Landmand: Heunicke skal handle hårdere, hvis han vil redde havet

Der er et stykke af Niels Rasmusens landbrugsjord, som har ændret sig i årenes løb.

“Da jeg var meget lille, rendte der små køer rundt herude,” siger han og peger ud på det, som i dag er en stor sø afgrænset af frodigt græs. Den er blevet bosted for fiskehejrer, ænder og blishøns.

Udover at være hjem for fuglearter forhindrer det grønne område også næringsstofferne fra Niels Rasmusens landbrug i at svine havvandet til.

“Det bliver til kvælstof, når det kommer ned i søen, og så fordamper det op i luften,” fortæller Niels Rasmusen.

Han er den tredje i generationen til at drive Spjellerupgaard, som ligger på Sydsjælland tæt ved Næstved. Mange af hans marker ligger ikke længere end et stenkast fra havet.

Niels Rasmusen er en af de landmænd, der frivilligt er gået med til at mindske miljøpåvirkningen af de danske kystområder. Det er netop den frivillighed, skiftende regeringer i årevis har satset på, når det kommer til at beskytte vores havmiljø fra landbrugets brug af kvælstoffer.

“

Man kunne godt droppe noget af frivilligheden og begynde at tvinge i nogle tilfælde

Niels Rasmusen, landmand, Spjellerupgaard

Men ifølge Niels Rasmusen vil det være en idé for miljøminister Magnus Heunicke (S) at finde stokken frem i nogle tilfælde, hvis han vil sikre, at landbruget får nedbragt udvaskning af kvælstoffer i havet tilstrækkeligt.

“Det er en hård udtalelse, men man kunne godt droppe noget af frivilligheden og begynde at tvinge i nogle tilfælde,” siger han.

Selv syntes han i første omgang, at det lød “lidt voldsomt”, da folk fra kommunen en dag bankede på hans dør med et forslag.

Kommunen ville købe jorden for at omdanne det til et vådområde. Jordstykket var nemlig det, der betegnes som lavbundsjord. Netop lavbundsjorde spiller en helt central rolle i at nå det danske klimamål og ikke mindst, når det kommer til at sænke landbrugets påvirkning af både klima og miljø.

På miljøsiden kan udtagning af lavbundsjorde bidrage til at reducere mængden af næringsstoffer, der bliver skyllet ud i havet. Desuden er udtagning af lavbundsjorde tæt koblet med klimamålet, har en af landets førende havmiljøforskere Stiig Markager, professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, påpeget. Jordene står nemlig for langt den største del af landbrugets udledning af CO2.

“Det vil altså sige, at det er løsningen på stort set alle landbrugets miljøproblemer,” fortalteforskeren for nylig til Børsen.

Da kommunen kontaktede Niels Rasmusen, blev jorden brugt til at dyrke afgrøder. De små køer, som han husker fra sin barndom, måtte vige pladsen allerede tilbage i 50’erne, hvor en fornyelse af landbruget fik hans far til at omlægge området.

Kommunen tilbød til gengæld Niels Rasmusen at købe et stykke jord af en anden landmand, så handlen ikke gjorde ondt på forretningen.

“Det var vigtigt, fordi hvis man bare fjerner en stor bid af gården, så er den ikke rentabel længere,” siger han.

Nabogården skulle også sige ja, før projektet kunne gå i gang, fordi de også ejede en del af området. Men de sagde heldigvis ja, fortæller Niels Rasmusen.

I slutningen af september blev det slået fast, at der lige nu er det værste iltsvind i godt 20 år i de danske indre farvande. Det fremgik af et notat fra forskerne på Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Forskere har længe peget på, at det er landbrugets udvaskning af kvælstoffer i havet, der bærer skylden for iltsvind i de danske farvande. Det bærende princip fra regeringen har gennem de seneste knap 37 år været at indgå frivillige aftaler med landbruget for at komme problemet til livs.

I dag er kun fem ud af 109 danske kystområder i god økologisk tilstand. Miljøministeriet selv forventer ikke, at ét eneste nyt kystområde når god tilstand inden for de næste fire år med de nye vandmiljøplaner, der blev præsenteret i juni.

Bæredygtig

Ministerie om døde farvande: Ingen god tilstand inden deadline

Vandplanernes formål er ellers at sikre god tilstand i de danske havområder i 2027. Det er Danmark forpligtet til ifølge EU’s vandrammedirektiv.

Men planerne er blevet kritiseret af forskere for ikke at være tilstrækkelige til at få os i mål. Det skyldes bl.a., at de endnu en gang baserer sig på frivillige aftaler med landbruget.

De frivillige virkemidler skulle give en reduktion i de årlige kvælstofudledninger på 2450 ton. De seneste tal på Miljøstyrelsens hjemmeside viser, at de hidtil gennemførte projekter har bidraget til en reduktion på 129,8 ton.

Enrække S-borgmestre understregede for nylig til DR, at der er brug for hårdere midler fra miljøministerens hånd for at nedbringe udledning af kvælstoffer i havet.

“Vi er nødt til at bruge nogle af de hidtil upopulære greb. Det er ekspropriation, mere markant lovgivning og tidsfrister, der skal overholdes,” sagde bl.a. fra borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen (S).

Selv har Magnus Heunicke (S) ikke meldt ud, hvorvidt regeringen vil ændre princippet om de frivillige aftaler. Men Socialdemokratiets miljøordfører udelukker over for DR ikke “nogen værktøjer for at sikre, at vi får en god økologisk tilstand i vores havmiljø igen”.

Ifølge Niels Rasmusen vil landmændene gerne, hvis de rette betingelser er på plads.

“Mit indtryk er, at mange landmænd gerne vil samarbejde. Så længe det kan køre på den samme måde, som det har gjort med mig,” siger han.

“Jeg har selv sagt ja, fordi jeg gerne vil gøre noget positivt for miljøet, men der er ingen tvivl om, at det var vigtigt for mig, at der var en kompensation. Ellers vil det true min virksomhed,” siger Niels Rasmusen.

Han peger på, at der også er udfordringer forbundet med mængden af regler på området. De har gjort processen til et langt sejt træk. Ti år har det taget at gennemføre projektet på Niels Rasmusens grund.

Det er også lovgivning, der står i vejen for, at den sydsjællandske landmand kan udtage endnu flere vådområder.

“Min bror og jeg har noget landbrug, som ligger ved Karbæk. Det vil vi gerne lave til det, man kalder et minivådområde. Men så løb vi ind i nogle naturbeskyttelsesparagraffer, som betød, at det kunne vi ikke få lov til. Ellers havde vi klaret 100 hektar mere derovre,” siger Niels Rasmusen.

Det svarer til, at ca. 140 fodboldbaner mere kunne være udtaget til vådområder på Niels Rasmusens landbrug.

“Jeg synes, at man burde kunne give dispensation, medmindre der er tale om et område med meget sjældne plantearter eller frøer. Det vi vil gøre, forbedrer jo også naturen, fordi vi fjerner kvælstof og samtidig laver vandområder. Så jeg synes, vi har et overordnet sigte.”

Regeringen satser på at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra landbruget frem mod 2030.

En opgørelse fra Information viste i august imidlertid, at der indtil videre er udtaget 187 hektar lavbundsjorde under de eksisterende støtteordninger. Dog er 4.063 hektar under realisering for at blive udtaget, mens 26.318 hektar er under forundersøgelse ifølge Landbrugsministeriet.

Men det hele er langt fra tilstrækkeligt, påpeger Stiig Markager. Han vurderer, at der skal udtages seks gange så meget, som regeringens bebudede 100.000 hektar, hvis ambitionerne om et bedre havmiljø skal lykkes. Det svarer til et område, der er dobbelt så stort som Fyn.

I Niels Rasmusens ører lyder det “lige lovlig voldsomt”. Der bør også kigges på andre faktorer end landbruget i forhold til havmiljøet, mener han.

Men det er jo igen og igen blevet slået fast, at det primært er udvaskning af kvælstoffer fra landbruget, der er den helt store synder?

“Ja, men man skal også have de andre ting på plads. Der er for eksempel også miljøpåvirkning i forhold til bundtrawl og rensningsanlæg.”

Set med Niels Rasmusens øjne bør den frivillighed, der har kendetegnet landbruget i årevis, erstattes af tvang i nogle tilfælde.

“Det er i hvert fald en skam, hvis én landmand, der f.eks. ejer 20 hektar, kan blokere for landmænd med et område på 500 hektar.”

Så hvis Magnus Heunicke skal redde havet, skal han tage mere drastiske midler i brug?

“Ja, det tror jeg.”

“Men det er rart at se, at han har en ambition. Han er en fornuftig mand. Han kommer jo fra Næstved.”