Hos den Herning-baserede saftproducent Søbogaard stod jul, nytår og det tilhørende storboom i salget gennem caféer og restauranter for døren. Men i december 2020 faldt nyheden om en ny coronanedlukning som en bombe.
Der var blevet fremstillet rigeligt med saft i løbet af året, og salget havde på grund af pandemien været mere end bare ustabilt i foråret og sommerens højsæsoner. Med udsigt til en god forårssæson var håbet, at størstedelen af varerne nok skulle blive afsat.
“Men corona væltede ned over os igen, og så stod vi altså med over 100.000 flasker, der kun holdt til april. Vi kunne jo godt tænke os til, at det hele ikke bare åbnede op igen på den anden side af nytår.”
“Det ville jo være forfærdeligt at stå og åbne kapsler for at hælde det hele ud og genbruge flaskerne
Ellen Nielsen, ejerleder, Søbogaard
Ellen Nielsen, ejerleder af den Herning-baserede saftvirksomhed, kendte som de fleste andre i fødevareindustrien udmærket til overproduktion og spild. Hun havde længe arbejdet med at minimere spild i virksomhedens processer og fundet tricks til at forvandle overmodne bær og frugter til vin i stedet for at kyle dem ud.
Nu var hun rådvild over den massive stabel af paller med saft på lageret. Den repræsenterede nu en salgsværdi på mindst 1,5 mio. kr.
“Det ville jo være forfærdeligt at stå og åbne kapsler for at hælde det hele ud og genbruge flaskerne. Derfor tog vi fat på Too Good To Go,” fortæller Ellen Nielsen, der gennem madspildsappen fik en linje til 2,2 mio. danskere.
Allerede en uge senere begyndte bilerne at trille ind på gruset ved den rødstenede gård for at fylde bagagerummet med saft på jordbær, aronia, hyben og hyldeblomst.
“Det hele var solgt inden april. Jeg håber og regner selvfølgelig ikke med, at vi får et ligeså grelt problem igen, men det her med at have en kanal, hvor vi kan komme af med det spild, vi nu engang har, kommer vi til at have fordel af fremover,” siger Ellen Nielsen og tilføjer:
“I sidste ende har det jo givet minus på kontoen, når vi sælger varerne til en tredjedel af prisen, men det er trods alt et mindre minus, end hvis de røg ud.”
På verdensplan vurderes det, at 34 pct. af fødevarer går til spilde, og alene i Danmark koster madspild virksomhederne 13,5 mia. kr. årligt, ifølge Landbrug & Fødevarer.
Heldigvis har madspildsvirksomheden Too Good To Go under covid-19-pandemien oplevet et paradigmeskifte i danske fødevareproducenters holdning til mad i skraldespanden.
“Vi har ikke noget madspild.”
Sådan plejede det at lyde fra producenterne ifølge landechef i Too Good To Go, Heidi Boye, når hun henvendte sig for at danne partnerskab. I dag ser hun en eksplosion i interessen fra selskaber, der vil sælge gennem selskabets app.
“Nu er det producenterne, der kommer til os,” siger hun og fortsætter:
“Jeg tror, corona har været med til at skabe fokus på, at det er svært for producenter at sælge varer andre steder, når salgskanaler gennem restauranter og caféer svigter. Det skaber åbenhed om den udfordring med madspild, der er i hele industrien,” fortæller Heidi Boye, der det seneste år har fået over 50 danske fødevareproducenter ind i forretningen. Fordelingenaf madspild i Danmark 2019 ifølge Miljøstyrelsen. Opmålt i ton. Primærproduktion:44.000 Fødevareindustri:385.000 Detail og engros:96.000 Restaurationer:42.000 Husholdninger:287.000
De tæller blandt andre milliardvirksomheder som konfekturefabrikanten Fazer og Rynkeby, hvor førstnævnte fra september i år lejer et DSB-lokale ved Vanløse station kun for at sælge ud af sin spildproduktion.
Også plantedrikproducenten Dryk er begyndt at sælge overskuds- og spildproduktion til private gennem appen.
Det systemiske problem med madspild er hverken nyt eller coronarelateret.
Danske fødevareproducenter smider årligt omkring 385.000 ton mad ud, vurderer Miljøstyrelsen. Det nærmer sig halvdelen af det samlede danske madspild på 814.000 ton, hvor både husholdninger, restauration, handel og primærproduktion er inkluderet.
Der er dog nye tider på vej ifølge flere klimaeksperter.
Katherine Richardson er mangeårig klimadebattør, professor og leder af Center for Bæredygtig Videnskab hos Københavns Universitet (KU).
Til spørgsmålet, hvorvidt der er sket et særligt kraftigt ryk i fødevareindustriens fokus på madspild bare det seneste år, har hun et klart svar:
“Ja! Madspil er i fokus alle steder, herunder hos producenterne. Som et af de større nye eksempler kan jeg pege på Arla, der vil skære madspildet i produktionen med 50 pct. inden 2030,” lyder det fra KU-professoren.
Netop mælk er et særlig vigtigt skridt i rejsen mod mindre spild, da mejerierne i Danmark står for en fjerdedel af det samlede madspild med 218.000 ton. Og Arla selv står for langt størstedelen af al produceret mælk i landet.
Det er ikke kun i Danmark, fødevareproducenterne zoomer ind på bjergene af spiselig mad, der fylder skraldespanden.
Det fortæller Flemming Besenbacher, som både er bestyrelsesformand i bryggerikæmpen Carlsberg og i madspildstænketanken One/Third.
“Udover det reducerede klimaaftryk ser producenter og virksomheder selvsagt også det økonomiske aspekt i madspild og fødevaretab. Der er tale om mulige besparelser, konkurrencefordele og PR og brandingværdi. De sidste to er kun midlertidige effekter, da man efter min bedste overbevisning inden længe slet ikke kan overleve som virksomhed, hvis ikke man har fokus på madspild, fødevaretab og sit generelle klimaaftryk,” lyder Besenbachers vurdering.
