Lego-familien sender over 3 mia. kr. mod ny bydel i Billund

I Billund ligger en smølfeby.

Det er ikke, fordi husene er svampe, som er tre æbler høje. Men de synlige lyseblå isoleringsplader stjæler nemt blikket, når man passerer byggepladsen ved Vejlevej, som slår gennem Billunds bymidte.

Her står forsamlingen af trip-trap-træsko-huse, der er lagt som en labyrint, omringet af stillads og byggerod. Travbyen, hedder den. 

Men i virkeligheden skal Travbyen slet ikke være blå. Den skal være grøn.

For den egentlige historie om byen gemmer sig bag de plastikindpakkede plader.

Her finder man byggematerialer, som har sikret et markant lavere CO2-aftryk end de nuværende lovkrav for branchen.

“Det, der har fået CO2-aftrykket så langt ned, er den grundlæggende gentænkning af materialerne. Det er ikke ét trick, men et helt systemskifte i, hvordan vi bygger,” forklarer Christian Nørgaard, som er projektdirektør for Travbyen.

De såkaldte lavemissionsmaterialer har krævet flere års innovationsarbejde og store investeringer at udvikle og benytte.

Det er Lego-familiens investeringsfond Kirkbi, som er bygherre på projektet, og de er klar til at investere milliarder.

Unødvendigt højt

Bæredygtige innovationer i byggeriet har hidtil ladet vente på sig. Nødvendigheden af dem er der dog ingen tvivl om, for byggebranchen står lige nu med en kedelig førsteplads som verdens mest forurenende. 

Faktisk står bygge- og anlægsbranchen for omkring 40 pct. af klodens CO2-udledning.

Ifølge Harpa Birgisdóttir, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, skyldes det, at der i lang tid ikke har været de nødvendige incitamenter eller lovkrav om at bygge bæredygtigt.

“Derfor har man traditionelt bygget konventionelt – bygninger, der fungerer godt, men med et unødvendigt højt klimaaftryk,” siger hun.

Det er en tendens, man kan genkende herhjemme. Over halvdelen af byggeriets små og mellemstore virksomheder arbejder “næsten eller slet ikke” med bæredygtighed. 

Det viser en analyse fra sidste år, lavet af Contech Lab for Industriens Fond og Realdania.

Flere danske virksomheder forsøger at udvikle og sælge byggematerialer med lavere klimaaftryk, men møder modstand i en branche præget af vaner og stramme krav. 

Hos ejendomsudvikleren AKF tester man halmbaserede elementer som alternativ til beton, men processen er dyr og kræver omfattende dokumentation og brandtest. 

Samtidig kæmper grønne materialer generelt med at finde købere, fordi bygherrer ofte vælger det velkendte frem for det bæredygtige. Nye CO2-krav til byggeriet øger presset på branchen, men uden fælles standarder og tydelig efterspørgsel risikerer mange grønne løsninger at blive stående på lagerhylden. 

Ifølge Harpa Birgisdóttir er det fuldstændig afgørende, at branchen begynder at innovere og implementere grønne løsninger. 

Ikke kun for at overholde lovkrav, men for at sikre den nødvendige grønne omstilling.

Arkitektur i øjenhøjde

Den holdning deler Christian Nørgaard, som har inviteret Børsen med på en rundvisning på byggepladsen.

Projektdirektøren viser stolt rundt på de snørklede gader, som er brolagt med aflagte sten, han selv har købt hjem fra Holland. Han peger på et af husene, som alle er lavet af samme trækonstruktion:

“Kan I se, hvad det ligner?” spørger han Børsens udsendte journalist og fotograf, som desværre for Christian Nørgaards begejstring ikke kan se, at huset er udformet som en elefant.

Han viser indenfor i en af boligerne, hvis blottede vægge afslører et af de materialer, som projektdirektøren gerne vil vise frem.

For det utrænede øje vil det ligne isoleringsfelter, som man kender det. Men materialet her er lavet af træ. Til forskel fra normal isolering, som er lavet af enten glas- eller stenuld, der kræver meget energi at fremstille, kan træisoleringen blot smides tilbage i naturen, hvis huset engang skal rives ned.

Træisoleringen er et såkaldt biogent materiale. Det er disse lavemissionsmaterialer, som er fremstillet organisk, der har været med til at sænke byggeriets klimaaftryk til 4,5 kg CO2e pr. kvadratmeter pr. år – et godt stykke under lovkravet på 7,1 kg CO2e.

Men forsøgene med mere bæredygtige alternativer har ikke været uden en pris.

“Det er jo bl.a. træ, så det skal brandtestes en del gange, før det kan godkendes,” siger Nørgaard og understreger, at det ikke er billigt. 

Travbyen er udpeget som udviklingsprojekt i Kirkbi, hvilket betyder, at Nørgaard og entreprenørerne har haft en større frihed til at opsøge de bæredygtige løsninger, som ikke findes i det brede marked endnu.

“Vi har kunnet teste og fejle, fordi vi har haft nogle rammer, der gjorde det muligt. Det kræver en investeringsvilje og en forståelse for, at udvikling tager tid.”

Frem mod 2032 forventer Kirkbi at bruge over 3 mia. kr. på Travbyen. Men Christian Nørgaard forsikrer, at de grønne ambitioner ikke gør boligerne dyrere for køberne:

“Vi tager selv en stor del af udviklingsomkostningen som en del af investeringen i den grønne omstilling.”

Det er en mig en gåde

“Det er super vigtigt, at byggeriet ser flere projekter som de her,” mener Harpa Birgisdóttir.

Ifølge hende modtager branchen for få forsknings- og innovationsmidler, trods det enorme klimaaftryk.

En forklaring fra professoren er, at investorerne i branchen endnu ikke ser fordelene ved at investere i andet end selve byggeriet. Det efterlader midler til udvikling af processerne eller materialerne.

“Det er mig faktisk en gåde, hvorfor der i så mange år har været så lidt fokus på det,” undrer professoren sig og påpeger, at sådanne udviklinger på sigt kan gøre byggeriet billigere – og dermed en bedre forretning på sigt.

Tilbage i Billund har Christian Nørgaard gjort ophold ved turens sidste stop. Fælleshuset.

Det særlige ved Fælleshuset er, at det er udpeget som et forsøgshus. Her har man testet med endnu mere ambitiøse materialer, som endnu ikke er klar til markedet. Derfor vil han heller ikke sige for meget om huset endnu.

Noget, som han derimod gerne vil dele, er de erfaringer, som man har gjort sig under byggeprocessen indtil videre. Derfor udgiver Kirkbi en rapport, som byggebranchen kan dykke ned i.

“Rapporten vil vise, hvor lavt vi ligger i CO2-aftryk sammenlignet med resten af branchen. Men vores budskab er, at arbejdet skal fortsætte,” siger han, og gør netop det:

“Vi skal blive ved med at sænke klimaaftrykket, dele viden og samtidig kigge på rammevilkårene, så løsningerne bliver økonomisk mulige.”

Han afslutter:

“Teknologien findes – den er bare for dyr endnu.”