400.000 ton CO2 – eller hvad der svarer til ca. 1 pct. af CO2-udledningen inden for Danmarks grænser.
Så meget vil energikæmpen Eon hvert år suge ud af røgen, når københavnernes affald bliver brændt på ARC på Amager.
Projektet skal være energiselskabets spydspids i det, som adm. direktør for Eon infrastructure Solutions Marten Bunnemann betragter som en nødvendig udvikling af energisektoren.
“CO2-udledningen fra en affaldsforbrænding er så godt som umulig at undgå. Det kan ikke elektrificeres. Vi bliver nødt til at brænde det. I de tilfælde tror vi på, at CO2-opsamling, -lagring og -udnyttelse er et afgørende instrument til at nå de mål om nuludledning, vi har sat i Europa,” siger han.
Offentlige milliarder
Til opgaven har han medbragt en investering på 500 mio. euro, eller over 3,5 mia. kr. Beløbet skal sikre et anlæg, der kan opsamle CO2 fra røgen, en rørledning og et anlæg, der kan klargøre CO2 til skibstransport væk fra København. Projektet er ifølge direktøren det mest fremskredne af Eons op mod syv lignende projekter i andre europæiske lande.
Når valget er faldet på ARC’s anlæg – nok bedre kendt som Amager Bakke – skyldes det ifølge Marten Bunnemann blandt andet adgangen til fjernvarmenettet, kort afstand til havnen, hvor CO2 kan sejles væk fra, samt anlægget på Amager Bakke, der er nyt og derfor har en forventet lang restlevetid.
FAKTA
CO2-fangst
- Fangst af CO2 ses som en løsning for industrier, der er svære eller umulige at standse CO2-udledninger fra. Det gælder eksempelvis affaldsforbrænding og betonproduktion.
- CO2 opsamles fra røggasserne på eksempelvis en affaldsforbrænding og transporteres enten til et lager eller til nyttiggørelse i eksempelvis alternative brændstoffer.
- En pulje på i alt 28,7 mia. kr. skal sikre udbredelsen i Danmark. Uddelingen af de offentlige midler ventes afgjort i foråret 2026.
- Blandt andre Ørsted og Aalborg Portland arbejder også på teknologier til CO2-fangst.
Han lægger imidlertid ikke skjul på, at det danske udbud, der vil uddele 28,7 mia. kr. til CO2-lagring, gør Danmark attraktivt.
“For at investere 500 mio. euro i projektet har vi brug for et kommercielt gangbart rammeværk omkring området. Subsidier, som det vi ansøger om, er uundværlige i et projekt som dette,” vurderer Marten Bunnemann.
Han peger på, at mange andre lande – eksempelvis Eons hjemmemarked i Tyskland – har været langsommere til at vedtage ordninger, der skal fremme CO2-opsamling, -udnyttelse og -lagring.
Det danske udbud løber i år og ventes afgjort i foråret 2026. Projekterne skal være i drift i 2030. Energistyrelsen oplyser, at det endnu er uvist, hvor mange virksomheder der vil etablere anlæg og søge tilskud gennem ccs-udbuddet. Tirsdag har virksomheder deadline for at prækvalificere sig til at deltage i processen. Styrelsen forventer, at op til ti projekter kan blive prækvalificeret.
Fire indtægtskilder
Aftalen mellem den kommunalt ejede affaldsforbrænding og den tyske energigigant kom i stand sidste sommer, hvor de to selskaber besluttede at indgå et partnerskab, der officielt blev underskrevet tirsdag inden ansøgningen til Energistyrelsen er afsendt.
Aftalen afhænger imidlertid af, at selskaberne får tilsagn om støtte, påpeger Marten Bunnemann. Støtten er et af i alt fire finansielle ben, der kan gøre CO2-fangst rentabelt for en virksomhed som Eon, påpeger han.
Det handler – udover statsstøtten – om salg af overskudsvarme til fjernvarmenettet og om ARC’s CO2-afgiftsbesparelser, når der udledes færre klimagasser fra skorstenen på Amager.
Endelig beror projektet på, at anlægget skal fjerne CO2, der ikke tælles med i ARC’s CO2-udledning, og som derfor vil være negative emissioner. Det skyldes, at denne CO2 stammer fra afbrænding af materiale, der ikke er fossilt såsom madrester eller haveaffald. Den CO2-besparelse vil projektet derfor sælge videre til virksomheder i form af certifikater, der kan hjælpe den givne virksomheds klimaregnskab på vej.
Det er det frivillige marked for CO2-kreditter, som er blevet mere udbredt i takt med virksomheders stigende krav til klimaregnskaber.
Eon betragter de fire indtægtskilder som “balancerede”.
“Vi har brug for dem alle. De er ikke lige store, men de er alle signifikante,” konstaterer Marten Bunnemann.
Han vil ikke uddybe fordelingen mellem dem eller størrelsen af den støtte, projektet ønsker fra den danske stat. Det skyldes blandt andet, at det er et konkurrenceparameter i udbuddet. Han betragter dog buddet fra Eon og ARC som “konkurrencedygtigt” – også hvad angår mængden af støtte.
Helt ny værdikæde
Det er imidlertid ikke kun støtten, der er nødvendig for at gennemføre projektet. Eon skal udover opsamlingen sørge for transport og udskibning af CO2 fra den såkaldte benzin-ø, der ligger tæt på affaldsforbrændingen. Den tomme grund på benzinen er imidlertid ombejlet, da den både er udset som løsning på denne opgave – opsamling og udskibning af CO2 – samt produktion af grønne brændstoffer, som også er en afgørende teknologi for den grønne omstilling.
Det skyldes, at grunden som den eneste i københavnsområdet er placeret ved den marinarm, der kan forsyne skibe med flydende stof som benzin eller flydende CO2. Samtidig er den miljø- og sikkerhedsgodkendt til formålene og har direkte adgang til den rørledning, der forsyner lufthavnen med brændstof.
Derudover forpligter vindere af det offentlige udbud sig til at tage sig af hele værdikæden – altså også at finde aftagere til CO2 og sørge for transport.
Endelig har kritikere i årevis peget på opsamling af CO2 – og ikke mindst lagring eller udnyttelse af stoffet – som “fugle på taget” i omstillingen. Men teknologien er ikke ny, indvender driftsdirektør i ARC Jane Egebjerg Andersen.
“CO2-fangst er ikke rocket science og nyt. At flytte CO2 er heller ikke nyt. Det, der er nyt for os, det er at få det regulatoriske og økonomiske til at hænge sammen i vores kontekst,” siger hun.
Uanset om det lykkes projektet at få tilskud eller ej, forventer hun derfor, at ARC og Eon kan gennemføre det.
“Vores plan er at lykkes med det sammen med Eon. Deres arbejde og planer kigger ikke kun på støtten i Danmark. Men der skal midler til for at lykkes, så de vil undersøge, om der er andre måder at få finansiering på,” siger Jane Egebjerg Andersen.
