Mens politikere og erhvervsliv kæmper med at reducere CO2-udledningerne og nå mål om 50, 70 eller 90 pct. CO2-reduktion, er få virksomheder begyndt at kigge mod en anden udfordring: Hvad gør vi, når vi ikke kan reducere mere CO2?
Her øjner en spirende branche en forretningsmulighed i milliardklassen og et potentiale for tusindvis af danske arbejdspladser – for ikke at tale om en uundgåelig del af kludetæppet af klimaløsninger.
Virksomheder som Lego og Microsoft er nemlig i gang med at fjerne CO2 permanent fra atmosfæren – en tilgang, der kan lukke de sidste huller i virksomhedens CO2-regnskab eller gøre det muligt at fjerne CO2 fra atmosfæren, som virksomheden har udledt for årtier siden.
“Der er CO2-udledning fra virksomhederne, som de ikke kan reducere. Det betyder, at de ikke kan nå netto-nul, som mange allerede har mål om,” fortæller Simon Bager, medstifter af startuppen Klimate, der formidler projekterne til virksomheder, der ønsker at fjerne CO2.
Skal kompensere for AI
I dag er det særligt Microsoft, der har gjort sig bemærket på området. I april underskrev virksomheden en aftale med projektet Atmosclear i Louisiana, der er verdens største CO2-fjernelsesprojekt til dato. Aftalen skal ifølge nyhedsbureauet Reuters fjerne 6,75 mio. ton CO2 over 15 år. Til sammenligning udleder Danmark omkring 40 mio. ton CO2 om året.
FAKTA
Sådan fjernes CO2
Permanent fjernelse af CO2 betragtes som den mest sikre måde at kompensere for CO2-udledninger. Hvor blandt andet nogle skovprojekter kritiseres for ikke at kunne garantere, at de fjerner CO2 fra atmosfæren, fremhæves andre teknologier som mere sikre, selv om mange er mindre modne. Et par eksempler:
- Biokul: Biologisk materiale såsom halm kan omdannes til kul, som pløjes ned i jord, hvor CO2 er bundet og forbedrer jordkvaliteten
- CO2-opsamling (CCS): Naturligt materiale som træ eller halm opfanger CO2, som frigives, når det forbrændes. Hvis man opsamler denne CO2, kan den bruges ti lagring.
- CO2-opsamling, også kendt som Direct Air Capture opsamler CO2 direkte fra atmosfæren.
- CO2-lagring: Opfanges CO2 fra luften eller skorstene, kan underjordiske lagre i gamle saltkaverner eller oliefelter opbevare CO2
Netop teknologivirksomheder som Microsoft er eksempler på virksomheder, der – på grund af afhængigheden af el – kan have svært ved at mindske udledningerne. De senere år har kunstig intelligens desuden betydet en betydelig stigning i Microsofts CO2-udledninger, der i 2024 var 29 pct. højere end i 2020.
I Danmark har eksempelvis Lego valgt at investere i området, mens regeringen i det nationale klimaregnskab har sat sig for, at Danmark i år 2050 skal udlede 110 pct. mindre end i 1990.
Landet skal med andre ord fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end man udleder i 2050 – en ambition, der skal gælde mange steder, hvis atmosfærens CO2-niveau skal sænkes igen.
Netop på grund af den slags ambitioner er ethvert økonomisk overslag for branchens fremtid også løfterigt. For få uger siden lagde Dansk Erhverv lokaler til den seneste af disse forudsigelser. En rapport fra konsulenthuset Implement og den nystiftede brancheorganisation for CO2-fjernelse i Norden spår Danmark en central rolle i et økosystem for CO2-fjernelse i 2050.
Her lyder analysen, at man i Danmark kan fjerne 12-25 mio. ton CO2 fra atmosfæren om året ved hjælp af en række forskellige teknologier – en aktivitet, der ifølge rapporten kan understøtte op mod 23.000 job fordelt på blandt andet videnarbejde og industri. For det danske bruttonationalprodukt kan det betyde en effekt på mellem 11 og 23 mia. kr. årligt, lyder regnestykket.
Danske milliardinvesteringer
For Danmark skyldes de store tal dels, at landbruget rummer potentiale for CO2-lagring, og at der både er mulighed for at CO2-lagre i den danske undergrund og i havbunden i dansk farvand. Mange teknologier er samtidig allerede på vej i Danmark, påpeger Valter Selén, nyudnævnt generalsekretær i den nye brancheorganisation, Nordic Carbon Removal Association.
“Særligt i Danmark, har regeringen været ambitiøs med investeringer i CO2-fjernelse allerede,” siger han med henvisning til de offentlige såkaldte CCUS- og NEXT-midler, samt støtten til biokul.
“Det er allerede mere, end EU som helhed har investeret eller lovet til CO2-fjernelse. Det er utroligt ambitiøst, men der er plads til at gøre endnu mere,” siger han.
Derudover viser det, at EU har brug for at udvide indsatsen, mener han.
Ifølge data fra organisationen Carbontracker er der afsat 6,4 mia. euro til området i EU, mens Danmark alene har afsat eller allerede investeret 12 mia. euro.
Analysen fra brancheorganisationen konkluderer, at potentialet i både Sverige, Norge og Finland er endnu større, mens der er et mindre, men også betydeligt potentiale i Island.
Dermed løber det op i et potentiale for 148.000 job og en effekt på bruttonationalprodukterne i Norden på 127 mia. kr., vurderer rapporten fra brancheorganisationen og Implement.
“Selvom det kræver en meget stor investering, prøver vi at vise med rapporten, at der også følger meget store potentialer med,” siger Valter Selén.
Han peger på, at netop Norden har en styrkeposition på området, idet de nordiske lande allerede er førende på området. Blandt verdens 25 største sælgere af CO2-fjernelsesprojekter står nordiske virksomheder ifølge brancheorganisationen for 39 pct.
Nordisk forspring
Her udmærker blandt andet Ørsted sig som en af verdens helt store sælgere af CO2-fjernelse.
Ifølge samme opgørelsesmetode er kun det nordamerikanske marked større. Her sælges over halvdelen af verdens fjernede CO2, når man ser på verdens 25 største sælgere.
Trods styrkepositionen i Norden, var der også skepsis blandt nogle af de fremmødte i Dansk Erhvervs lokaler under præsentationen af rapporten. Blandt andet kaldte leder af den norske miljøorganisation Zero, Stig Schjølset, regnestykket “lidt optimistisk” og pegede på, at området har brug for omfattende politisk støtte.
Sådan ser Tobias Johan Sørensen også på det. Han er senioranalytiker i den grønne tænketank Concito og er udpeget til det advisory board, der skal følge arbejdet i brancheorganisationen.
“Det er optimistisk, og estimaterne er høje i betragtning af, at teknologierne vil kræve offentlig støtte i en årrække, hvor de vil være i konkurrence med andre politiske prioriteringer af statsbudgettet,” konstaterer han og fortsætter:
“Men det er nødvendigt. Det koster penge at redde klimaet, men det koster også rigtig mange penge ikke at gøre det. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet flere teknologier, der kan bidrage til at fjerne CO2 fra atmosfæren, da vi ved, at vi får stort behov for det.”
Kræver “en hel portefølje”
Netop nødvendigheden understreges af debatten om kommende krav til virksomheder i både EU og i den udbredte klimastandard Science Based Targets Initiative (SBTI).
Hvis virksomheder får brug for at købe sig til CO2-fjernelse, skal investeringerne i området begynde allerede i 2030’erne, for at virksomhederne kan være med til at skabe det udbud af teknologier, der er behov for, lyder argumenterne.
Hverken i EU eller i SBTI er kravene imidlertid faldet på plads endnu. Tilbage hos Klimate sætter Simon Bager sin lid til, at de gør netop det.
“De næste 25 år bliver i høj grad en investeringsfase, hvor kapaciteten skal bygges op, og der skal kanaliseres penge til de teknologier, der skal bruges i 2050. Der får vi brug for at opfange 10 mia. ton CO2 om året. Det kræver ikke en eller to teknologier, men en hel portefølje,” siger han.
