Hvis det nuværende tab af biodiversitet skal vendes til fremgang herhjemme, skal det først og fremmest ske ved at nedlægge landbrug, slår Biodiversitetsrådet fast i ny rapport.
“Der er samlet set behov for at omlægge op til 19 pct. af landarealet til natur, hvor 5 pct. allerede er under en naturbeskyttelsesordning. Mod 2030 skal vi have større sammenhængende områder, og det er alt sammen skov- og landbrug, som vi foreslår omlagt til sammenhængende skovlandskaber og ådal,” siger forperson for Biodiversitetsrådet Signe Normand.
“Der lyder af meget, men der kan være synergi med skovrejsning med biodiversitetsformål, udtagning af lavbund, drikkevandsressourcer, og vandmiljøbeskyttelse,” siger hun.
Rådets anbefaling er, at 30 pct. af Danmarks landareal og 30 pct. af havarealet skal være beskyttede områder i 2030, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet i overensstemmelse med internationale målsætninger. Alle økosystemer skal desuden være genoprettede i 2050.
Ud over at nedlægge landbrug skal der ses på, hvordan de områder, der allerede hører under beskyttelsesordninger og har en høj biodiversitetsværdi eller -potentiale, kan sikres bedre gennem lovgivning, ligesom rådet peger på ådale, løvskove og ‘bufferområder’ på landbrugsarealer, der kan bidrage yderligere til målet.
Uafhængigtog forskningsbaseret ekspertorgan, der består af ni eksperter inden for natur- og biodiversitetsområdet i Danmark. Rådet rådgiverregeringen og folketinget om tiltag, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur. Biodiversitetsrådet er oprettet som led i natur- og biodiversitetspakken og skal hvert år udarbejde en årsrapport med anbefalinger for indsatser for natur og biodiversitet. Har netopudgivet sin anden rapport.
Skal det foreslåede mål nås, er det ifølge rådet bydende nødvendigt, at naturen i Danmark hurtigst muligt får en biodiversitetslov a la klimaloven, som har sat en klar, overordnet målsætning om, at vi i Danmark skal reducere vores udledning med 70 pct.
“Lige nu har Danmark ikke en klar forpligtelse til at vende biodiversitetstab til fremgang eller genoprette vores økosystemer. Man kan sådan set bare fortsætte med status quo,” siger Signe Normand, der er biologiprofessor på Aarhus Universitet.
“Det står virkeligt skidt til, så vi bliver nødt til at få sat en retning og en ramme, så vi kan gøre det bedre. Der er gået et år fra vores første rapport, og der er indsatsen ikke blevet forbedret,” siger hun.
Sidste år konkluderede rådet, at blot 2,3 pct. landareal reelt kan tælles med, som beskyttet natur i Danmark, hvor målet er at vende et tab til fremgang. I år er tallet 1,6 pct. For havet er tallet 1,9 pct.
“Det viste sig at være for optimistisk at tælle planlagte områder med sidste år, for ikke alle er blevet implementeret,” siger Signe Normand
Biodiversitetsrådets resultat skal ses op imod, at den danske stat har indberettet til EU, at vi har 14,8 pct. beskyttet land og 18,7 pct. beskyttet hav.
Børsen har tidligere beskrevet,hvordan der i Danmarks udpegning af beskyttede naturområderbl.a. er røget tankstationer, golfbaner og landbrug med. Trækker man tankstationer og golfbaner fra, er der stadig en enorm forskel på, hvad de danske myndigheder regner for beskyttet natur, og hvad eksperterne i Biodiversitetsrådet tæller med.
Forskellen i tallene skyldes ifølge Signe Normand, at rådet vurderer, om områderne lever op til EU’s retningslinjer og intentionen i EU’s biodiversitetsstrategi om at vende biodiversitetstab til fremgang.
“Omkring en tredjedel af de indmeldte arealer forstyrres jævnligt af land- eller skovbrug og kan ikke tælle med som bidrag til at vende tab til fremgang,” siger hun.
Internationalt er der sat fælles mål gennem FN’s “Globale rammeaftale for biodiversitet” og EU’s “Biodiversitetsstrategi for 2030”. Begge peger på, at der skal beskyttes 30 pct. hav og land. Det er fælles mål, som de enkelte lande forventes hver især at bidrage rimeligt til.
Danmarks problem er, at vi udnytter al den plads, vi har, fordi vi skal bruge arealet til bl.a. fødevareproduktion og opstilling af vindmøller og solceller.
“Det kommer til at blive dyrt på kort sigt for visse erhverv,men forventes at give en stor gevinst på lang sigt
Signe Normand, professor, AU, og forperson, Biodiversitetsrådet
Men Biodiversitetsrådet ser ikke nogen stærke samfundsmæssige argumenter for, at Danmark påtager sig mindre ambitiøse mål end andre lande.
“Men hvis 30 pct. ikke er den politiske ambition, er det vigtigt at få defineret, om ambitionen så er 20 eller 25 pct. i en biodiversitetslov. Der er behov for et klart mål for biodiversitetsindsatsen i Danmark og en beslutning om, at vi skal fra 1,6 pct. fra land og 1,9 pct. på hav og op til det mål, vi beslutter,” siger Signe Normand.
Rådet har ikke i denne rapport regnet på det økonomiske forhold mellem naturbeskyttelse og -genopretning over for erhverv. Men vil vi f.eks. sikre robuste økosystemer i Danmark og drive bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden, skal vi sikre genopretning af de danske økosystemer, siger Signe Normand.
“I Danmark bliver man ved med at fokusere på, hvad det koster, men man skal ikke læse ret langt ind i EU’s genopretningsforordning, før man kan læse, at det koster meget mere ikke at genoprette,” siger hun.
“Det kommer til at blive dyrt på kort sigt for visse erhverv, men forventes at give en stor gevinst på lang sigt,” siger hun.
