Danmark får ikke en ny ø støbt i beton 100 km ude i Nordsøen.
Flere års arbejde og opbygningen af en historie om et dansk energieventyr og en slags udvidelse af dansk territorium, der krævede en historisk stor investering og fik sin egen lov, er død.
Det bekræfter flere kilder omkring projektet. I stedet får Danmark formentlig en barberet udgave af den energiø, der blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i 2021, erfarer Børsen.
“Regeringen har i juni 2023 besluttet, at det nuværende arbejde med ø-koncept (fast inddæmmet ø) for Energiø Nordsøen stoppes straks
Energistyrelsen til Sweco
Udover, at regeringens egne beregninger har afsløret, at projektet var for dyrt og risikabelt, viser Børsens research også, at der blandt flere store energiselskaber uden for Danmark var en udbredt skepsis mod projektet. Det var derfor ikke sandsynligt, at der ville komme en nævneværdig konkurrence om at få lov til at bygge øen.
Dødsdommen over politikernes ønskeø er en positiv nyhed, mener professor på Roskilde Universitet og ekspert i offentlig- og private byggeprojekter Ole Helby Petersen.
Han har tidligere i Børsen argumenteret for, at byggeriet risikerede at løbe løbsk, fordi politikerne var så forblændede af at skrive historie, at de ikke kunne se de store risici forbundet med projektet.
Den gode nyhed kan dog hurtigt føre til en lang række dårlige beslutninger, frygter han nu.
Mere om det senere.
Særligt én udvikling er et tydeligt tegn på, at den inddæmmede ø er opgivet helt. Direktøren, der stod i spidsen for arbejdet med at skabe Danmarks største infrastrukturprojekt, er stoppet i jobbet.
Selvom klima- og energiminister Lars Aagaard tidligere har sagt, at han blot har udskudt det udbud, der skulle føre til byggeriet af øen, fremgår det af fratrædelsesaftalen med direktøren, at afskeden hænger sammen med, at regeringen har ændret planerne for energiøen afgørende.
“Som følge af regeringens beslutning om at ændre planerne for Energiø-programmet, har Energistyrelsen og Mogens Hagelskær(...) indgået aftale om, at Mogens Hagelskær fratræder sin stilling,” står der i aftalen, som Børsen har fået aktindsigt i.
Flere kilder oplyser, at Mogens Hagelskjærs farvel til projektet også er bemærkelsesværdigt, fordi der var en forventning om, at han skulle være direktør for det selskab, der senere skulle stå for byggeriet af energiøen, der skulle stå færdig i 2033.
Hele Energistyrelsens særlige Center for Energiøer er desuden blevet opløst, og de fleste af de omkring 45 medarbejdere har fået andre job i styrelsen. Det har medierne Energyislandnews og Zetland også tidligere beskrevet.
Også den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco, der havde vundet et udbud om rådgivning af Energistyrelsen til en værdi på mellem 400 og 600 mio. kr., er ifølge Børsens research blevet opsagt.
Selskabet skrev i august 2022 på sin hjemmeside, at “Sweco er med til at forberede udbuddet af anlæg og ejerskab af energiøen i Nordsøen. Energiøen er et pionerprojekt og en rollemodel for den grønne omstilling, som på sigt skal forsyne 10 mio. husstande med grøn elektricitet.”
Den 30. juni i år opsagde Energistyrelsen aftalen og kompenserede senere Sweco med 7,8 mio. kr. I opsigelsen stod der blandt andet:
“Regeringen har i juni 2023 besluttet, at det nuværende arbejde med ø-koncept (fast inddæmmet ø) for Energiø Nordsøen stoppes straks.”
Hverken Mogens Hagelskjær eller Sweco vil kommentere opsigelsen af deres aftaler med Energistyrelsen.
Det udbud, som Lars Aagaard udskød i juni, skulle hjælpe Energistyrelsen med at finde frem til den partner, der sammen med staten skulle bygge og eje den ø, som var udset til at være hjertet i et projekt til 210 mia. kr.
Energiøen skulle indsamle enorme mængder grøn energi fra ti omkringliggende havvindmølleparker, og via danske og internationale forbindelsesledninger skulle energien ekspederes videre til Danmark og Nordeuropa. På øen skulle desuden placeres et ptx-anlæg, der skulle omdanne vindenergi til brint.
Det hele blev præsenteret som en model, der kunne medvirke til at udfase fossile brændsler og accelerere den grønne omstilling.
Den 28. juni forklarede Lars Aagaard, at “regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø for at indfri havvindpotentialet i Nordsøen”.
Men projektet, der var blevet arbejdet med i tre år, risikerede imidlertid at blive alt for dyrt, og derfor “udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet, så flere muligheder for et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds”, stod der i en pressemeddelelse.
Samme dag blev Energinet, der ejer og driver el- og gasnettet i Danmark, bedt om at undersøge, om den inddæmmede ø kunne erstattes af flere store platforme bygget i stål.
Siden har der været løfter om at have en lang række beregninger klar, så ministeren og Folketinget inden årets udgang kan forholde sig til, om det overhovedet giver mening at bygge en energiø, der kan samle strøm fra det voksende antal vindmølleparker og lede den videre til andre lande i Nordeuropa.
Ifølge ministeriets beregninger risikerede byggeriet af den kunstige ø at blive for dyr og risikabel for staten. Blandt andet fordi man ikke ved, hvornår man reelt kan omdanne vind til brint i stor skala.
Projektet, der ifølge de første planer ville kræve en statslig investering på 5 mia. kr., risikerede derfor ifølge analyser fra Energistyrelsen at koste Danmark 50 mia. kr.
Energinet regner derfor lige nu på, om platforme, som vi kender fra olieindustrien, er et økonomisk og teknisk mere bæredygtigt alternativ.
Viser modellen sig at være mere økonomisk velfunderet, skal loven om energiøer laves om, og forligskredsen bag skal indkaldes på ny. Der står nemlig allerede i den første paragraf i loven om anlæg af en energiø i Nordsøen, at det skal være en inddæmmet ø, som altså nu er droppet.
Loven blev vedtaget i 2021 under stor opmærksomhed og ros fra politikerne, der kaldte projektet for afgørende for den grønne omstilling og en af de milepæle, der kan sikre Danmark sin position som grønt foregangsland og ikke mindst være med til at nedbringe udledningen af CO2.
Mens idéen blev klappet frem i Danmark, var omverden imidlertid langt mere skeptisk over for projektet, og selv om den nu fratrådte direktør for projektet, Mogens Hagelskjær, lavede en video, hvor han på engelsk henvendte sig til udenlandske investorer, var den internationale interesse næsten lig nul.
Store energiselskaber som Total og RWE viste høflig interesse og deltog også i flere møder om projektet, men når emnet blev drøftet i deres hovedkontorer, var holdningen klar: De vil gerne bygge vindmøller, men skal under ingen omstændigheder involvere sig i det, de kalder for “ejendomsadministration”.
Tyske RWE skriver for eksempel i en mail til Børsen, at energiøer kan blive en vigtig brik, når det gælder om at realisere potentialet i vindenergi på en omkostningseffektiv måde – både i Danmark og i store dele af Europa. RWE’s økonomiske engagement stopper dog ved vindmøllerne.
“Som vindmølleudvikler vil vi gerne hjælpe med at bygge havvindmølleparker og levere grøn strøm. Det er det, vi er bedst til,” skriver selskabet.
Derfor ville det med stor sandsynlighed blot være to konsortier med henholdsvis Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) i spidsen, som ville deltage i den lange udbudsproces om det delte ejerskab af energiøen med staten.
Flere deltagere i konkurrencen ville ifølge Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet have været rart, men det ville ikke have været kritisk med blot to. Alligevel er han lettet over, at Klima- og Energiministeriet opgav projektet.
Han sagde i april til Børsen, at “det her projekt er så anderledes end noget, man har gjort før. Det er så meget større, og så er der nogle meget konkrete risici. Derfor kan prisen på øen let løbe løbsk”.
Energistyrelsens beregninger endte med at give eksperterne ret, og han hæfter sig i dag ved, at styrelsen i juni vurderede, at øen risikerede at koste staten 50 mia. kr.
“Det er et princip i de danske bevillingsregler, at der skal være en samfundsøkonomisk rentabilitet, når man laver projekter. Den manglende rentabilitet er derfor i sig selv et argument for at lægge projektet ned. Jeg var dog bekymret for, at man havde besluttet sig for at gå videre alligevel, fordi der har været et så stærk en politisk opbakning til projektet,” siger Ole Helby Petersen.
Han synes derfor, at det er en god historie, at der er blevet lyttet til eksperter og embedsmænd og den dialog, der har været med markedet undervejs. Det betyder dog ikke, at staten er ude af risikozonen økonomisk, og Ole Helby Petersen mener stadig, at der er grund til at være bekymret.
“Når man sætter embedsværket til at regne på et alternativ, som man har gjort nu, må man forvente, at der er et relativt stort politisk pres for, at man skal gå langt for at finde en løsning, fordi man ikke er interesseret i at lægge projektet ned helt,” siger han.
Han mener derfor, at Klima- og Energiministeriet går ind i en afgørende fase, når de i løbet af de næste måneder skal finde ud af, om der findes et alternativ til en inddæmmet energiø.
“Vi har desværre en del erfaring med, at det stadig kan gå galt. Når man ikke kan få de private til at byde på et projekt, hvor risiciene er for store, er det ikke unormalt, at den offentlige sektor tager risiciene på sig, men uden at sætte pris på. Og så er det, at vi ofte ser skandalerne, hvor projekterne bliver forsinket og overskrider budgettet,” forklarer Ole Helby Petersen.
Klima- og energiminister Lars Aagaard vil ikke give interview om energiøen i disse uger og vil heller ikke forholde sig til Børsens oplysninger om, at planerne om en inddæmmet ø er helt opgivet.
“Det er stadig regeringens ambition at indfri havvindpotentialet i Nordsøen. I den forbindelse afsøges der fortsat forskellige muligheder og konstellationer for en energiø. I lyset af udfordringerne med økonomien blev det besluttet at undersøge alternativer, som kan gøre projektet rentabelt. I projektets oprindelige form var statens omkostninger for store og risiciene for mange,” skriver ministeriet i en mail.
