Københavnsk hotelkæde bruger uld fra yakokser og tilbyder fri vinbar som led i klimastrategi

Uld fra kameler og yakokser, fri vinbar og sengetøj med kuglepensstreger. Det kan måske være svært at se, hvad de ting har med bæredygtighed at gøre, men hos hotelkæden Guldsmeden Hotels spiller de alle en rolle i virksomhedens klimastrategi.

Kæden, der driver fem hoteller i København og samlet ni hoteller i forskellige lande, har siden 1999 arbejdet for at gøre hotelopholdene mindre belastende for miljøet, og fokusset er kun blevet stærkere de seneste år. Beslutningerne kræver tid og ressourcer, men når de grønne tiltag bliver så tydelige, at de kan “mærkes, smages og duftes”, tiltrækker det også kunder, lyder det.

“Det skal være noget, der virkelig kan mærkes på dit ophold, så det er ikke kun noget, vi siger i en plan eller en certificering,” siger bæredygtigheds- og kommunikationschef i Guldsmeden Hotels Kirsten Aggersborg.

I deres nyeste hotel, Bryggen Guldsmeden, har de f.eks. sat brusere op, der kan rense og genbruge dele af badevandet. Ifølge Guldsmeden Hotels’ erfaringer bruger bruserne mindre halvt så meget vand som de tidligere alternativer.

“

Du må simpelthen ikke smide noget ud, som stadigvæk fungerer

Kirsten Aggersborg,bæredygtigheds- og kommunikationschef, Guldsmeden Hotels

Hotelkæden har også forsøgt sig med en konkurrence blandt kædens hoteller i København, hvor de gæster med mindst madspild fra morgenmadsbuffeten kunne vinde én times fri vinbar. Konkurrencen førte ifølge Guldsmeden Hotels til en besparelse på 75 kg mad svarende til ca. 187 måltider og et beløb på 42.000 kr.

Derudover er deres fitnesscenter strømfrit, morgenmadsbuffeten bruger over 99 pct. økologiske produkter, og dynerne er fyldt med underuld fra kameler og yakokser, som falder af dyrene om sommeren. Et mere miljøbevidst valg end at plukke fjerkræ for dun, lyder det. Selskabet kan ikke sætte tal på den reelle klimaeffekt af de forskellige tiltag, men er i gang med at udarbejde sit første CO2-regnskab, hvor de skal blive synlige, lyder det.

Der er samtidig et markant potentiale for, at tiltagene smitter af på det økonomiske regnskab. Turismeindustrien omsatte for omkring 139 mia. kr. i Danmark i 2019, og ifølge enanalyse fra Visit Denmarkbliver mindre klimabelastende turisme en voksende del af branchen i fremtiden.

Men en grønnere profil kræver også grønne investeringer. Hos Guldsmeden har man dog svært ved at sige, præcis hvor meget mere klimatiltagene koster, da det har været strategien fra begyndelsen, og der derfor ikke har været nogen større omstilling ifølge selskabet.

Modsat kan der også være økonomiske fordele. F.eks. gennem genbrug, som kæden arbejder systematisk med. Det gælder bl.a. møbler, der bliver repareret i stedet for at blive udskiftet, og sengetøj, der holdes i drift, selv om der f.eks. er kommet en kuglepensstreg på.

“Det var en af de første store lektioner, vi lærte om bæredygtighed: Du må simpelthen ikke smide noget ud, som stadigvæk fungerer,” siger Kirsten Aggersborg.

Og man skal være villig til at vælge nogle ting fra, hvis man vil lave investeringer, som er bedre for klimaet, tilføjer hun:

“Det kræver, at man har en vis tillid til sig selv, for vi kan også blive misundelige, når vi ser på andre hoteller, der får nye ting hver andet eller tredje år.”

Ifølge turistorganisationen Wonderful Copenhagen vokser fokus på grønne tiltag generelt i branchen. Organisationen samarbejder med flere hundrede partnere og fokuserer på turismen i Hovedstadsområdet.

Adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen fortæller også, at klimaarbejdet kan tiltrække flere turister til Danmark, og Wonderful Copenhagens mål er, at hovedstaden skal være verdens mest bæredygtige rejsedestination.

Det kan være med til at polstre branchen, der under coronapandemien tabte ca. 44,5 mia. kr. Det var specifikt den situation, der fik Wonderful Copenhagen til at lægge om, lyder det.

“Vi har haft etbæredygtighedsfokus i mange år, men krisen har gjort, at vi har løftet ambitionerne, fordi vi tror, at det er en styrkeposition, der kan give os en konkurrencefordel på den lange bane,” siger Mikkel Aarø-Hansen.