Regeringens milliardpulje på 28,7 mia. kr. til fangst og lagring af CO2 blev tirsdag præsenteret af Energistyrelsen, som nu har færdiggjort evalueringen af de to bud, der var på carbon capture-puljen, også kaldet ccs-puljen.
CO2-fangst og -lagring går også under forkortelsen ccs, der står for carbon capture and storage. Teknologierne gør det muligt at fange den klimaskadelige gas fra f.eks. skorstene, transportere den og lagre den i undergrunden.
Aalborg Portland vinder buddet, som betyder, at selskabet skal fange og lagre 1,25 mio. ton CO2 om året. CIP og Vestforbrændings fælles selskab, Gaia, der med bl.a. Microsofts støtte i ryggen skulle stå for knap 0,5 mio. ton CO2 om året, takker nej til Energistyrelsen tilbud om at være såkaldt marginal byder.
Indtil nu har det kun været offentligt kendt, at cementproducenten Aalborg Portland bød på puljen, samt at en anden ukendt byder også meldte sig på banen.
Tirsdag skrev Gaia-projektet, at det bekræfter bud på ccs-puljen, men at man har takket nej til det efterfølgende tilbud fra Energistyrelsen.
Energistyrelsen oplyser tirsdag på sin hjemmeside, at styrelsen fra 5. maj 2026 har skrevet kontrakt med Aalborg Portland A/S om fangst, transport og lagring af 1,25 mio. ton CO2 pr. år. Selskabet Gaia Projectco P/S fik tilbudt at være marginal byder. Det betyder ifølge Energistyrelsen mulighed for tildeling af kontrakt med en reduceret mængde.
Det er altså det tilbud, Gaia har sagt nej til.
FAKTA
Dansk milliardpulje
- CO2-fangst og -lagring går også under forkortelsen ccs, der står for carbon capture and storage. Teknologierne gør det muligt at fange den klimaskadelige gas fra f.eks. skorstene, transportere den og lagre den i undergrunden.
- Teknologien er på et tidligt stadie, og regeringen har besluttet at oprette tre støttepuljer til at understøtte udviklingen.
- Det nyeste udbud – ccs-puljen – blev lanceret i oktober sidste år, og her er der afsat 28,7 mia. kr. i støttemidler til projekter for CO2-fangst og -lagring.
- Støtten fra puljen bliver udbetalt pr. ton CO2, fanges og lagres i perioden 2029-2044.
- Fangsten skal foregå i Danmark, da puljen skal være med til at indfri Danmarks klimamål. Selve lagringen kan foregå i Danmark eller uden for landets grænser.
- Budfristen var oprindeligt den 17. december 2025, men i starten af december blev fristen rykket til den 7. januar 2026. Den 22. december blev den yderligere rykket til den 27. januar 2026.
Kontrakten dækker den resterende del af puljen, men ikke den fulde andel, som selskabet har ansøgt om.
Regeringens mål var, at ccs-udbuddet skulle sikre CO2-reduktioner på 2,3 mia. ton årligt, som skulle bidrage til, at Danmark når sit klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenholdt med udledningerne i 1990.
Med Aalborg Portland som eneste vinder af udbuddet kommer der kun til at blive fanget og lagret knap halvdelen af de ambitioner.
Klimarådet var i sin statusrapport for 2025 ude og sige, at man ikke længere ser, at vejen til at indfri Danmarks klimamål er “anskueliggjort”. Til grund for den vurdering fremhævedes det især, at der netop kun var to bydere på ccs-puljen.
Ifølge statusrapporten regner Aalborg Portland med at fange 1,42 mio. ton CO2 årligt fra 2030. Tirsdag viste det sig, at de forventninger ikke kommer til at blive indfriet med fangst og lagring på 1,25 mio. ton CO2 pr. år.
Samtidig lyder det i rapporten, at Klimarådet antager, at den anden – dengang ukendte – byder kunne indfange 0,5 mio. ton CO2 om året – samme mængde, som har været Vestforbrændings mål. Den antagelse er med Gaia-projektets afslag hermed streget.
Forudsætter fuld støtte
Gaia-projektet blev etableret med formålet at udvikle et storstilet CO2-fangstanlæg på Vestforbrændings affald-til-energi-anlæg i Glostrup. I december trak projektet sig fra ccs-puljen, men der har siden været mange forlydender om, at projektet var tilbage og med i opløbet.
Projektet vil have en kapacitet på op til 500.000 ton CO2 årligt, fremgår det af Gaia-projektets hjemmeside.
Børsen har rakt ud til CIP, der ikke vil kommentere afslaget, og henviser til Gaia-projektets hjemmeside. Det lyder yderligere, at der ikke vil komme nogen udtalelser, ud over det Gaia skriver på sin hjemmeside.
“Gaia har modtaget en delvis tildeling, men ser sig nødsaget til at takke nej, da projektet forudsætter fuld støtte for at kunne realiseres. Projektet lever op til de gældende auktionstekniske kriterier og rummer fortsat potentiale for at bidrage væsentligt til Danmarks klimamål,” lyder det.
“En god nyhed”
Interessen for regeringens milliardpulje til CO2-fangst var i starten stor, hvor i alt 16 selskaber søgte om at deltage i udbuddet af puljen med det formål at indfange klimaskadelige drivhusgasser og lagre dem under jorden eller i gamle oliefelter på havet – en teknologi, som er blevet anset som en stor del af den grønne omstilling og Danmarks klimamål.
Anne Højer Simonsen, der er klimapolitisk chef hos Dansk Industri, skriver til Børsen, at det er utroligt vigtigt, at vi kommer dette skridt videre med at realisere et meget stort ccs-projekt i Danmark, “så det er en god nyhed”.
“For så vidt angår det andet bud, som det fremgår, er fra Gaia Projectco P/S, er det virkelig stærkt, at de har opnået tilbud om kontrakt. De har takket nej jf. meddelelsen fra Energistyrelsen. Der er nu behov for at se på, hvad der skal til, for at de også ville kunne realisere deres projekt. Det er vigtigt for klimaet og for, at CO2-fangst og -lagring får bredere vejgreb, og helt afgørende for vores vej videre frem mod Danmarks længeresigtede klimamål i 2035 og klimaneutralitet i 2045,” lyder det.
