Forestil dig, at du skal forklare en gruppe forudsætningsløse tilhørere, hvordan klimaarbejdet i en stor dansk virksomhed hænger sammen.
De skal forstå en række begreber, hvis forkortelser i sig selv kan få de fleste til at lade tankerne vandre. De skal forstå forskellen på forskellige typer livscyklusanalyser, strukturen i Science Based Targets, i Seges, i EUDP. Og de skal forstå arbejdsgangene i landets største slagterikoncern.
Danish Crowner blevet stævnet af Klimabevægelsen Organisationernemener, at to udsagn i Danish Crowns klimakampagne fra 2020 og 2021 er i strid med markedsføringsloven.De ønsker, at Danish Crown forbydes at bruge udsagnene, og at virksomheden skal føre en ny kampagne, der afkræfter dem. Sidste retsdager den
og Dansk Vegetarisk Forening.
6. december, og sagen ventes afgjort i begyndelsen af 2024.
Forestil dig så, at tre af tilhørerne er dommere, der efterfølgende skal være sikre nok i stoffet til at turde dømme eller frikende en af landets største virksomheder i en sag, der kan få principiel betydning for hele det danske erhvervsliv og for samtlige danske forbrugere.
pct. vil Danish Crown
mindske CO2-udslippet med inden 2030
Det var den opgave, advokater for Klimabevægelsen, Dansk Vegetarisk Forening og Danish Crown tog hul på i den forgangne uge, i det der er blevet kaldt Danmarks første klimaretssag.
Sagen handler om kampagnen “Klimakontrolleret gris”, som Danish Crown lancerede i 2020 og 2021. Ifølge Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening kan to udsagn i kampagnen ikke underbygges, hvorfor de er i strid med markedsføringsloven.
Kan man kalde svinekødet “klimakontrolleret”, og er det “mere klimavenligt, end du tror”? Det er spørgsmålene, der har fået Danish Crown til rulle virksomhedens klimaindsats ud til offentligt skue i såvel dokumenter som vidneudsagn.
Resultatet er en særegen kombination af forelæsning og retssalsdrama. Bevismaterialet er skriftligt og breder sig over otte bind på tilsammen næsten 3000 sider. Alene de væsentligste passager tog advokaten for Dansk Vegetarisk Forening, Marc Stounberg, en hel retsdag at læse højt. Tilsvarende har Danish Crown-ansatte benyttet mere end en dag til at fortælle retten om virksomhedens klimaindsats.
Sagens første dage har imidlertid ikke besvaret de centrale spørgsmål om Danish Crowns markedsføring endnu. Vidneudsagn fra virksomheden har uddybet, hvad bæredygtighedsprogrammet og dermed mærkatet “Klimakontrolleret gris” dækkede over, før det blev taget af hylderne i 2021.
Undervejs har forskellige vidner fra slagterigiganten fortalt forskellige versioner af, hvorvidt forbrugeren kunne være sikker på, at svinekød med det omdiskuterede “Klimakontrolleret”-mærkat faktisk var en del af virksomhedens klimaindsats. Efter Danish Crowns forsøg på at rydde den tvivl af vejen, fremgik det af direktør for ejerservice hos Danish Crown Nicolaj Nørgaards vidneudsagn, at klistermærket alligevel ikke var en garanti for et stykke kød, der i sig selv var mindre klimabelastende.
“Det, der er afgørende, er, at vi har korrekt dokumentation til at lave en beregning,” svarede Nicolaj Nørgaard under sit vidneudsagn, som Børsen kunne skrive den forgangne uge.
“Dem, der udviklede sig i den forkerte retning, fik stadig mærket “Klimakontrolleret?” ,” spurgte Klimabevægelsens advokat, Kurt Bardeleben.
“Det er rigtigt forstået,” svarede Nicolaj Nørgaard.
Uagtet om virksomheden kan frikendes for de to konkrete anklagepunkter, præsenterede Danish Crown et omfattende indblik i det bæredygtighedsarbejde, der i dag foregår i store dele af erhvervslivet. Direktører og bæredygtighedsfolk på stribe kunne redegøre for forventede klimaeffekter ved forskellige tiltag, om hvordan man skaber grønne incitamenter for leverandørerne, om forskellen på certificeringsordninger og om valget af udgangspunkter for forskellige klimamål.
“Forhåbentlig
vil dommen være en hjælp for alle parter, uanset udfaldetMartin Jørgensen, chefkonsulent,
Dansk Erhverv
Eller som direktør for bæredygtigt landbrug i Danish Crown Gustaf Bock formulerede det efter en længere gennemgang af bæredygtighedstiltag i slagterikoncernen:
“Jeg ved mere om koen ude i stalden end om min kone derhjemme.”
Også modparten bemærkede indsigten i området.
“Man får et glimrende indblik i, at de virkelig har en stor faglighed inden for at producere svin, og at de også gør meget for det, de tror er det rigtige på bæredygtighedsområdet,” konstaterer Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.
Han mener dog, at fagligheden i rapporter og vidneudsagn anvendes med en forkert præmis – at det handler om effektivitet frem for CO2-udledning.
“Man kan godt et øjeblik sidde og tænke, at de har godt styr på tingene og svarer godt på spørgsmålene. Det varede kun, indtil de var modvillige til at svare på spørgsmål fra vores advokater,” synes Frederik Roland Sandby.
Blandt tilhørerne var – udover et stort opbud af journalister – blandt andre klimainteresserede borgere og repræsentanter fra flere organisationer.
“Vidneudsagnene bekræfter, at der bliver arbejdet seriøst og professionelt med det i dag, når en virksomhed gerne vil fremhæve sine grønne tiltag i markedsføring,” vurderer advokat og chefkonsulent Martin Jørgensen fra Dansk Erhverv, som var blandt tilhørerne.
“Det underbygger, at der sker rigtig meget i virksomhederne – også ting, som man næppe hører om uden for virksomheden,” siger han.
Eksempelvis fylder diskussionen af valget af livscyklusanalyse i retssalen, ligesom overvejelser om validiteten af sojacertifikater blev luftet for de tre dommere.
“På en måde er det den bedste form for efteruddannelse. Man finder ikke en mere konkret og omfangsrig sag,” bemærker Martin Jørgensen efter at have tilbragt de første tre retsdage på tilhørerpladserne.
Dansk Erhverv er ikke indblandet i sagen, men følger den, fordi den er principiel og kan få afgørende betydning for, hvordan andre virksomheder kan markedsføre sig, og hvordan de skal underbygge deres markedsføring.
“Vores forhåbning er, at den vil sætte retning for, hvordan virksomheder vil arbejde med bæredygtighed og kommunikation. Forhåbentlig vil dommen være en hjælp for alle parter, uanset udfaldet,” siger Martin Jørgensen.
