Seks uger. Så lang tid tog det, fra jordlagene hos Nordic Waste begyndte at skride i begyndelsen af december, til virksomheden som svar på et påbud måtte indgive konkursbegæring og dermed endegyldigt opgav at bidrage til at standse miljøkatastrofen i Ølst.
Forsinkelsen, påbuddene til 183 naboer, tvetydigheden om ansvaret og papirarbejdet kunne alt sammen være undgået, hvis Folketinget for 17 år siden havde lyttet, da de inviterede to juraprofessorer og en advokat til at kommentere udkastet til miljøskadeloven. Det mener i hvert fald en af professorerne.
“Ingen har fattet alvoren og katastrofen i den bestemmelse. Jeg har advaret om den lovgivning i 20 år, og nu bliver den Randers Kommunes hovedpine,” siger professor i miljøret ved Juridisk Institut på Københavns Universitet Peter Pagh.
Han var en af de tre eksperter, der i 2007 advarede Folketinget mod selvsamme problemer med lovgivningen. Miljøskadeloven blev vedtaget i 2009, men har kun været i brug en enkelt gang inden sagen hos Nordic Waste, ifølge eksperter blandt andet fordi den er unødigt kompliceret at tage i brug.
Loven er den danske implementering af et EU-direktiv, men “ingen andre har implementeret det så åndssvagt som Danmark,” mener Peter Pagh.
Her henviser han især til, at det ifølge loven er nødvendigt at give virksomheden påbud om oprydning, før der skal ryddes op. Hertil kommer, at virksomheden skal stille sikkerhed for Miljøstyrelsens udgifter inden oprydningen. I hvert trin undervejs kræver det papirarbejde hos kommunen, Miljøstyrelsen og virksomheden.
“Hvis man havde samme regler i beredskabet, ville alt jo bryde sammen. Når det begynder at brænde, skal man ikke bruge tid på at stille økonomisk sikkerhed. Det er knald i låget og afviger fra al anden miljølovgivning,” konstaterer professoren.
Han fremhæver, at man i stedet enten kunne arbejde med, at sikkerheden er stillet forud for ulykken, eller at det økonomiske aspekt afgøres, efter at den akutte ulykke er overstået.
I sagen hos Nordic Waste i Ølst uden for Randers kan den endelige regning løbe op i op mod 2,2 mia. kr. og tage årevis at afgøre, konkluderede rådgivervirksomheden Cowi i en rapport tidligere denne uge.
Tilbage i 2007 lød advarslen fra Peter Pagh næsten ligesom i dag: “Det er en meget, meget langsommelig reaktion på miljøskade,” og “det her er noget, der holder rigtig mange mennesker i gang med at skrive papirer,” som Folketinget har citeret ham for at sige i et referat fra Miljøudvalgets møde i april 2007.
Også hans kolleger advarede dengang mod lovgivningen. Professor Ellen Margrethe Basse advarede eksempelvis mod “meget komplicerede påbudsregler, hvor det næsten kun kan gå galt”. Samtidig kaldte advokat Mogens Moe beskrivelsen af miljøskader i lovgivningen “uendeligt uhåndgribelig”.
Der er imidlertid også fordele ved, at virksomheden er gået konkurs, når det kommer til at standse ulykken og rydde op.
I denne uge har Miljøstyrelsen udsendt påbud til 183 naboer om, at de – om nødvendigt – skulle give Nordic Waste og virksomhedens entreprenører adgang til deres matrikler for at rydde op.
Når virksomheden ikke længere eksisterer, kan miljøskadeloven ikke længere benyttes. Dermed falder ansvaret for oprydning tilbage på Randers Kommune, som ikke behøver at give påbud for at kunne udføre arbejdet, vurderer Peter Pagh.
“Pludselig forsvinder hele det juridiske show fra arbejdet i Randers. Kommunen har hele tiden haft lov til at få adgang, og der er ikke længere grund til at give tålepåbud,” siger han.
I praksis var alle naboer imidlertid varslet om arbejdet inden konkursen, og Folketinget har gennem et aktstykke sikret finansiering af oprydningen indtil videre. Hertil kommer, at Nordic Waste forlod sin grund allerede i december og ikke har deltaget i oprydningen siden, hvorfor Peter Pagh ikke vurderer, at det vil gøre praktisk forskel for oprydningen på kort sigt, at den bliver kommunens ansvar.
