Det schweiziske energiselskab H2 Energy har kørt en af sine brintlastbiler til Danmark. Den skal vises frem til politikere, og målet er at gøre opmærksom på et stort potentiale og en lige så stor forhindring.
Muligheden er at gøre forretning ud af brintproduktion og -lastbiler. Det har H2 Energy bevist i Schweiz, hvor virksomhedens 50 brintlastbiler kører på brint produceret af selskabet selv. 1600 flere er bestilt og leveres af Hyundai inden 2025, mens der samlet er kontrakt på 10.000 brintlastbiler.
En portion af dem skal gerne køre på de danske motorveje inden længe – H2 Energy annoncerede i august 2021 en investering på ca. 7,5 mia. kr. i en brintfabrik ved Esbjerg. Men den investering er nu i fare, hvis der ikke bliver planlagt markant mere vedvarende energi i Danmark.
“Direkte elektrificering er alt andet lige det bedste for klimaet
Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Både Klimarådet, energisektorens brancheorganisationer og flere private virksomheder advarer om kursen mod et stort underskud af grøn strøm. Særligt hvis Danmark vil indfri sine politiske ambitioner om 6 GW elektrolysekapacitet – processen, der omdanner strøm til brint – i 2030. En målsætning, regeringen lægger stor vægt på i sine planer for et klimavenligt Danmark.
Læs også:
“De beslutninger skal træffes nu – ikke om et par år, men nu. Vi ser et politisk miljø i Danmark, der er utrolig åbent og handlekraftigt ift. at accelerere udviklingen. Det kræver, at man leverer de rigtige vilkår, og vi har kun grund til at tro, at det kan lade sig gøre,” siger Rasmus Bach Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i H2 Energy samt global chef for grønne brændstoffer i Trafigura, der er storinvestor i energiselskabet. Trafigura selv er et af verdens største selskaber inden for råvarehandel med især olie og metal.
H2 Energy alene skal bruge ca. 1-1,2 GW vedvarende energiproduktion til at forsyne sit anlæg. Gennem sin power-to-x-strategi fra 15. december har regeringen lagt op til, at det skal være muligt at lave direkte forsyningslinjer fra vedvarende energiproduktion til f.eks. elektrolyseanlæg.
Dansk Erhverv har derefter foreslået, at man laver en såkaldt “åben dør-ordning”, hvor private investorer kan gå uden om langvarige statslige udbud og selv bygge vedvarende energiproduktion.
I 2020var det globale marked for brint produceret af vedvarende energi kun på ca. 1,96 mia. kr., men det er spået til at nå 64 mia. kr. i 2028 af Allied Market Research. Flere analysehuse kommer med endnu højere skøn. Danmark harmed sine store muligheder for udbygning af vindenergi annonceret store planer for at udbygge produktionen af grøn brint. Lande som Tyskland og Holland har meldt ud, at de bliver storimportører.
Den slags vilkår kan rykke de danske ambitioner flere år frem, mener Rasmus Bach Nielsen.
“Og hvis man accelererer opstartsstøtten til køb af brintlastbiler, der stadig er signifikant dyrere, vurderer vi, at det kan være en selvfinansierende industri på fem til seks år.”
Brintlastbilen rammer landet i forbindelse med, at brancheforeningen Dansk Energi leverer en rapport med fem anbefalinger til regeringens arbejde med at gøre tung vejtransport grønnere. Udbygningen af mere vedvarende energi ligger øverst på dagsordenen.
“Der bør også designes en incitamentsstruktur, så kunderne rent faktisk vil købe grøn transport, der jo i starten vil være dyrere. Det kan man gøre f.eks. ved at pålægge dieselkøretøjer en vejafgift – og ved at oprette nulemissionszoner i de større byer,” skriver Kamilla Thingvad, markedsdirektør i Dansk Energi, til Børsen.
Læs også:
Imidlertid er det ikke alle, der er enige om, at der skal brint i tanken, når landtransporten skal omstilles. En af dem er Jeppe Juul, seniorrådgiver og transportekspert hos Rådet for Grøn Omstilling.
“Jeg vil ikke afskrive brint, men jeg har en præference på grund af energieffektiviteten. Alt under afstande på 500 km er billigst og snedigst at gøre med batteri. Brint kan til gengæld spille en vigtig rolle i f.eks. fly- og skibstransport, hvor det er meget svært at bruge batteriteknologi, men direkte elektrificering er alt andet lige det bedste for klimaet,” siger han.
