Mens mange virksomheder halter efter deres miljø- og klimaambitioner på globalt plan, fastholder Carlsberg ambitionerne. Det står klart, efter at Jacob Aarup-Andersen torsdag morgen kunne fremlægge bryggerikæmpens årsregnskab med en omsætning på 75 mia. kr. Kort efter steg aktien og endte i plus på 8 pct. ved kursluk.
Også bæredygtighedschef Simon Boas Hoffmeyer kunne ånde lettet op efter at have afleveret CSRD-rapporten for første gang som en integreret del af årsrapporten.
CSRD-rapportering er en del af et EU-direktiv, som stiller krav til, at flere virksomheder nu rapporterer om deres indsatser på en lang række områder inden for den bæredygtige dagsorden; blandt andet CO2, vandforbrug og påvirkning af biodiversitet.
Kigger man nærmere i bryggerigigantens rapport, vil man kunne se, at Carlsberg holder fast i sine ambitiøse klimamål.
På trods af milliardopkøbet af den britiske læskedrikfabrikant Britvic i januar 2025, som vil tilføre ekstra udledninger til klimaregnskabet, fastholdes de kortsigtede og langsigtede mål. For andre virksomheder har det ellers skabt udfordringer med så store opkøb. Eksempelvis er det endnu uvist, hvad fragtkæmpen DSV’s opkøb af tyske DB Schenker får af konsekvenser for de samlede udledninger.
Ifølge Simon Boas Hoffmeyer er det dog for tidligt at blive konkret på, hvilken betydning opkøbet af Britvic vil få for Carlsbergs klimaregnskab.
“Det vigtigste for os har været at afkoble vækst og emissioner. Der er vi et godt stykke ad vejen. Vi har en plan, som vi følger, og vi regner med at nå vores ambitioner,” siger han og tilføjer:
“Vi har klimamålsætninger, som er godkendt af vores ledelse og bestyrelse. Og i de målsætninger er der taget højde for vækst.”
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, da flere andre selskaber den seneste tid har været udfordrede på klimamål eller helt har måttet droppe dem. Det gælder for både Vestas og Royal Unibrew.
Nye mål
Der er dog ét område, hvor Carlsberg kommer på lidt mere gyngende grund i det kommende år.
Sidste år blev selskabets langsigtede mål ekskluderet af Science Based Targets-initiativet (SBTI), der som global organisation holder øje med virksomhedernes mål. Carlsberg skal derfor nu ansøge om nye mål på den lange bane.
Bæredygtighedschefen fortæller, at ansøgningen inkluderer bedre og mere præcise tal samt tal for den nyindkøbte Britvic-forretning. Oprindeligt skulle arbejdet have været igangsat i 2024, men blev udskudt for at få Britvic med i ansøgningen.
Det er intentionen, at de nye verificerede SBTI-mål skal fokusere på de absolutte udledninger frem for de relative. Det vil sige et fokus på de totale CO2-udledninger frem for udledninger målt pr. produceret enhed. Et fokus, som bæredygtighedschefen også udtrykte i september 2023 til Børsen.
Ny metode
Foruden en ny SBTI-ansøgning har Carlsberg haft travlt med for første gang at rapportere i overensstemmelse med EU’s nye krav til rapportering på en række områder inden for bæredygtighed, også kendt som CSRD-direktivet.
Rapporten i år er betydelig mere omfattende end tidligere, og samtidig har Carlsberg anvendt en ny metode til at opgøre sine emissioner.
Forklaringen er, at bryggerigiganten får bedre data fra underleverandører og udvidet mængden af datapunkter. Altså måler de på langt flere områder i dag, og derfor kan det se ud, som om det samlede klimaaftryk fra Carlsberg er steget.
Simon Boas Hoffmeyer slår dog fast, at der ikke er tale om en stigning i de absolutte emissioner i 2024.
“Vi har opdateret metoden og inkluderet flere dele af vores emissioner, men der har ikke været en stigning i de absolutte emissioner.”
Omregner man tallene fra 2022 efter den nye metode, der er brugt i 2024, lander de absolutte udledninger på 6,42 mio. ton, mens det tal i 2024 var på 6,37 mio. ton. Altså en snæver reduktion, der lever op til ambitionen om at afkoble vækst fra udledningerne, påpeger Hoffmeyer.
Christian Sparrevohn, medstifter og partner i konsulenthuset The Footprint Firm, mener, at det er svært at sammenligne tallene med sidste års tal.
Han peger på, at bryggerikæmpen er på vej, men at det samtidig er tydeligt, at der er lang vej igen i forhold til at nå målene. Den nye måde at rapportere på får dog ros med på vejen.
“Carlsberg har fokus på de rigtige ting. Den (rapporten, red.) fortæller, at CSRD virker, og det kommer til at give gennemsigtighed for offentlighed og investorer.”
Det er tydeligt, at det er blevet sværere nu, fordi man har plukket de lavthængende frugter. Og derfor har man travlt for at nå sine 2030-mål
Christian Sparrevohn, medstifter og partner, konsulenthuset The Footprint Firm
Et langt sejt træk
Hvad angår indfrielsen af Carlsbergs langsigtede mål, er udfordringen der, hvor selskabet befinder sig lige nu, mener Christian Sparrevohn.
“Det er tydeligt, at det er blevet sværere nu, fordi man har plukket de lavthængende frugter. Og derfor har man travlt for at nå sine 2030-mål,” siger han.
Han henviser til, at det lange seje træk ligger i arbejdet med alle dele af værdikæden og arbejdet med, hvordan Carlsberg kan blive mere bæredygtig. Det er en anderledes og større udfordring, lyder det.
For Carlsbergs vedkommende kommer mere end halvdelen af selskabets CO2-udledninger fra emballage. Simon Boas Hoffmeyer erkender, at der ligger et stort arbejde forude med særligt tre fokusområder.
“Vi skal øge mængden af vedvarende energi hos leverandører af emballage, have mere genanvendt materiale i vores dåser og flasker, vores genbrugsflasker skal rotere flere gange end i dag, og vi skal øge indsamlingen af vores emballage globalt. Det fokuserer vi benhårdt på,” siger han.
