Endnu to selskaber dropper milliardudbud – kan ikke få økonomien til at hænge sammen

Interessen for regeringens milliardpulje til CO2-fangst var i starten stor.

I alt havde 16 selskaber søgt om at deltage i udbuddet af puljen på 28,7 mia. kr. med formålet at indfange klimaskadelige drivhusgasser og lagre dem under jorden eller i gamle oliefelter på havet – en teknologi, som er blevet anset som en stor håndsrækning til den grønne omstilling og Danmarks klimamål. 

Med puljen kan selskaberne søge støtte til deres projekter inden for CO2-fangst og -lagring (ccs). 

Men med tiden har interessen været i frit fald, og flere og flere har trukket sig. Og nu følger yderligere to. 

Mandag trækker CIP og Vestforbrændings fælles selskab, Gaia-projektet, sig fra udbuddet. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse. 

Gaia-projektet blev etableret med formålet at udvikle et storstilet CO2-fangstanlæg på Vestforbrændings affald-til-energi-anlæg i Glostrup. 

Blot en måneds tid før fristen på udbuddet den 27. januar 2026 er der dermed kun to aktører tilbage – hhv. Energnist Esbjerg og Aalborg Portland.

En “ærgerlig” direktør

Tidligere på året trak Ørsted samt et partnerskab mellem EON og ARC sig fra udbuddet. Efterfølgende lød samme melding fra Kredsløb, Argo, Fjernvarme Fyn og Affaldplus. Senere fulgte Hofor trop. Fra Affaldplus lød grunden, at “businesscasen” ikke kunne løbe rundt for dem. 

Samme melding lyder nu fra Gaia-projektet.

I pressemeddelelsen fra selskaberne fremgår det, at det er en “ærgerlig direktør” fra Vestforbrænding, der som en af landets største udledere af CO2 nu trækker sig fra udbuddet.

Direktøren understreger dog, at det er den rigtige beslutning under de gældende omstændigheder, og at ambitionerne om CO2-fangst fastholdes.

“CO2-fangst er muligt, og vi har en værdikæde, som vi tror på. Men med de nuværende rammer i udbuddet kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen. Priserne er steget i vores samfund, og vores projekt er ikke undtaget. Derfor kan vi ikke byde,” lyder det fra Steen Neuchs Vedel, direktør i Vestforbrænding.

Børsen har rakt ud til Vestforbrænding, der ikke har yderligere kommentarer, og som henviser til pressemeddelelsen. 

Microsoft-aftale “står ved magt”

I pressemeddelelsen nævner selskaberne den aftale, som Gaia-projektet har indgået med Microsoft om salg af CO2-kreditter. 

Kort fortalt indbefatter aftalen, at Microsoft betaler Vestforbrænding og CIP et hemmeligholdt milliardbeløb for at fjerne op mod 2,95 mio. ton CO2 fra røgen over de kommende år og lagre det permanent under jorden eller havet.

På den måde kan Microsoft fra projektets begyndelse i 2029 trække den samme CO2 fra i sit klimaregnskab i forsøget på at mindske sin påvirkning af klimaet.

I pressemeddelelsen lyder det: 

“Gaia-projektet er modent og konkurrencedygtigt, både fra et teknisk og kommercielt perspektiv. Blandt andet er der indgået en langsigtet milliardaftale med Microsoft om salg af CO2-kreditter. Aftalen er en af de største af sin slags og et afgørende skridt for finansiering.”

Tidligere har det lydt fra Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, at aftalen var meget væsentlig for Vestforbrænding. 

“Uden den ville vi ikke kunne få prisen for projektet langt nok ned til at vinde udbuddet,” sagde Steen Neuchs Vedel tidligere til Børsen. 

Til Børsen fortæller CIP’s presseafdeling, at aftalen med Microsoft står ved magt. Derudover har selskabet ikke noget yderligere at tilføje til beslutningen. 

“Another one bites the dust”

“Another one bites the dust,” skriver senioranalytiker i den grønne tænketank Concito Tobias Johan Sørensen om nyheden på sin Linkedin-profil. 

“Udefra set var det ellers et af de mest modne projekter – med både kontrakter og tilladelser på plads samt finansiering fra det frivillige marked for klimakreditter. Alligevel var det ikke nok til at få økonomien til at hænge sammen under de nuværende udbudsbetingelser,” skriver han. 

“Nu mangler vi at se, om de to sidste aktører (Energnist Esbjerg og Aalborg Portland, red.) kan få regnestykket til at gå op,” lyder det fra analytikeren. Aalborg Portland er Danmarks største enkeltudleder af CO2. 

Senioranalytikeren ser det som nødvendigt, at både omkostninger og risici skal ned, hvis CO2-fangst og -lagring skal bidrage yderligere til Danmarks klimamål. 

“Det kan bl.a. ske, når der kommer flere CO2-lagringsprojekter på markedet – men også ved at genbesøge fordelingen af de økonomiske risici mellem staten og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Og meget mere. Men det tager vi i 2026,” skriver han.

“Med dagens udmelding står det samtidig klart, at Danmarks 2030-klimamål nu er meget hårdt bundet op på, om Aalborg Portland byder ind – og leverer til tiden. I hvert fald hvis der ikke træffes yderligere politiske beslutninger på andre områder,” fortsætter Tobias Johan Sørensen. 

Børsen har rakt ud til Aalborg Portland for at høre, om virksomheden fortsat planlægger at byde på ccs-puljen. Selskabets adm. direktør Peter Birkegaard skriver i en sms: 

“Vi har ikke yderligere kommentarer end vores sidste.” 

Til det spurgte Børsen, om det skal betyde, at selskabet fortsat planlægger at byde ind i puljen, som de svarede i en mail til Børsen den 15. december, at de ville. Det har direktøren i skrivende stund ikke svaret på.