BØRSEN BÆREDYGTIG
Generelt
I Brande er kartoflen blevet en del af klimakampen
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Jyske KMC er vokset med kartoflen, hvis egenskaber selskabet i dag udnytter til bl.a. at erstatte animalske proteiner. Langsigtede klimastrategier bliver for uhåndgribelige, mener den adm. direktør, der har trukket målene tættere på

I det tidlige efterår 2019 var Jesper Burgaard taget til Landbrug & Fødevarers hovedsæde Axelborg i København. Her skulle den nyudnævnte adm. direktør for KMC, også kendt som kartoffelmelscentralen, holde et oplæg for en gruppe ambassadefolk om selskabets arbejde med at lave grønne proteiner fra den kendte rodknold, som i århundreder er blevet dyrket verden over: kartoflen.

Faktisk er kartoflen en de allermest CO2-venlige danske afgrøder, gjorde en tilhører ham efterfølgende opmærksom på.

Det var nyt for Jesper Burgaard, der tilbage på kontoret i midtjyske Brande gav sig til at læse sig ind på kartoflens klimaaftryk.

“Vi erstatter noget, der har det allerstørste aftryk, med en afgrøde, der har det allermindste,” konstaterer Jesper Burgaard, der i dag smågriner over opdagelsen, der langt fra var ny for virksomhedens fagspecialister, der straks refererede til den lange vækstsæson og høje udbytte.

Derfor er KMC's historie om bæredygtighed måske ikke den klassiske variant om et selskab, der omlægger produktionen for i sig selv at blive mere klimavenlig. KMC spiller i høj grad en rolle i andre virksomheder og deres klimabelastning, mens Jesper Burgaard samtidig peger på cirkulær økonomi som en afgørende motor i virksomhedens udvikling, der drejer rundt om den ene afgrøde.

Fra mel til innovation

De seneste 90 år har flere hundrede jyske kartoffelavlere leveret afgrøden til de tre kartoffelfabrikker, der ejer KMC, der beskrives som et salgs- og udviklingsselskab. I årtier har kartoffelmel været hovedproduktet, men Jesper Burgaard kalder i dag virksomheden for en topmoderne ingrediensvirksomhed, der sælger viden.

“Og så ved vi bare tilfældigvis en pokkers masse om kartoffelmel,” noterer han.

“For os handler det i høj grad om cirkulær økonomi. At bruge hele kartoflen og hele ressourcen. Det har været et mantra for os, næsten siden vi blev født. Det er ikke kommet, fordi nogen snakker bæredygtighed. Det er kommet, fordi det er jysk snusfornuft.”

Hvad ligger der i jysk snusfornuft?

“Det er en god forretning. Når vi laver kartoffelmel og stivelse, kommer der nogle sidestrømme ud af det, og de er i princippet gratis. Vores proteinproduktion kommer ud af de sidestrømme. Det er en gratis råvare, som vi er blevet ved med at forædle på og har skabt en forretning ud af. Så cirkulær økonomi og vores forretningsmodel er i bund og grund fuldstændig smeltet sammen.”

Vi sælger i virkeligheden ikke produkter på grund af bæredygtighed, men på de egenskaber, de har Jesper Burgaard, adm. direktør, KMC

I mere end et årti har KMC's produkter kunnet erstatte animalske proteiner i bl.a. ost, vingummi og dressing som mayonnaise.

De grønne proteiner har KMC arbejdet på siden 1983 og i første omgang til foder til smågrise. Ingrediensen er blevet udråbt som en central del i den grønne omstilling. Både i landbruget, hvor importeret soja i dyrefoder kan erstattes med proteinerne, og i fødevarer, der traditionelt er baseret på animalske proteiner fra mælk og dyr.

“Det betyder reelt, at klimaaftrykket bliver lavere, fordi aftrykket på kartoffelstivelse er lavere end på mælkeprotein,” siger Jesper Burgaard og peger på en megatrend i markedet mod at reducere animalske proteiner og mere plantebaseret kost.

Næste skridt er på plantefars, der ifølge Burgaard er et marked i stor vækst. Samtidig har virksomheden genåbnet et projekt, der for fire år siden blev lagt ned. Det handler om spildevand og muligheden for at lave det til bioplast.

“Lige nu sidder jeg med en plastjeton i hånden, der er lavet af spildevand. Selv en spildevandsstrøm er i vores tankegang en kilde til nye produkter. Tænk, hvis man kunne lave en legoklods ud af det,” siger han.

Egenskaberne sælger

KMC eksporterer sine produkter til mere end 80 lande i hele verden. Indtil videre oplever Jesper Burgaard, at bæredygtighedstanken primært er til stede i Europa. Han forventer dog, at USA rykker sig på fødevareområdet med Joe Biden som ny amerikansk præsident. I Asien og Sydamerika er det “ikke en dagsorden”.

“Som ingrediensleverandør, hvor vores produkter indgår som en lille del i vores kunders produkt, fylder det ikke så meget på dagsordenen endnu. Vi sælger i virkeligheden ikke produkter på grund af bæredygtighed, men på de egenskaber, de har,” konstaterer han.

Kan man lave en god forretning på bæredygtighed?

“Det er en forretningsmodel, der er økonomisk attraktiv, fordi vi kan tilføre noget værdi til vores kunder, som derfor gerne vil betale for den innovation, vi har lavet. Ellers ville vi ikke kunne sælge til de priser, som det nu koster,” siger Jesper Burgaard og fremhæver cirkulær økonomi som den drivende faktor.

“Vi hører rigtig mange, der siger, at cirkulær økonomi er en omkostning. Vi ser det fuldstændig anderledes – at det er en mulighed for indtjening. Jeg tror, vi er anderledes og længere på den her rejse end andre, der kigger ind i det og ser det som en belastning. Men vi skal sørge for, at alle sidestrømme bliver brugt til noget.”

Bagsiden

Kartoflen har dog også en bagside, når det kommer til miljø.

Den har brug for hjælp i marken, hvor de godt 900 avlere bruger plantebeskyttelse til at sænke risikoen for svampeangreb. Men der skal ikke bare pøses på med sprøjtemidler, anerkender KMC, der har flere initiativer for at mindske forbruget.

18-20 pct. er kartoffelstivelse, der kan forædles til brug i ost, vingummi og mayonnaise. 73-79 pct. er juice, der bruges til biogas og gødningsprodukt. 1-2 pct. er protein, der pga. aminosyresammensætningen er god til dyrefoder, men også øger ernæringsværdien i fødevarer. 1-2 pct. er fibre, der bruges i fødevareproduktion. Kilde: KMC

Ét handler om at rådgive avlerne om, hvor meget plantebeskyttelse de reelt skal bruge ud fra lokale vejrdata. Det reducerer typisk forbruget med 10-15 pct. I særligt tørre år har rådgivningen anbefalet at mindske forbruget med op til 30 pct.

Noget andet handler om at udvikle nye sorter, der er mere modstandsdygtige mod sygdomsangreb. Sidste år testede fagfolk mere end 3000 nye krydsninger, og målet er at have udviklet en ny sort til det danske klima inden for de næste fem til syv år.

Håndgribelige mål

Mens klimamål som 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet efterhånden er en velkendt del af den danske dagsorden, har KMC ikke lagt sig fast på et decideret reduktionsmål.

Nok bliver der hver måned fulgt op på energimål for virksomhedens to egne fabrikker og de tre ejerfabrikker. På én fabrik udvælges kartoffelsorter, der kræver mindst energi at bearbejde. En anden vil investere og opsætte en solcellepark. Men en samlet ambition for at sænke det samlede klimaaftryk ligger ikke på direktørens bord.

I stedet er ambitionerne sået i fem af FN's verdensmål. Ifølge Jesper Burgaard handler et klimamål meget om, hvordan det bliver gjort op.

“Sidste år erstattede vi 23.500 ton animalske proteiner med kartoffelstivelse. Hvis vi regner den reduktion med, så kan man meget hurtigere nå sit mål på egen forretning. Det er jo også vores forretning. Det kommer meget an på, hvordan man ender med at lave sådan nogle mål,” siger han.

Det var målt på salg til hele verden. Ser man på det samlede danske forbrug af animalsk protein, ligger det på ca. 95.000 ton om året. Dermed svarer det til en erstatning af omtrent 25 pct. af det danske forbrug, forklarer Burgaard.

For os handler det i høj grad om cirkulær økonomi. At bruge hele kartoflen og hele ressourcen. Det har været et mantra for os, næsten siden vi blev født Jesper Burgaard, adm. direktør, KMC

I 2024/25 vil virksomheden erstatte 39.000 ton animalske proteiner med plantebaserede alternativer i udvalgte fødevarer. I samme periode skal 10.000 ton kartoffelprotein gå til dansk foder. Det svarer til 1 pct. af de importerede mængder til Danmark, mens protein lavet på græs skal op på 100.000 ton.

Selskabets csr-mål følger strategiplanen, og Jesper Burgaard tvivler på, at KMC kommer til at lave en strategi for 2030 i år. Det skal være “håndgribeligt og synligt i den daglige forretning”.

“Jeg synes nogle gange, det bliver lidt populistisk med de her høje mål for 2030 og 2050. Hvad får man egentlig gjort ved det i dag og i morgen. Det bliver for langt ude og for svært for medarbejderne at se, hvordan vi når dertil. Så vi har trukket målene lidt tættere på. Men det kunne da godt være, at det var en god øvelse for os at få regnet det samlede billede ud,” medgiver han.

Salget vil stige

Selvom bæredygtigheden ikke er slået igennem i alle verdensdele, kommer den grønne omstilling på sigt til at sikre en skalering af KMC's nuværende produkter, forventer direktøren.

En fremtidig klimamærkning af fødevarer vil set med hans øjne blive en realitet på et tidspunkt, selvom emnet i Danmark har været flittigt diskuteret, senest i sommer, uden at ende i en reel klimamærkning.

I Frankrig skal selskabets kunder i dag offentliggøre, hvor stort et klimaaftryk deres produkter har.

“Jeg tror, mange ser det som noget administrativt bøvl. Men i og med at vores produkter er med til at reducere vores kunders klimaaftryk, så er jeg sikker på, at det ender med at blive en fordel for os.”

KMC, kartoffelmelscentralen, blev etableret i 1933 og er et andelsselskab ejet af tre jyske kartoffelmelsfabrikker. Selskabet står for at forædle og sælge ingredienser baseret på kartoflen og eksporterer i dag til mere end 80 lande. Eksporten står for 92 pct. af det samlede salg. Har 213 ansatte i Danmark og omsatte i 2019/2020 for 2,02 mia. kr., hvor KMC-gruppen fik et resultat på 215 mio. kr.

Og så er det jyske foretagende langt fra færdig med at udvikle på kartoffelfibrene, så sortimentet kan blive endnu større. I dag går biprodukter til biogas for at udnytte energien. Men også her kan der formentlig videreudvikles.

“Vores drøm er jo, at vi en dag også har produkter, der går ind til farmaindustrien udvundet af de her sidestrømme,” siger Jesper Burgaard.

Forsiden af Børsen Bæredygtig