Midt i brintkrise: Startup får millionstøtte

Jørn Rosenlund og hans to partnere ligner ikke de typiske startupstiftere. I hvert fald ikke ifølge Christian Brix Tillegreen, som er director for planetary health i nonprofitfonden Bioinnovation Institute (BII).

“Det er jo nogle lidt mere seniorgutter,” siger Tillegreen, som skynder sig at understrege, at det ikke handler om alder, men om erfaring.

“De har jo en del år under the belt, og en historik, som vi også kan lære noget af som fond.”

Jørn Rosenlund er adm. direktør i power-to-x-virksomheden Pura Futura, som han stiftede i 2023. Virksomheden – eller den “lille butik”, som Rosenlund konsekvent kalder den – er den første modtager af støtte på 5 mio. kr. som led i BII og Villum Fondens nye samarbejde.

Sidste år fortalte de to fonde til Børsen, at de sammen ville agere som en hjælpende hånd for virksomheder, der beskæftiger sig med netop power-to-x. Udover økonomisk støtte får de udvalgte virksomheder en plads i Bioinnovation Institutes accelerationsprogram for tidlige startups.

“For os har det været altafgørende. De første penge er altid de sværeste at få fat i,” siger Jørn Rosenlund, da Børsen taler med ham over telefonen.

Teknologien blev for få år siden kaldt en gamechanger for den grønne omstilling, men har på det seneste har været plaget af manglende finansiering og droppede projekter.

Ikke desto mindre har fondene valgt at kaste penge efter teknologien, og Pura Futura er blot den første ud af fire virksomheder, som kan se frem til støtte.

Men hvis teknologien atter skal være en vigtig dagsorden, er man nødt til at skifte fokus, mener Villum Fonden.

Power-to-niks

Den seneste tid har sektoren været plaget af dårlige nyheder, hvor bl.a. Ørsted indtil videre har droppet halvdelen af de power-to-x-projekter, som selskabet var involveret i.

Samtidig er mange af de annoncerede projekter både i Danmark og Europa forsinkede, mens en endelig investeringsbeslutning også udestår flere steder.

“Det har påvirket investeringsviljen, men der er stadig et stort behov for at producere brint inden for EU’s grænser,” forklarer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Ifølge ham har man satset for tidligt på en teknologi, som man har forsøgt at opskalere for hurtigt. De store brintanlæg kræver mange komponenter, og forsinkelser hos et element går ud over resten. Den usikre planlægning har for mange projekter gjort det svært at finde investorer, der tør løbe risikoen.

Thomas Bjørnholm, som er forskningsdirektør i Villum Fonden, er enig i, at man har overvurderet power-to-x som løsning på alt. 

“Vi kan bare konstatere, at det er der ingen økonomisk model bag,” forklarer han.

Bjørnholm mener, at man er nødt til at skifte fokus væk fra at producere ren brint og over på ammoniak og metanol i stedet, som kan bruges til brændstof i den tunge transport såsom fly og skibe, der ikke kan bruge batterier.

Ellers får man ikke udløst det potentiale, som teknologien har. Desuden påpeger Thomas Bjørnholm, at Danmark er førende inden for forskning på området.

Både Vad Mathiesen og Bjørnholm mener, at det for de mere avancerede power-to-x-anlæg er en fordel at starte med at lave mindre anlæg, der på sigt kan skaleres op. Og her kommer Pura Futura ind i billedet.

Plug-and-play

“Da vi startede vores lille butik, snakkede vi meget om, hvordan vi ikke ramte de samme barrierer, som man tidligere havde set,” fortæller Jørn Rosenlund.

Han mener, at de har regnet den ud.

Virksomheden har udviklet en teknologi, der er baseret på over ti års forskning ved Aarhus Universitet. Løsningen udnytter CO2 fra biogasanlæg, som omdannes til e-metan ved hjælp af hydrogen.

Det betyder, at man kan bygge mindre power-to-x-anlæg ved de allerede eksisterende biogasanlæg, og den grønne gas kan distribueres nøjagtigt som naturgassen i dag i eksisterende rørsystemer. På den måde skal der ikke bygges ny infrastruktur.

Christian Brix Tillegreen fra BII kalder teknologien en “plug-and-play”-løsning, som nemt kan kobles op på Danmarks “suveræne biogasnetværk”.

Selvom begejstringen er stor, understreger Jørn Rosenlund, at projektet – ligesom de mange andre power-to-x-projekter – ikke er ufejlbarligt.

“Ny teknologi har altid en risiko. Vi mener, at den er dækket af, men der er selvfølgelig altid en risiko, når man ikke har bygget det i fuld skala.”

Lige nu er løsningen på “laboratoriestørrelsesskala”, hvilket vil sige, at Pura Futura tester på Aarhus Universitets metaniseringsanlæg i Foulum lidt uden for Viborg.

De forventer dog at have deres første demonstrationsanlæg i kommerciel størrelse inden 2027.

Udover støtten fra Villum Fonden og BII har Pura Futura også fået EU-støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Men alligevel peger Jørn Rosenlund på, at den største risiko for, at projektet ikke kan realiseres, fortsat er finansieringen.

“Den her støtte har været en hjælp, men vi skal stadig ud og finde flere penge på et senere tidspunkt. Vi skal stadig skaffe nogle millioner euro over de næste fem år.”