Køen på motorvejen er næsten til at holde ud, for hele Fyn på nær Odense er plantet til med frodig skov. I Kattegat er Samsø forvandlet til en mennesketom kilde til elektricitet plastret til med store solcelleanlæg. Det samme gælder halvdelen af Fanø.
Hele Jyllands “næse” er lagt under vand for at sænke klimabelastningen fra landbrugets lavbundsjorde. Imens kan enorme, tårnhøje vindmølleparker i Vestjylland spottes på mange kilometers afstand, og Nordsøen fungerer som lager for den CO2, der bliver fanget fra industriens skorstene.
De hundredtusindvis af beboere på Fyn, øerne og de nedlagte jyske arealer er for længst flyttet til andre byer og landområder, hvor ejendomspriserne er skudt gevaldigt i vejret. Til gengæld får de strøm fra vedvarende energi som sol og vind.
Sådan kunne et fremtidigt grønt Danmark se ud med de vigtigste elementer fra de mange planer og ambitioner, der skal gøre os til et klimavenligt samfund, og som Børsen Bæredygtig har optegnet.
I juni 2020 vedtog Danmark Klimaloven, der bl.a. forpligter os til at sænke CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Hverken regeringen, klimaeksperter eller erhvervslivet er i tvivl om, at elektrificering af samfundet kommer til at spille hovedrollen i klimaarbejdet.
Alt fra fabrikkens maskiner til containerskibets brændstof skal være baseret på elektricitet, men allerede nu er det et problem at finde plads nok til at udvide produktionen af fremtidens strøm.
Et andet element rækker ud efter danske landmænd, der skal give afkald på 100.000 hektar af deres levebrød gennem de såkaldte lavbundsjorde. Det blev vedtaget i landbrugsaftalen fra oktober efter langtrukne forhandlinger, og tempoet med udtagningen halter gevaldigt, advarer eksperter.
Senest foreslog De Radikale desuden at plante 250.000 hektar skov.
Med andre ord er der travlt. Det tager ofte syv til ti år at etablere havvindmølleparker, og på land er der allerede voksende modstand fra lokalområder, der ikke vil have nabogrundene fyldt med vindmøller og solceller. De indtegnedearealer tager udgangspunkt i politiske forslag og erhvervslivets egne anbefalinger til et grønnere Danmark. Arealerne forbåde energiudbygning, skov og lavbundsjorde er alle nye tilføjelser og skal altså findes ud over de skov-, vand- og bebyggede arealer, der allerede findes. I et realistiskscenarie bliver områderne selvfølgelig fordelt i mindre stykker ud over landskabet.
I Radikales udspil fra oktober foreslår partiet bl.a. at udvide havvindmølleparken Kriegers Flak ud fra Møn med yderligere 1 GW. I dag er kapaciteten 0,6 GW. Hertil skal den planlagte energiø ud for Bornholm udbygges med 1 GW. Den allerede planlagte vindmøllepark Hesselø på 1 GW er forsinket, fordi havbunden er for blød.
På det grønne danmarkskort er den i stedet rykket til Bornholm for at blive en del af Østersøens energiø.
Landvind skal samtidig udbygges med 6 GW og fordeles på seks store parker på hver 1 GW kapacitet. Til sammenligning har den største nuværende danske landvindmøllepark, Thorup-Sletten, 77 MW kapacitet og leverer strøm til ca. 65.000 husstande. De seks nye vindmølleparker i fremtidens Danmark er altså hver især 13 gange større.
“Desværre udgør elnettet allerede i dag en af de største flaskehalse i den grønne omstilling
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør, Better Energy
Skal Danmark nå at bygge noget nær ovennævnte strømproduktion, kræver det et gevaldigt ryk på de politiske beslutninger. Det vurderer Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i brancheforeningen Wind Denmark med 2700 medlemmer.
“Særligt når vi taler havvind, er klokken 5 minutter i 12. Hvis noget skal stå klar i 2030, skal beslutningerne nok træffes inden for et år. Landvind kan gå hurtigere, men status quo er, at man ikke vil kunne nå at udbygge så massivt, som det ønskes,” siger han.
En af de helt store udfordringer bliver at få befolkningen til at acceptere solceller og vindmøller i baghaven. Et emne, der også er højaktuelt i det kommende kommunalvalg.
“Kommunerne har slet ikke den fornødne støtte eller redskaberne i værktøjskassen til at finde arealerne. Det bliver i høj grad et spørgsmål om at få hjulpet dem markant,” siger Martin Risum Bøndergaard.
Læs også:
Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, stemmer i. Han har tidligere advaret om, at Danmark med den nuværende hastighed i udbygningen og store appetit på grøn strøm styrer mod et massivt underskud af vedvarende energi.
“Også på havet er der kamp om areal. Forsvaret leger krig, nogle fisker, og der er dyr, vi skal passe på. Forsinkelserne, vi ser, er ikke kun i Danmark. Det er også helt oppe i toppen af agendaen i Europa. Måden, vi har reguleret på, medfører, at det er svært at bygge stort og hurtigt. Hvis det er business as usual, kommer vi bagud,” siger Lars Aagaard.
Men den største hæmsko findes måske under jorden. Sådan lyder det i hvert fald fra flere kilder i energisektoren, der overfor Børsen peger på det danske elnet som en mindst lige så vigtig faktor.
“Særligt når vi taler havvind, er klokken 5 minutter i 12
Martin Risum Bøndergaard, politisk chef, Wind Denmark
Det er her, strømmen fra de grønne kilder bliver transporteret ud i resten af samfundet.
“Desværre udgør elnettet allerede i dag en af de største flaskehalse i den grønne omstilling,” fortæller Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i solcelleoperatøren Better Energy.
Set med hans øjne er det en udfordring at få udbygningen til at ske i samspil med hastig elektrificering af endnu flere dele af samfundet.
“Skal de kommende varmepumper, elbiler og power-to-x forsynes med ny grøn strøm, stiller det ekstremt høje krav til elnettet samt hastigheden for vind- og soludbygningen. Det er teknisk set muligt, men det kræver akut handling,” siger han.
Uanset, hvor mange vindmøller og solceller, der kan skyde op i Danmark, vil dele af samfundet indtil videre være umuligt at elektrificere. I hvert fald direkte.
Flytrafik, shippingindustrien og dele af den tunge vejtransport er kort fortalt for energikrævende til, at der kan sættes strøm til brancherne inden for en overskuelig fremtid.
Men med power-to-x-teknologi (ptx) er det muligt at omdanne grøn strøm til brint, der kan opbevares og måske senere forarbejdes til flydende brændstoffer, de såkaldte e-fuels (elektricitetsbaserede brændsler). Teknologien kan blive en smutvej til at omstille vanskelige sektorer hurtigere, og regeringen har betegnet området som en af sine vigtige missioner.
Læs også:
En række anlæg i storskala er allerede planlagt at kunne levere op mod 6 GW i 2030. To på hver 1 GW er planlagt i Esbjerg, hvor danske Copenhagen Infrastructure Partners og Schweiziske H2 Energy vil skyde milliardbeløb i udviklingen.
Målet er, at området kan blive et samlingspunkt for ptx, hvor brint og e-fuels på sigt skal eksporteres til andre lande som Tyskland og Holland, der forventer at blive storimportører.
Den øvelse vil kræve særlig meget energi, fortæller Jacob Østergaard, der er centerleder og energiforsker ved DTU.
mio. ton CO2 skal generationsskoven opfange i 2030
“Der er et konverteringstab af energien på 40-50 pct., når man skal lave brint af strømmen. Det bliver både et spørgsmål om at få arbejdet langt mere med energieffektivitet og brug af overskudsenergi, så man kan minimere det tal. Men alt i alt er det bare en enorm mængde strøm, der skal til.”
En væsentlig del af det danske landskab skal samtidig under vand. Det er de såkaldte lavbundsjorde, der sammen med dyrehold er en af de store CO2-syndere for landbruget.
Mens en mindre dansk kødproduktion både kan skære i CO2-udledningen og arealet, der bliver brugt til både dyr og dyrkning af foder, er det stadig en ukendt størrelse, som afhænger af sektorens omstilling de kommende år.
Der er dog fastlagt mål om, at der bør kunne findes 100.000 hektar lavbundsjorde, der kan købes af landmændene og oversvømmes. Arealet virker måske voldsomt, men det er absolut nødvendigt, hvis landbruget skal levere mærkbare reduktioner i klimabelastningen frem mod 2030.
“Hvis man skal nå i mål, tror jeg, det kræver fuld erstatning til landmanden, og det har man ikke afsat penge til
Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet
Det fortæller Jørgen Eivind Olesen, der er landbrugsekspert og professor ved Aarhus Universitet.
“Det er den billigste og hurtigste måde at komme CO2-udledning til livs. Men hvis man skal nå i mål, tror jeg, det kræver fuld erstatning til landmanden, og det har man ikke afsat penge til i landbrugsaftalen. Vi er allerede bagud,” siger han.
De Radikale vil derudover plante generationsskove, der i 2030 skal bidrage med 3,5 mio. ton CO2-reduktion.
Læs også:
Det svarer til, at den årlige beplantning af skov i Danmark skal seksdobles, og det er en glimrende idé for klimaet, mener Christian Ege, seniorkonsulent hos Rådet for Grøn Omstilling. Det kræver dog, at der bliver en særskilt plan for, hvordan produktionsskoven skal drives.
“Hvis træet bliver brændt til varme, vil CO2'en fise ud i atmosfæren igen. Man skal sikre, at træet bliver brugt til varige produkter som møbler eller byggematerialer,” siger han.
Spørgsmålet bliver, om og hvordan danskerne vil give afkald på Fyn, Samsø og store dele af Jylland i den grønne omstilling, eller om kampen for at undgå solceller i baghaven fortsætter.
