Danmark brænder mere og mere træ af i klimaets navn og giver massiv støtte til området, mens hastigheden på CO2-optaget i Europas skove svinder ind. Et optag, klimaeksperter fastslår er nødvendigt, hvis verden skal opfylde sine klimamål
Danske el- og fjernvarmeværker brænder ti gange så meget træ af, som de gjorde for 20 år siden. De gør det for at erstatte fossile energikilder, og andelen af udenlandsk træ er samtidig 25-doblet til over 60 pct. af forsyningen, viser Energistyrelsens tal. Dermed står træpiller og træflis for over halvdelen af den danske vedvarende energi.
Men global afbrænding af træ har været med til at sætte skovene i EU og andre verdensdele under massivt pres. I november sidste år, vurderede ngo’en Partnership for Policy Integrity (PFPI), at skovenes evne til at optage CO2 hvert år går tilbage med “alarmerende hast”. Høst af træ til biomasseafbrænding er en af hovedårsagerne, lyder det.
Det er jo virkelig blevet big business Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for grøn omstilling
Det sætter et andet lys over den herskende fortælling i Danmark om, at nationen er et grønt foregangsland.
“Hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven.”
Sådan siger den amerikanske biomasseekspert og forsker Dr. Mary S. Booth, der har skrevet flere analyser om afbrændingen af træ som en del af den grønne omstilling. Hun er samtidig en velkendt kampagnefører mod biomasseafbrænding samt stifter og direktør i PFPI. Ifølge hende er den danske og europæiske model for at bruge træ i energiproduktionen helt uholdbar i klimasammenhæng.
Bred kritik
Den konklusion står hun langt fra alene med. Klimaeksperter har i flere år kritiseret Danmarks store forbrug af udenlandsk biomasse, og selv embedsmænd i Energistyrelsen og Klimaministeriet kaldte i 2020 afbrændingen “uforeneligt med vores status som foregangsland”.
Tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) har også i 2021 fortalt til mediet Altinget, at den danske model ikke er holdbar til kopiering i andre lande, og at biomassen bør udfases.
Budskabet var ligeledes soleklart, da FN’s klimapanel, IPCC, i sidste uge smed sin sidste store rapport i forventeligt flere år på bordet: Erhvervslivets grønne omstilling er og bliver ikke tilstrækkelig til at opfylde Paris-aftalens mål – verden er nødt til at lagre langt større mængder CO2. Det sker hurtigt og billigt i biomasse som skovenes træer.
25 gange så meget udenlandsk træ bliver brændt af i den danske energisektor som for 25 år siden
Sideløbende med de dystre konklusioner om klimaet er historien om Danmark som en grøn førernation vedholdende. I hvert fald inden for landets grænser, hvor regeringen gentagende fremhæver ordlyden i pressemeddelelser og interview med pressen. F.eks. i maj sidste år med historien om, at Danmark “igen er kåret som verdens mest bæredygtige land”.
En kåring, der foretages af eliteuniversiteterne Yale og Columbias initiativ Environmental Performance Index (EPI), og hvor Danmark fremhæves for at have nedskaleret fossile energiformer som olie, kul og gas. Og det er fuldstændig rigtigt, at der er udfaset voldsomt store mænger af klimaskadelige brændsler i energisektoren.
CO2-neutralt?At den udvikling smitter af på Danmarks status som grøn forkæmper, har samtidig grund i et af de mest standhaftige kritikpunkter af biomassen. Nemlig at den udenlandske træmasse, ligesom alle andre importvarer, regnes som 100 pct. CO2-neutral i det danske klimaregnskab, hvilket er dikteret af EU’s direktiv for vedvarende energi (RED).
Det betyder i princippet, at landene, som Danmark køber biomasse af, kan rydde deres skove for at bidrage til andre landes klimaregnskab. Hvis træafbrændingen ikke længere har politisk status som klimaneutral, vil det altså potentielt gå hårdt ud over de danske klimamål.
En justering af opgørelsesmetoderne vil også gøre ondt på økonomien sektoren, der i 2021 modtog 659,5 mio. kr. i direkte statsstøtte til biomasseafbrænding – den indirekte statsstøtte i form af fritagelser for CO2- og energiafgifter er ligeledes markant. På EU-plan var statsstøtten til biomasse i 2021 16 mia. kr.
“Det er jo virkelig blevet big business. Både for dem, der producerer træ og træflis, og for dem, der importerer og brænder det,” fortæller seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen, der har specialiseret sig i området og ad flere omgange har kørt kampagne mod biomasseforbruget i Danmark. RGO har bl.a. i marts anmeldt blandt andre Ørsted og forsyningsselskabet Hofor til Forbrugerombudsmanden for at “greenwashe biomasse” ved at kalde det bæredygtigt.
Faktaboks
Krav til biomasse i Danmark
Træerne skal være
lovligt fældet.
Fældede træer
skal genplantes.
Naturområder
skal beskyttes, og der skal tages hensyn til biodiversiteten.
Skovenes kulstoflagre og kulstofdræn må ikke gå tilbage på kortere
og mellemlang sigt.
Udledningerne
i produktionskæden skal holdes på et lavt niveau.
Dokumentation
og verifikation skal
sørge for, at kravene bliver overholdt.
Det begreb mener virksomhederne, de har lov til at bruge, så længe den indkøbte biomasse lever op til en række kriterier, der er fastsat af Energistyrelsen under EU’s regler for vedvarende energi. Men som Kåre Press-Kristensen siger:
“Kriterierne er hullede som en schweizerost.”
“Jeg vil ikke sige, at de ikke er fem flade øre værd, men de sikrer langt fra, at biomassen er klimavenlig. Den er i hvert fald slet ikke bæredygtig i en videnskabelig forstand. Den skader klimaet, biodiversiteten og folkesundheden,” fortsætter han, og argumentet bakkes op af Mary S. Booth fra PFPI, der kalder det direkte “vildledende” at kalde biomassen bæredygtig på baggrund af kriterierne.
Kritikere og fortalereListen af biomassekriteriernes kritikere er lang, mens rækken af eksperter, virksomheder og brancheorganisationer, der forsvarer dem, helt eller delvist også er omfattende.
Hverken Ørsted eller Hofor vil stille op til interview om den bæredygtige biomasse, men henviser i stedet til brancheorganisationen Green Power Denmark (GPD), der skriver i en e-mail til Børsen:
“I bæredygtigt forvaltede skove bliver der stillet strenge krav til økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab. Derfor vil træerne på få år have vokset og optaget CO2 svarende til de restprodukter, som går til energi. De nye træer – og skoven som helhed – optager mindst samme mængde CO2 som den CO2, der blev udledt ved afbrænding af det træ.”
Desuden er kraftværkerne “rygraden i vores forsyningssikkerhed mange år frem, lyder det.
“Samtidig peger Analyser fra Energistyrelsen fra januar 2022, at en for tidlig udfasning af biomasse vil føre til el afbrydelser på mellem seks-otte timer i gennemsnit for borgere i Østdanmark i årene efter 2030,” er brancheorganisationens kommentar.
Kom ud af biomassenNetop derfor bør den danske regering fastlægge en langsigtet strategi for at udfase det “problematisk” høje forbrug af biomasse i Danmark, vurderer Klimarådet, der er regeringens kontrollant og rådgiver på klimapolitikken.
“Strategien bør tage stilling til, hvordan Danmarks forbrug af biomasse bedst aftrappes til et globalt bæredygtigt niveau,” skriver rådets formand, Peter Møllgaard, i en e-mail til Børsen. Han tilføjer, at der bør sættes en pris på klimapåvirkning af at brænde træ til energi, ligesom skovenes CO2-optag også kunne belønnes økonomisk. Ingen af delene sker i dag, lyder det.
“Der er derfor fortsat stærke incitamenter til at øge afbrændingen af biomasse til energiformål.”
Jeg frygter, at forslaget fra Europa-Parlamentet kan føre til øget brug af fossile brændsler Lars Aagaard (M), klimaminister
I øjeblikket forhandles der på højtryk i EU om en revidering af RED-direktivet, hvor flere kilder med kendskab til forhandlingerne fortæller Børsen, at der kan lande en beslutning allerede tirsdag. I forhandlingerne har den danske regering sat sig imod et forslag, der skal begrænse, hvilke typer biomasse der kan betegnes som vedvarende energi. Forslaget vil også begrænse den massive statsstøtte til biomasse baseret på træer.
Børsen har spurgt klimaminister Lars Aagaard (M), om han anerkender kritikken af biomasseforbruget samt bæredygtighedskriterierne, samt hvorfor Danmark stiller sig i mod forslaget.
Ministeren fortæller, at Danmark længe har arbejdet for endnu skrappere bæredygtighedskriterier i EU, og han kalder i en e-mail til Børsen biomasse for en nødvendig overgangsordning, indtil grønne alternativer som sol og vind kan skabe en stabil energiforsyning.
“Jeg frygter, at forslaget fra Europa-Parlamentet kan føre til øget brug af fossile brændsler, hvis brugen af primær træbiomasse begrænses, fordi der er en risiko for, at mange lande af forskellige årsager ikke umiddelbart vil skifte fra brug af primær træbiomasse over til andre typer vedvarende energi.”
