Fejlslagent udbud har slået bunden ud af 2030-målet

Regeringens milliardpulje til CO2-fangst skulle være et klimamæssigt gennembrud. 

I stedet er den blevet en hovedårsag til et tilbageslag i regeringens 2030-mål, som den nu river fundamentet væk under.

Med andre ord er der kommet modvind på cykelstien, og regeringen skal træde ekstra hårdt i pedalerne, hvis den skal nå sit klimamål. 

Det konkluderer økonomiprofessor og rektor på Copenhagen Business School Peter Møllgaard, der er forperson for Klimarådet. Torsdag har rådet offentliggjort sin årlige statusrapport, der bedømmer, om målene i regeringens klimaplan er realistiske. 

“Jo længere vi venter med at få cyklen op i den rigtige fart, desto sværere bliver det at nå målet,” siger Peter Møllgaard. 

I 2020 blev målet på 70 pct. reduktioner af drivhusgasser inden 2030 bestemt ved lov, og Klimarådet blev nedsat til at følge fremskridtet.

Sidste år lød det for første gang fra rådet, at det så ud til, at Danmark akkurat ville kunne nå målet. 

Men på bare et år er vinden vendt, og den officielle melding i rapporten lyder nu, at vejen til at nå 2030-målet ikke er “anskueliggjort”. 

“Uden at være for dramatisk, så er tiden ved at løbe ud,” siger Peter Møllgaard. 

Omstridt udbud bliver afgørende

I statusrapporten peger Klimarådet på to områder, der særligt har betydning for, at rådet nu vender tommelfingeren nedad til regeringens målsætninger. 

Det første kritikpunkt i rapporten er, at det såkaldte ccs-udbud ikke kommer til at levere lige så store CO2-reduktioner, som regeringen havde forventet. 

Ccs-udbuddet er regeringens pulje på 28,7 mia. kr. til at støtte CO2-fangst og -lagring fra industriens skorstene. En teknologi, der har været betragtet som afgørende for, at Danmark når sine klimamål inden 2030. 

Da puljen blev annonceret i 2024, var der stor tilslutning til den, hvor hele 16 virksomheder meldte sig klar til at deltage. Ud af de 16 blev 10 projekter prækvalificeret. 

Men med tiden faldt flere og flere fra, indtil der ved udbuddets frist den 4. februar 2026 kun var to bydere. Flere analyser peger på, at frafaldet blandt andet skyldtes usikkerhed om økonomi og værdikæder, bøder og for store risici.

Bæredygtig

Kompleksitet, bøder og usikkerhed spændte ben for statens grønne milliardhåb

De to endelige bydere er henholdsvis Aalborg Portland samt en virksomhed, som endnu ikke har givet sig til kende. Vestforbrænding er i dag den eneste af de ni resterende selskaber, der ikke offentligt har afvist, at der er tale om dem.

Statens udbud af CO2-fangst skulle sikre CO2-reduktioner på 2,3 mio. ton årligt fra 2030. Men med kun to bydere sænker Klimarådet de forventninger. 

Ifølge statusrapporten regner Aalborg Portland med at fange 1,42 mio. ton CO2 årligt fra 2030. Samtidig antager Klimarådet, at den anden, ukendte byder kan indfange 0,5 mio. ton. CO2 om året – samme mængde, som har været Vestforbrændings mål.

Dermed forventer rådet, at effekten af udbuddet vil være ca. 1,9 mio. ton CO2 i 2030. Altså 0,4 mio. ton CO2 mindre, end man oprindeligt havde regnet med. 

Fordi udbuddet ikke kommer til at opnå den effekt, som man havde forventet, opjusterer Klimarådet den forventede udledning med 1 mio. ton CO2 for 2030-målet. 

På trods af de nye konklusioner og fremskrivninger i rapporten kalder klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ccs-udbuddet for en succes. 

“Havde jeg ønsket, at der var flere, der havde budt sig til? Yes, det havde jeg. Men jeg tror ikke, folk forstår, hvor vildt det er, at vi er kommet hertil,” siger han med henvisning til udbuddets realisering.

Lars Aagaard påpeger også, at ministeriets tal, korrigeret for Klimarådets forventninger til ccs-udbuddet, viser, at regeringen stadig opfylder 2030-målet. 

Det skal nævnes, at Klimarådets vurdering ikke betyder, at regeringens planer ikke kan nås, men at det bliver sværere at komme over målstregen og mindre sandsynligt.

Ingen plan B

Det andet kritikpunkt fra Klimarådet er, at regeringen stadig ikke har fremlagt en plan B. 

Rådet efterspørger en plan, der kan vise, at 2030-målet kan nås, selv hvis implementeringen af den vedtagne klimapolitik ikke lever op til målsætningerne. 

Planen bør ifølge rådet indebære en stramning af den gældende regulering, for eksempel i form af øgede eller hurtigere indfasede afgifter, som skal få omstillingen i sving. Det kan blandt andet være i form af afgifter på landbruget. 

En plan B bør desuden annonceres hurtigst muligt, da en udmelding om stramninger vil kunne bidrage til at øge CO2-reduktionerne frem mod 2030, lyder det fra Peter Møllgaard. 

Det er dog langtfra noget nyt, at Klimarådet efterlyser et alternativ til regeringens plan.

Allerede i rådets statusrapport fra 2024 blev behovet for en konkret plan for alternative udfald nævnt. 

I 2024-rapporten bliver “plan B” nævnt to gange. Året efter i 2025 var det steget til ni gange, og i 2026 bliver det nævnt 43 gange i den nyligt offentliggjorte rapport.

Peter Møllgaard, er det tilfredsstillende, at regeringen endnu ikke har handlet på jeres anbefaling?

“Jeg synes jo, det er positivt, at de er kommet videre, og det er positivt, at ccs-udbuddet leverer en pæn portion reduktioner. Men det er desværre mindre og senere, end både vi og måske især regeringen havde forventet. Så derfor synes jeg, at man skal fremskynde implementeringen, fordi det er jo, når man implementerer, man finder ud af, hvordan man skal håndtere de risici,” siger han. 

Ifølge Lars Aagaard er det en fundamental misforståelse, at der ikke sidder nogen med en plan B. 

Han mener bare ikke, at der er behov for at offentliggøre den. 

“Hvis vi tager et teoretisk eksempel, som at landbruget ikke er i stand til at levere de reduktioner, vi synes, og at vi derfor har en plan B om, at vi vil hæve CO2-afgiften for industrien, så kan det føre til, at de tænker, ‘jeg investerer i et eller andet, fordi nu kommer der noget, der rammer mig’,” siger han. 

2035-mål stadig inden for rækkevidde

Selvom Klimarådet vurderer, at 2030-målene ikke er anskueliggjort, så fremgår det af rapporten, at man forventer, at målene for 2035 stadig er inden for rækkevidde. 

Regeringen har i december 2025 fastsat et mål på 82 pct. reduktion i 2035. Det tror Klimarådet og Peter Møllgaard på kan nås, da der endnu er tid og finansiering samt mulighed for at håndtere de udfordringer, der kunne opstå. 

Men det kræver, at regeringen snart konkretiserer indsatsen frem mod 2035, lyder det fra Peter Møllgaard. Ellers kan det hurtigt vende. 

“Vi har jo lige set, at selvom 2030-målet var anskueliggjort sidste år, så kan det skifte til ikke anskueliggjort på et år. Det samme kan sagtens ske for 2035-målet, så man kan jo ikke allerede sige, at man er nået i mål,” siger han.

Lars Aagaard er tilfreds med, at Klimarådet nu mener, at regeringen har vist vejen for at nå 2035-målet, og understreger, at der også er sat ressourcer bag at nå det. 

Han anerkender dog, at der stadig skal arbejdes for at få konkretiseret det yderligere. Ministeren afventer desuden klimafremskrivningen, som kommer om omtrent to måneder, og vil ud fra det fulde billede se, om der er behov for nye politiske beslutninger. 

“Uanset hvad, så er jeg sikker på, at der er behov for at fortsætte med at have fokus på implementeringen af det, der er besluttet,” siger han. 

I 2025 viste klimafremskrivningen et behov for reduktioner på 2 mio. ton CO2 for at nå 82 pct. reduktion i 2035. Med den seneste udvikling i ccs-udbuddet stiger behovet til 2,4 mio. ton. 

“Der er derfor behov for, at man træder ekstra hårdt i pedalerne,” siger Peter Møllgaard.