Røgen fra skorstenen på Vestforbrænding i Glostrup ser ikke værdifuld ud på himlen over den københavnske Vestegn. Men en af verdens største teknologiselskaber står nu klar med et milliardbeløb for en del af røggassen.
Microsoft vil betale Vestforbrænding og projektpartneren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) et hemmeligholdt milliardbeløb for at fjerne op mod 2,95 mio. ton CO2 fra røgen over de kommende år og lagre det permanent under jorden eller havet.
Til gengæld kan Microsoft fra projektets begyndelse i 2029 trække den samme CO2 fra i sit klimaregnskab i forsøget på at mindske sin påvirkning af klimaet.
“Det er en meget væsentlig aftale for os. Uden den ville vi ikke kunne få prisen for projektet langt nok ned til at vinde udbuddet,” siger adm. direktør i Vestforbrænding Steen Neuchs Vedel.
Her henviser han til det statslige udbud, der vil uddele en pulje på 28,7 mia. kr. til teknologien inden årets udgang. Her skal salget af certifikater for fjernet CO2 til Microsoft være med til at mindske prisen på buddet fra Vestforbrænding og CIP’s fælles projektselskab Gaia.
Hvad beløbet lyder på, vil Steen Neuchs Vedel ikke fortælle af hensyn til konkurrencen i udbuddet.
“Men vi kan komme det så meget nærmere, at det selvfølgelig er milliarder, vi taler om,” siger han, med henvisning til at det følger markedsprisen.
Milliardmarked
En nylig rapport, som konsulenthuset Implement har lavet for den nystartede brancheforening på området Nordic Carbon Removal Association, anslår da også prisen til mellem 150 og 300 euro pr. ton CO2 for denne type projekter. Det vil sige en samlet pris for Microsoft på mellem 3,3 mia. kr. og 6,6 mia. kr.
Implement vurderer samtidig, at projektet langtfra bliver det eneste af sin slags, men at man i 2050 kan fjerne og sælge 12-25 mio. ton CO2 årligt alene i Danmark. Rapporten anslår, at det vil understøtte op mod 23.000 job fordelt på blandt andet videnarbejde og industri, mens det vil have en effekt på mellem 11 og 23 mia. kr. årligt på bruttonationalproduktet.
Microsoft vil altså langtfra være den eneste køber, men selskabet lader til at være dominerende med sine opkøb p.t. Så sent som den forgangne uge underskrev Microsoft en aftale om at købe 1,1 mio. ton fanget CO2 fra et norsk kraftvarmeværk, og i april underskrev virksomheden en aftale med projektet Atmosclear i Louisiana, der er verdens største CO2-fjernelsesprojekt til dato. Aftalen skal ifølge nyhedsbureauet Reuters fjerne 6,75 mio. ton CO2 over 15 år.
Microsoft udleder årligt omkring 15 mio. ton CO2. Ifølge selskabets oplysninger har Microsoft alene sidste år indgået aftaler om at fjerne næsten 22 mio. ton CO2.
Netop teknologivirksomheder som Microsoft er eksempler på virksomheder, der – på grund af afhængigheden af el – kan have svært ved at mindske udledningerne. De senere år har kunstig intelligens desuden betydet en betydelig stigning i Microsofts CO2-udledninger, der i 2024 var 29 pct. højere end i 2020.
Forskel på CO2
Skal man forstå, hvorfor netop CO2 fra en affaldsforbrænding er interessant for et selskab som Microsoft, må man – bogstaveligt talt – se nærmere på den røg, der kommer ud fra skorstenen i Glostrup.
FAKTA
CO2-fangst
- Fangst af CO2 ses som en løsning for de industrier, hvor det er svær eller umuligt at reducere CO2-udledningerne. Det gælder eksempelvis affaldsforbrænding og betonproduktion.
- CO2 opsamles fra røggasserne på eksempelvis en affaldsforbrænding og transporteres enten til et lager eller til nyttiggørelse i eksempelvis alternative brændstoffer.
- En pulje på i alt 28,7 mia. kr. skal sikre udbredelsen af CO2-fangst i Danmark. Uddelingen af de offentlige midler ventes afgjort i foråret 2026.
- Blandt andre Ørsted og Aalborg Portland arbejder også på teknologier til CO2-fangst.
En del af affaldet på anlægget stammer fra organiske materialer – madrester, pap og indholdet i bleer f.eks. Det er CO2, der allerede er en del af jordens kulstofkredsløb og tæller derfor ikke som CO2-udledning i klimaregnskabet for Vestforbrænding eller for Danmark. Fanger man denne CO2 og lagrer den permanent i jorden, har man derfor på papiret udledt en negativ mængde CO2, som kan sælges videre til selskaber, der har brug for at trække udledt CO2 fra i deres klimaregnskab.
Brænder man i stedet plastikposer og andre olieprodukter af, stammer kulstoffet fra fossile depoter, og Vestforbrænding skal notere det som udledt CO2.
For at skelne plastikposerøg fra papirrøg måler affaldsforbrændinger det i deres røg for at slå fast, hvor stor en andel af deres CO2, de skal betale afgifter for – og i dette tilfælde, hvor stor en andel, der kan sælges til Microsoft.
Med en kunde til CO2-fangsten på plads, mangler Gaia-projektet to brikker for at blive til virkelighed. Man er for det første afhængig af at vinde det offentlige udbud af CO2-fangst, som afgøres inden årets udgang. Her er Gaia-projektet blandt ti projekter, der er blevet prækvalificeret.
Ukendt lager
Den anden manglende brik er, hvordan projektet skal transportere og lagre CO2 fra skorstenen i Glostrup.
I denne del af den spirende værdikæde for CO2-lagring er udvalget mere begrænset, men selskaber arbejder på at pumpe CO2 ned i undergrunden eller havbunden. Steen Neuchs Vedel understreger imidlertid, at selskabet vil have en aftale på plads, inden selskabet skal aflevere sit bud til den offentlige udbudsrunde i slutningen af året.
“Vi undersøger lige nu flere alternativer på samme tid. Vi skal nok få lavet en aftale, enten onshore eller offshore inden december. Vi vil selvfølgelig gå efter det projekt, vi kan lave den billigste kontrakt med,” siger han.
Her peger han på, at lagring af CO2 typisk er billigst onshore, men at det er usikkert, om projektet bliver klar i tide til, at man kan underskrive en kontrakt i år og levere i 2029.
