ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Rift om kartoflens egenskaber: “Markedet udvikler sig hurtigere end vi havde forestillet os”

Markedet for plantebaserede fødevarer har taget et så stort ryk, at jyske KMC er et par år foran strategien. Klimaanalyser lander næste år

Markedet for plantebaserede alternativer ventes at vokse med 20 pct. om året, siger adm. direktør Jesper Burgaard. Arkivfoto: Walther Bølge
Markedet for plantebaserede alternativer ventes at vokse med 20 pct. om året, siger adm. direktør Jesper Burgaard. Arkivfoto: Walther Bølge

Missionen har længe været den samme for jyske KMC, der i over 80 år har baseret sin kerneforretning på kartoflen fra den jyske muld og i 2020/2021 omsatte for 2,07 mia. kr. Med forædlede produkter fra den kendte rodknold har virksomheden i et årti erstattet animalske produkter i fødevarer som ost, dressinger og vingummi.

Men markedet for plantebaserede fødevarer har det seneste år taget sådan fart, at det er kommet en smule bag på adm. direktør Jesper Burgaard.

“Vi er der, hvor vi er ved at løbe tør for kapacitet på de forædlede produkter, fordi vi er et par år foran vores strategiplan. Markedet udvikler sig hurtigere, end vi havde forudset.”

Den nuværende strategi går efter at erstatte 39.000 ton animalske ingredienser med plantebaserede alternativer i udvalgte fødevarer. Ambitionen skal justeres til foråret for at leve op til markedsvæksten, siger Burgaard og peger på især Vesteuropa og USA.

Vi er ved at løbe tør for kapacitet på de forædlede produkter

Jesper Burgaard, adm. direktør, KMC

“Vi kan ikke møde efterspørgslen i markedet med vores kapacitet. Det kommer vi til at kigge på,” siger han med henvisning til et marked, der ventes at vokse 20 pct. om året.

Et klimatal

Da Børsen talte med direktøren for godt et år siden, var Jesper Burgaard ikke meget for at sætte deciderede klimamål i 2030. Men noget har forandret sig siden da.

Læs også:

Bæredygtig
I Brande er kartoflen blevet en del af klimakampen: "Vi erstatter noget, der har det allerstørste aftryk, med en afgrøde, der har det allermindste"

I dag har KMC ikke tal på den samlede klimabelastning, men til næste år får selskabet livscyklusanalyser på de forskellige produktkategorier og dermed konkrete tal på klimaaftryk fra start til slut.

“Jeg er ret sikker på, at vi også kigger på vores mål, når vi laver strategiopfølgningen. Om det bliver 50, 60 eller 70 pct. reduktion i 2030, må vi så se,” siger Jesper Burgaard.

Læs også:

Bæredygtig
Midtjysk stålvirksomhed i omstilling: Men mangler at sive igennem til kunderne
20210507-134932-5-3300x2200we.jpg

“Det giver god mening. Kunderne efterspørger det, forbrugerne vil forvente at vide, hvad klimabelastningen er, og vi efterspørger det også selv. Vi er i forvejen gode til at udnytte vores ressourcer med den cirkulære tankegang om kartoflen. Kan vi gøre det på klimasiden også med vores energikilder, så tager vi meget gerne det med.”

Naturgassen er dog en “gordisk knude”, mener Jesper Burgaard, mens elsiden kan fikses med energi fra sol og vind, hvilket også vurderes på nogle af ejerfabrikkerne i organisationen.

“Det er generelt en udfordring i fødevarebranchen, hvad det næste skridt er. Vi er ude i teknologier, som ikke fuldt ud findes i dag. Det er ikke en hyldevare, man lige trækker ned.”

Læs også:

Virksomheder
Talkrav sætter kortlægning i gang hos Skjern Paper: “Fra vi startede med at kigge på det for flere år siden, er der sket et stort skred”
20201216-164048-4-3300x2200we.jpg

Derfor er transformationen frem mod 2030 og reduktionen af belastningen også den største udfordring, mener han.

“Jeg er sikker på, at vi kommer til at hjælpe med at reducere aftrykket samlet set med vores løsninger. Vi hjælper vores kunder med at reducere deres aftryk.”

Forsiden lige nu