BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Gips og halm er klar til at løfte betonelementernes tunge arv

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Betonelementer er ufleksible og klimabelastende, men den enkle byggeproces og mangeårig tradition har gjort dem til hvermandseje i byggeriet. Nye og gamle materialer er nu ved at udfordre betonen

Den tunge danske byggetradition med beton og mursten er belastende for klimaet i en grad, hvor byggeriet er skyld i omkring 40 pct. af de danske CO2-udledninger.

Jagten er derfor sat ind på erstatningen til de klimatunge byggematerialer, efter stadig flere bygherrer er blevet opmærksomme på deres klimapåvirkning. En af dem er håndværkervirksomheden Jakon. Her er produktionsdirektør Teddy Pedersen ikke i tvivl om, at klimahensyn bliver en stadig større del af materialevalget i landets byggerier.

Sidste år blev der bygget over 6000 enfamiliehuse, så det bliver hurtigt til tusindvis af ton CO2 Morten Ørnstrand-Søborg, adm. direktør, Knauf

“Hvis man ikke vælger at tage seriøst fat på dette her område, kan man risikere at blive frasorteret,” konstaterer produktionsdirektøren og peger på, at virksomheden eksempelvis skal fremvise en klimaindsats, når de arbejder for store virksomheder som Novo.

Det har fået virksomheden til at lede efter alternativer til vægge i beton, først og fremmest når det kommer til skillevægge. Det betyder, at 20 pct. af virksomhedens forbrug af gasbeton i dag er erstattet af gips, fortæller Teddy Pedersen og påpeger, at der i det øvrige byggeri ofte er tale om bærende konstruktioner, eller at rådgiveren har valgt materialet.

Et hus af strå

Nogle af de samme overvejelser har man hos ejendomsudvikleren AKF. Her vil esg- og bæredygtighedschef Christian Gjessing-Bruun udfordre standarderne i den danske byggebranche ved at bygge mere biobaseret.

Byggeri søger løsninger

“Vi er blevet så vant til tunge materialer, hovedsageligt af beton, at vores anvisninger er bygget op omkring det. Når vi bevæger os udenfor standarderne, betyder det også, at der er større risiko forbundet med at prøve noget nyt. Derfor starter vi nu i det små,” siger han med henvisning til en del af et større boligprojekt, som udvikleren er i gang med i Brøndby.

Her skal AKF forsøge sig med at bygge med halmbaserede elementer. Det nye pilotprojekt vil omfatte fællesområder såsom viceværtkontor, gæsteværelse, værksted og vaskerum, hvormed AKF minimerer risikoen, mens de tester den nye byggemetode. Den er imidlertid velkendt mange steder, men altså ikke blandt professionelle ejendomsudviklere i Danmark.

Bygningen skal derfor blandt andet kontrolleres, hvad angår fugt, energiforbrug, risiko for skadedyr osv., før AKF fortsætter med at udbrede teknologien.

Fleksibelt og CO2-besparende

Løsningen, AKF har valgt, går under navnet Ecococon. Det er trærammer med halm mellem rammerne, så de udgør hele vægge på linje med isolerede betonelementer. Med løsningen viser AKF’s livscyklusanalyse, at der kan spares 65 pct. af den CO2, der ellers var udledt af vægelementerne, som oprindeligt var projekteret i beton med mineraluldsisolering.

“Det er en strategisk øvelse at komme i gang nu. Vi skal have hele vores værdikæde med på at bygge med mindre CO2-udledning, hvis vi skal nå vores eget mål om klimaneutralitet inden 2040. Derfor har vi travlt med at komme i gang med de nye teknikker, også selv om det isoleret set ikke kan svare sig endnu,” siger han med henvisning til det ekstra arbejde, der blandt andet ligger i at skaffe tilladelser til et alternativt byggemateriale.

Byggeriet er en af de størst udledende sektorer på verdensplan, hvor den skønnes at stå for 40 pct. af CO2-udledningen. Materialerne står for omkring 11 pct. af byggeriets udledninger. I Danmarks CO2-regnskab står byggeriet for omkring 20 pct., hvilket kun dækker opvarmning og energiforbrug, mens selve byggeprocessen og materialerne er udeladt. Samtidig står sektoren for 38 pct. af landets affaldsproduktion. Kilde: Innovationsfonden

Tilbage hos Jakon er der også betragtelige CO2-besparelser at hente, selvom metoden er mere udbredt. Skiftet fra tungere materialer til gips kan nemlig spare op til 83 pct. af CO2-udledningen afhængig af konstruktionen, konkluderer en ny rapport udført af rådgivervirksomheden Rambøll for gipsproducenten Knauf.

“I typiske etagebyggerier, der er indrettet med samme planløsning hele vejen op, ser man ofte tunge konstruktioner i bygningens indervægsopbygninger i dag,” siger Mathilde Husted, bæredygtighedskonsulent i Rambøll og medforfatter bag rapporten.

“Vi når frem til en potentiel CO2-besparelse på mellem 57 og 83 pct. ved udskiftning af tunge indervægge til lette, som kan være endnu højere for skel mellem lejligheder,” påpeger hun.

Hun peger på, at både indervægge i lejligheder og lejlighedsskel ofte bygges af tunge konstruktioner, fordi det er en let løsning under byggeprocessen. Det skyldes, at det i høj grad er færdige elementer, der løftes ind i byggeriet.

Tungt er også klimatungt

Derfor er potentialet også stort, vurderer Mathilde Husted. Selv, hvis man bygger en betonbaseret bygning, er der rig mulighed for at udskifte indervægge med et lettere materiale som gips.

“Man skal overveje, hvordan man planlægger det bærende system i byggeri og derved finde den gode balance,” vurderer hun og uddyber:

“Man kan ikke bygge alt i eksempelvis træ, men man kan for eksempel udskifte hvert andet lejlighedsskel til en lettere konstruktion, så man også kan fremtidssikre byggeriet ved at give mulighed for en ny planløsning og fleksibilitet,” siger hun

Hos Knauf er adm. direktør Morten Ørnstrand-Søborg sikker på, at rapporten fra Rambøll vil være med til at åbne byggesektorens øjne for klimafordelene i at erstatte materialer som gasbeton med gips.

“Det var en overraskelse for os, at forskellen på CO2-aftryk var så stor. Nu har vi konkret verificeret dokumentation, som vi kan starte dialogen med branchen ud fra,” siger han og peger på, at det samlede potentiale er stort.

“I almindelige enfamilieshuse er det for eksempel muligt at forbedre klimaaftrykket fra skillevægge signifikant. Sidste år blev der bygget over 6000 enfamiliehuse, så det bliver hurtigt til tusindvis af ton CO2, der kan reduceres blot ved at skifte byggemateriale ud,” siger direktøren.

Tilbage hos Jakon har Teddy Pedersen også høstet andre gevinster ved at droppe nogle af gasbetonvæggene.

“Hos os er omkring 300 af vores 350 ansatte tømrersvende. Når vi konverterer til gips, kan vi gøre det selv, og det ligger naturligt til tømrerfaget. Det bliver at slå to fluer med ét smæk,” konstaterer han.

Skrappere krav

Halmvæggene hos AKF kan også sættes op af tømrere, men her opstår helt andre udfordringer, når det ikke kun er indervægge, men også klimaskærm og facade, der ikke er opført i de klassiske, tunge, danske byggematerialer. Når hele vægopbygningen er udført i biobaserede materialer, stilles der høje krav til f.eks. valg af facadebeklædning. Hele opbygningen skal derfor også gennemtænkes og projekteres mere detaljeret end ellers, da det ikke er “business as usual”, påpeger projektudvikler hos AKF, Kirstine Bendtsen.

“Facaden har for eksempel specifikke brandkrav. De er ikke umulige at overholde, men der skal tænkes meget mere over den slags end i traditionel sammenhæng. Og så skal vi for eksempel indtænke, at elementerne er åndbare og har en anden tolerance over for fugt, end et betonelement,” konstaterer hun.

Når det kommer til brand, skal elementerne eksempelvis brandtestes for hver enkelt systemopbygning, hvilket dels er en udgift og dels forlænger planlægningsfasen for et byggeri.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022