Danske marker kan forvente mindre gylle fremover. Det står klart, efter at regeringen og et bredt flertal af partier onsdag indgik en aftale, der reducerer landbrugets udledning af kvælstof markant.
Aftalen har været længe ventet, og nu ligger der klare krav på bordet til dansk landbrug, der skal sikre, at de mest forurenende jorde tages ud af spillet til glæde for det pressede vandmiljø.
Hos landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) er forhåbningen dog, at de kommende krav bliver en kort overgang, fortæller Anders Panum, direktør for grøn trepart.
“Vi ønsker, at reguleringen skal vare en så kort periode som muligt,” siger han.
I stedet for “bureaukratisk regulering” er der brug for det, han kalder for permanente løsninger, som f.eks. udtagning af de klimatunge lavbundsjorder. Et vigtigt greb til at sænke udledningen af drivhusgasser fra erhvervet.
Når man ser på vandmiljøet i dag og landbrugets rolle i den udvikling, så giver det vel fuldstændig mening at regulere det her?
“Vi er jo med på, at der skal være regulering, og at den også godt kan være omfattende,” siger Anders Panum.
Vi forventer ikke en form for kunstig prisboble på jord drevet af nogle omlægningsordninger
Anders Panum, direktør for grøn trepart, Landbrug & Fødevarer
“Men så kommer spørgsmålet jo så, hvordan vi sikrer, at den ikke bliver så tung, at nogen ikke overlever den her midlertidige periode, indtil vi får taget de rigtige arealer ud og lavet om til det skov og natur, som jo er den langsigtede løsning på, hvordan vi reducerer kvælstof,” siger han med henvisning til arbejdet i den grønne trepart, som har stået på i mere end et år.
Ingen frivillig ordning
Onsdagens aftale er en afgørende brik i ambitionerne for netop treparten, hvor 15 pct. af landbrugsarealet skal tages ud og omdannes til natur, skov og vådområder frem mod 2030. Alt sammen for at sænke udledningen af CO2 fra landbruget samt kvælstof, der har skabt og fortsat skaber store ødelæggelser i de danske fjorde og farvande.
Den såkaldte “kvælstofhammer”, som modellen i aftalen er blevet døbt, skal sikre, at omstillingen sker, selv hvis landmænd ikke frivilligt går med til omlægningen af jord.
Lever landmænd ikke op til kravene, kan det ende i bødestraf og i sidste ende politianmeldelse, sagde minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), under præsentationen.
Landbrug & Fødevarer kaldte på dagen aftalen for et “unødvendigt benspænd”, mens Danmarks Naturfredningsforening i den anden ende af skalaen jublede på havmiljøets vegne om et “vanvittig vigtigt skridt”. Jeppe Bruus påpegede, at snak har fyldt for meget, og at der nu skal “ske rigtig meget på få år”.
FAKTA
Den grønne trepart
- 15 pct. af den nuværende landbrugsjord svarende til 400.000 hektar – eller hver syvende mark – skal omlægges til natur.
- På 250.000 hektar heraf skal rejses skov frem mod 2045. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm tilsammen.
- 140.000 hektar lavbundsjorde med højt indhold af kulstof skal ud af drift inden 2030.
- 43 mia. kr. i Den Grønne Arealfond skal finansiere grønne initiativer.
- CO2-afgift på landbruget på 120 kr. pr. ton fra 2030, der vil stige til 300 kr. pr. ton CO2 i 2035.
- 23 lokale treparter samarbejder om at omlægge landbrugsarealer til natur. Det sker med repræsentanter fra kommuner, stat, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart
Ifølge Anders Panum fra L&F er der fortsat mange uklarheder, som skaber frustration hos landmænd, der vil forstå den konkrete betydning for dem.
“Og det kan vi jo stadig ikke svare på,” siger han.
Aftalen betyder, at landbruget fra 2027 skal reducere udledningen af kvælstof med 9600 ton om året. Det vil ske gennem et kvotesystem, hvor hvert landbrug får en grænse for, hvor meget man må udlede. Det betyder, at landmænd skal hurtigst muligt i gang, men detaljerne mangler at blive konkrete, mener Panum.
“Vi havde forventet, at der ville være svar på de her ting i rimelig tid, inden landbrugerne skal handle på det.”
Med kendskab til egne jorder, kunne man måske forestille sig, at landmænd godt kunne forberede sig. Men flere forhold spiller ind i det spørgsmål, påpeger Anders Panum.
For det første har det indtil onsdag været uvist, hvordan fordelingen af kvoterne ville blive og derfor svært at forberede sig efter. For det andet er det kort, der viser de danske jordes evne til at tilbageholde eller omdanne kvælstof, det såkaldte retentionskort, blevet opdateret inden sommeren.
“Der er virkelig meget, der har ændret sig, hvilket også er en ting, der giver frustration hos vores medlemmer. De synes, at banderne på banen, vi spiller på, ændrer sig tit ganske meget. Det er jeg enig i.”
Spekulationen om jord
En del af den grønne trepart handler om at få taget jord ud, hvor især staten står til at købe stort ind med 43 mia. kr. afsat til at realisere planerne i aftalen.
Det seneste år er jordpriserne steget til et gennemsnit på 200.000 kr. pr. hektar i oktober, mens interessen for at købe jord også er øget fra flere kanter. De høje priser talte for en hårdere model for kvælstof, vurderede økonomieksperter over for Information i oktober.
Prisstigningen risikerer at gøre det dyrere og sværere at gennemføre ambitionerne i treparten og har fået mæglere på området til at advare om risikoen for spekulation blandt landmænd, der venter på en endnu højere pris for jorden og dermed ikke sælger.
Det er Anders Panum dog ikke nervøs for.
“Jeg synes ikke, at vi har set det materialisere sig. Og vi forventer ikke en form for kunstig prisboble på jord drevet af nogle omlægningsordninger,” siger han og peger på, at staten ikke må overbyde markedet.
“Markederne kan jo reagere på mange forskellige ting, så der kan jo godt være nogle kortsigtede fluktuationer, noget støj, hvor der er nogle prisstigninger. Men i et mere langt træk på den her dagsorden, forventer vi ikke, at det vil ske.”
FAKTA
Aftale om kvælstof
- Den nye model giver en reduktion på 9600 ton kvælstof om året fra landbruget fra 2027. Hertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra forbedret spildevandsrensning.
- De to indsatser anslås at reducere udledningen af kvælstof med ca. 10.100 ton. Det er mere end to tredjedele af det samlede behov for at leve op til EU’s vandrammedirektiv, som Danmark skal efterleve i 2027, men tidligst når i 2030.
- Aftalen skal give landmænd et incitament til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift – i stedet for at dyrke dem. Disse områder skal i stedet blive til vådområder og natur.
- Landmænd bliver kompenseret for omkostninger til arealomlægninger med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik. I de første år er der tillæg til blandt andet sårbare jorder og generel omstillingsstøtte. Fra 2032 indsættes et loft for kompensationen. Det bliver gradvist sænket frem til 2035.
- I aftalen indgår omkring 345 mio. kr. til at styrke vilkårene for natur og biodiversitet. Aftalepartierne har som mål at lave mindst ti store områder med sammenhængende natur frem mod 2035.
- Bag aftalen står regeringen og partierne De Radikale (R), SF, Liberal Alliance (LA) og De Konservative (K) bag aftalen om den grønne trepart.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart
Hvad siger jeres medlemmer til den her situation i forhold til den pris, de forventer for at sælge jord fra?
“Det er jo klart, at hvis du ejer noget jord, og du skal have solgt det på et tidspunkt, så spekulerer du selvfølgelig meget over, hvornår det er et godt tidspunkt at sælge. Uanset at der er en statslig opkøber i markedet nu,” siger Anders Panum og påpeger, at andre kan se det som en god idé at rykke nu frem for senere med udsigt til hårdere regulering.
Generelt er der god interesse fra medlemmerne for at lægge om, mener Anders Panum.
Han peger konkret på interessen for at søge midler fra Ministeriet for Grøn Trepart. Ifølge Ritzau har kommuner og Naturstyrelsen samlet søgt for knap 2 mia. kr. til projekter, der skal sænke udledning af kvælstof og udtage kulstofrige marker.
“Vi er godt klar over, at hvis tingene pludselig går ned i tempo, fordi der ikke er nogen af vores medlemmer, der er med, så har vi jo et problem,” siger Anders Panum.
