Heunicke: Hvis alle gjorde som Danmark, ville kloden “slet ikke kunne hænge sammen”

“Det er helt sikkert, at vi skal udtage landbrugsjord,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) oven på Biodiversitetsrådets flænsende opgørelse over, hvor lidt beskyttet natur vi har herhjemme.

I sin 200 sider lange rapport anbefaler ni af landets førende eksperter i biodiversitet, at næsten en femtedel – 600.000 hektarer – af det danske landbrugsland skal sløjfes og omlægges til natur.

“Rapporten viser meget godt, at der slet, slet ikke er gjort nok,” siger miljøministeren som reaktion på rapporten, der vurderer, at vi kun kan kalde knap 2 pct. af vores natur beskyttet.

“

Det er nemmere at træffe nogle beslutninger,
når der er en økonomisk gevinst

Magnus Heunicke, miljøminister (S)

Overordnet erklærer han sig fuldstændigt enig i, at den danske natur er så intensivt udnyttet “ned til mindste frimærke,” at det presser biodiversiteten enormt.

“Vi har allerede et mål om at udtage landbrugsjord, men det går alt, alt for langsomt, fordi man er kommet for sent i gang,” siger han om regeringens mål fra 2021 om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord, de såkaldte lavbundsjorder, der er særligt klimabelastende. I sommer viste en opgørelse fra Information, at kun 187 hektar var blevet realiseret.

“Forarbejdet og papirarbejdet er så enormt, nærmest skræmmende. Det tager seks-syv år at få ændret status på sin jord til lavbundsjord. Det skal vi kunne gøre hurtigere,” siger han og kalder det “vigtigt”, at en kommende biodiversitetslov kan dæmme op for den slags benspænd.

En biodiversitetslov er indskrevet i regeringsgrundlaget, men det er først nu, arbejdet for alvor skal i gang. Det bliver første gang, Danmark får en samlet lov for natur og biodiversitet, mens andre lande – som f.eks. Indien – allerede har én.

Tidligere i år nedsatte Magnus Heunicke et biodiversitetspartnerskab, som til sommer skal levere sine anbefalinger til, hvordan virksomheder bedst bidrager til biodiversitetsindsatsen.

Samtidigt skal den grønne trepart,der lige nu sidder og diskuterer en CO2-afgift på landbruget, også tage stilling til, hvordan landbrug, drikkevand og skovrejsning spiller sammen i en biodiversitetslov. Det arbejde skal afsluttes i det kommende forår.

“Treparten skal komme med bud på, hvordan vi når de mål, vi har skrevet ind i vores regeringsgrundlag og de mål, der kommer fra EU – og hvor langt vi kan nå,” siger ministeren med nik til de gennemsnitsmål, der er sat af både FN og EU på 30 pct. beskyttet hav og land, heraf 10 pct. strengt beskyttet.

Biodiversitetsrådets anbefalinger ligger op ad de internationale mål, og rådet kommer med klare anbefalinger til, hvordan målet kan nås.

Det kræver som sagt nedlægning af en del landbrugsareal og store sammenhængende områder, fordi biodiversitet kræver plads.

Og det er her, vandene deles.

Da Biodiversitetsrådets rapport blev præsenteret i torsdags, var både interesseorganisationer og politiske miljøordførere inviteret til at give deres mening til kende.

Bæredygtig

Råd: Dele af landbruget må lukkes

Der var en bred opbakning til en biodiversitetslov, men ikke helt enighed om, hvor meget af Danmark vi skal reservere til naturen.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, der sidder med i den grønne trepart, “klapper ikke i hænderne” over målet på 30 pct.

“Vi er nødt til at være realistiske,” sagde naturchef Karen Post Bache, der ikke vil pege på en alternativ målsætning, men mener, det er en politisk beslutning.

Fiskeriets repræsentant, teamleder Henrik S. Lund fra Danmarks Fiskeriforening, sagde, at fiskeriet til gengæld meget gerne vil bidrage – bare ikke der, hvor der fiskes mest.

Børsen og andre medier har for nyligt satfokus på, hvor dødt det danske farvander pga. landbrugets kvælstofudledning, og den slags historier gør miljøordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten optimistisk omkring det politiske arbejde på miljøområdet, fordi det ifølge ham gør det nemmere at arbejde for en CO2-afgift på landbruget.

Han bakker også op om målet om at udtage 600.000 hektar landbrug, “så vi ikke dyrker så meget foder til svin”.

Liberal Alliancens naturordfører, Ole Birk Olesen, mener, at opgaven med at sætte mål i en kommende biodiversitetslov er ret simpel: Der skal sættes et arealmål og et beskyttelsesmål. Og de to mål har han allerede et bud på: Vi skal nøjes med 10 pct. strengt beskyttet natur, fordi vi er et land, der er egnet til at dyrke landbrug og ikke har ret meget mere end de 10 pct., der er værd at beskytte, sagde han.

Helt så enkelt mener Marianne Bigum fra SF ikke det er, for hendes fokus er, at biodiversitetsloven bliver baseret på, hvordan forskellige økosystemer får plads og hænger sammen.

“Det nytter ikke noget, at der skal være plads til det hele, og så finder naturen selv ud af det. Derfor er det vigtigt med en lov, så vi ikke hopper fra tue til tue,” sagde hun.

I modsætning til Enhedslisten kæmper Mette Abildgaard fra Konservative med optimismen. Hun har tidligere kaldt den grønne trepart for en syltekrukke og har efter eget udsagn forsøgt at indarbejde naturmål i Folketinget i tre år uden held.

Ifølge hende er Finansministeriet den helt store stopklods. Og hun bliver bakket op af Marianne Bigum (SF), der vil se på Finansministeriets måde at beregne naturens værdi.

En del af EU’s biodiversitetsstrategi er Naturgenopretningsforordningen, der lige er blevet færdigbehandlet, og som handler om, hvordan hvert medlemsland kan genoprette og beskytte sin natur.

Bæredygtig

Danmark kan hente gevinst på 23,6 mia. kr. ved at satse på naturen

Ifølge EU’s estimater vil initiativerne koste Danmark en investering på 1,3 mia. kr., mens gevinsten vil være 23,6 mia. kr.

Indtil videre er det ikke et beløb, Finansministeriet har regnet på, men det skal det, lover Magnus Heunicke.

“Når EU begynder at gøre det mere specifikt, kan vi begynde at regne på det,” siger han.

Er din forventning, at der er en større gevinst end investering i at beskytte naturen?

“Ja, det tror jeg. Som miljøminister ser jeg meget frem til beregningerne, for det er nemmere at træffe nogle beslutninger, når der er en økonomisk gevinst,” siger han.

Danmarks økonomi er på sit højeste lige nu. Er tidspunktet lige nu oplagt, hvis vi skal vende bøtten på hovedet og tænke naturen ind for at fremtidssikre forsyningskæder, udvikling af ny medicin, råstofudvinding m.v.? Til det svarer ministeren, at der er mange ting, den danske stat skal investere i – men også i naturen.

“Det går ikke, at vi i et så velordnet land som Danmark får en rapport, der ersåalvorlig. Hvis alle lande havde det niveau af biodiversitet og så forsvindende lille plads til arterne, ville denne jordklode jo slet ikke kunne hænge sammen, så der har vi et kæmpe ansvar,” siger han.