Stålrør under dansk jord bliver helt afgørende for en række store aktører, der har planlagt at poste milliardbeløb i at forvandle vind og sol til grønne brændstoffer – såkaldt power-to-x (ptx). Det gælder virksomheder som Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Eurowind og Schweiziske H2 Energy.
Men planer er én ting, investeringer og faktisk produktion er noget andet. Fra H2 Energy, der vil bygge et brintanlæg i Esbjerg til ca. 7,5 mia. kr., lyder det nu, at myndighederne har særdeles travlt med at få truffet beslutninger om den rørinfrastruktur, der skal fragte den producerede brint til kunderne. Det skal ifølge udvikleren allersenest ske i foråret 2023.
“Ud fra vores samtaler med myndigheder og ministerier er vores indtryk, at der til tider er en fejlfortolkning – at folk tror, det er investeringsbeslutninger, der allerede er truffet. Det er en fejl og kan være en uheldig sovepude,” fortæller Rasmus Bach Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i H2 Energy samt global chef for grønne brændstoffer i Trafigura, en storinvestor i selskabet.
“Vi har virkelig, virkelig brug for, at Evida og Energinet får lavet de her rør
Joachim Steenstrup, chef for politik og kommunikation, Eurowind
Brintsektoren står over for den samme skillevej som branchen for CO2-fangst: De vigtige klimasektorers udvikling og succes afhænger kraftigt af, hvor hurtigt Danmark kan få lagt kilometerlange rør i jorden.
Tiden er knap i ptx-branchen, der er udpeget som en af regeringens vigtigste klimamissioner med potentiale til at sænke danske CO2-udledninger med op mod 18 pct. i 2030.
Det statsejede selskab Evida, der bl.a. ejer gasinfrastruktur, vurderer, at der går tre år fra en endelig godkendelse, til at rørinfrastruktur kan være i drift. Hvis beslutningen kommer for sent, kan Danmark de facto vinke farvel til i hvert fald ét stort brintanlæg, der ellers skulle fremstille klimavenligt brændsel fra 2026, lyder det fra Rasmus Bach Nielsen.
Der erer planlagt 40 brintprojekter i Danmark, der efter planen give ca. 17 GW brintkapacitet i Danmark i 2030. Langt mere end den samlede danske vindkapacitet i dag. Indeholdt i tallene er Nordsøens brintø med en forventet kapacitet på 10 GW. Tilbage ståraltså omkring 7 GW brintproduktion i 2030 fra private udviklere. Af de7 GW er der imidlertid kun truffet endelig investeringsbeslutning om projekter, der tilsammen har en kapacitet på 400 MW.
Det er til trods for, at H2 Energy allerede har bundet et trecifret millionbeløb i forarbejdet med indkøb af jord, indhentning af tilladelser osv. til den danske produktion, fortæller han. Et langt større beløb er bundet i det allerede bestilte elektrolyseudstyr, der skal fremstille brinten, men som i princippet kan stilles op i udlandet.
“Hvis vi ikke har sikkerhed for, at infrastrukturen kommer til tiden, må vi stoppe op i vores proces, skalere ned og måske kigge til udlandet. Det er helt vitale beslutninger, vi taler om,” siger Rasmus Bach Nielsen.
En lignende melding kommer fra energiudvikleren Eurowind, der er partner på en række danske ptx-projekter. Bl.a. det Viborg-baserede milliardanlæg Green Hydrogen Hub, der ligesom H2 Energy sigter efter 1 GW produktionskapacitet i 2030.
“Vi har virkelig, virkelig brug for, at Evida og Energinet får lavet de her rør. Fra en forretningsmæssig betragtning kan vi ikke producere uden dem,” siger Joachim Steenstrup, selskabets chef for politik og kommunikation. Ift. til konsekvenserne af en forsinket dansk infrastruktur vil han ikke gå ind i spekulationer, men siger:
“Vi er et europæisk selskab, så vi holder øje med tempoet i udlandet.”
Indtil videre er der ingen viden om, hvornår brintrørene bliver lagt, imens regeringen og de statsejede selskaber Evida og Energinet forhandler om, hvem der skal eje og drive rørene.
Men det forberedende arbejde er i fuld gang, forsikrer Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida. I slutningen af august meldte selskabet ud, at man nu laver forundersøgelser på rørstrækninger, der forbinder havnebyerne Esbjerg og Fredericia, hvor der er særligt mange ptx-projekter på tegnebrættet.
Netop det rør går igennem Egtved, hvor det kan kobles på infrastruktur mod Tyskland og på den måde åbne for dansk eksport af brint til bl.a. Tyskland, der har meldt sig som storimportør.
brintprojekter er indtil videre planlagt i Danmark
Men en endelig beslutning afhænger fortsat af den politiske proces, lyder det fra Evida.
“Det er ikke afklaret, om det er Evida eller Energinet, der skal operere den her infrastruktur. Vi vurderer til gengæld, at det er realistisk at have strækningerne i drift i 2026, og vi har igangsat forundersøgelser for ikke at miste momentum,” siger han.
