikken nu?

“Vi rejser ikke først kritikken nu. Vi har sådan set sagt det hele vejen. Men vi håber, at staten lytter nu, hvor vi står midt i udbudsrunden, og at det er muligt at lave om på nogle af vilkårene, så vi kan fortsætte. Og hvis ikke de kan det, så bliver vi nødt til at sætte projektet på pause,” siger Tomas Breddam. 

Forventer I, at staten vil indgå i en forhandling så tæt på deadline?

“Ja, forventningen er helt sikkert, at de har lige så meget interesse i at indgå i en konstruktiv forhandling, som vi har. Staten har et mål om at nedbringe Danmarks CO2-udledninger, og vi har et mål om en klimaneutral affalds- og energisektor i 2030. Vi har sammenfaldende interesser, og når man har det, så tror jeg, der er et rigtig godt udgangspunkt om at forhandle og tale om tingene.”

Hos DTU tror Philip Fosbøl omvendt på, at det vil blive “meget svært” at lave om i rammevilkårene på nuværende tidspunkt. Der er dog også gråzoner i lovgivningen, hvor der måske er rum til fortolkning, påpeger han. 

“Det handler om klimaet, så jeg håber selvfølgelig, at man er fleksibel politisk, men jeg må desværre også være realistisk. Jeg tror, det bliver svært. Laver man om for nogen, skal man lave om for alle,” siger han. 

Børsen har spurgt Energistyrelsen om en kommentar til Argos udmelding – og om styrelsen finder det realistisk, at man kan og vil lave om på rammevilkårene i udbudsmaterialet. Børsen har også spurgt, hvad styrelsen tænker om udsigten til, at en potentiel tredje aktør måske vil trække sig fra den igangværende udbudsrunde. 

I et skriftligt svar skriver Energistyrelsen, at man nu har inviteret de otte tilbageværende aktører til forhandlinger. Styrelsen skriver også, at de overordnede rammevilkår for udbudsprocessen blev præsenteret i 2024 "på baggrund af en markedsdialog".