I Danmark vil vi gerne bruge vores areal til mange ting, der skal sikre vores fremtidige velfærdssamfund – som f.eks. fødevareproduktion, vedvarende energi, byudvikling m.v. – og det begrænser den plads, der kan reserveres til natur.
Ifølge Biodiversitetsrådet har vi p.t. godt 2 pct. natur i Danmark, men internationalt har vi forpligtet os til at bære vores del af en naturgenopretningsplan, som EU-Kommissionen har foreslået som er en central del af EU’s Biodiversitetsstrategi.
Overordnet har den et mål om, at 30 pct. af Europa skal være beskyttet natur i 2030 – og heldigvis viser det sig at være en god forretning at investere i naturen.
Kommissionen estimerer, at det vil koste Danmark 1,3 mia. kr. at nå målet i genopretningsplanen, mens det danske skøn ligger på 1,5-1,9 mia. kr.
Til gengæld vil den samfundsøkonomiske gevinst ifølge EU være 23,6 mia. kr.
“Når vi sørger for plads til natur og biodiversitet, vil det have en masse afledte økonomiske effekter,” siger Jette Bredahl Jacobsen, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og næstformand i det europæiske klimaråd.
Professoren har desuden været med til at udarbejde det grønne bnp, der blev lanceret i januar og er en model for at indregne miljø- og klimakonsekvenser i den økonomiske politik.
“Når vi sørger
for plads til natur og biodiversitet, vil det have en masse afledte økonomiske effekterJette Bredahl
Jacobsen,
professor,
KU
“Adskillige studier peger på, at de ikkemarkedsomsatte goder har en relativt stor velfærdsøkonomisk værdi. I Danmark ville man f.eks. få en økonomisk gevinst for fiskeri, rent vand og rekreation ved at udtage landbrugsarealer til natur, fordi man ville reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet,” siger hun.
Når EU kan sætte så præcist et tal på en samfundsmæssig gevinst, er det fordi, genopretningen inddrager og gavner alle dele af samfundet. Den har en særlig positiv indvirkning på dem, der er direkte afhængige af en sund natur for at tjene til deres levebrød, herunder landmænd, skovbrugere og fiskere.
mia. kr. er der i gevinst ved at genoprette natur i Europa
Helt overordnet estimerer EU, at investeringer i genopretning af naturen giver en økonomisk merværdi på mellem 8 og 38 euro for hver euro, der gives ud. Det skyldes økosystemernes funktioner, når de sørger for fødevaresikkerhed, rensning af vand, modvirker og tilpasser klimaforandringer og bidrager til menneskers sundhed.
Som eksempel anslås gevinsten med hensyn til sundhed og økonomisk modstandsdygtighed ved at genoprette tørvemoser, skove, heder og krat, græsarealer, vandløb, søer og kystnære vådområder at være på mere end 13.435 mia. kr. ved en investering på ca. 1120 mia. kr.
Ser man på EU’s forslag til Danmarks specifikke genopretning, skal der investeres mest i kystnære vådområder og ferskvand. Gevinsterne i den anden ende er bl.a. rent vand, beskyttelse mod erosion, fiskeri, genetiske ressourcer, jordkvalitet og rekreation.
For virksomheder kan det oversættes til overordnet stabilitet i samfundet, som ifølge Jette Bredahl Jacobsen har betydning for økonomien i forhold til f.eks. forsyningssikkerhed.
“En mere direkte effekt er, at mange virksomheder er direkte afhængige af naturkapital i deres produktion – f.eks. landbrug og fødevarer. Så det er vigtigt for dem at sikre et modstandsdygtigt grundlag at drive virksomhed på,” siger hun.
Virksomhedernes afhængighed af naturen blev tydelig, da World Economic Forum sidste år satte beløb på, hvor afhængig verdens virksomheder er af naturen. De virksomheder, der er moderat til meget afhængige af naturens ressourcer, står i alt for en værdi af 44.000 mia. dollar – eller halvdelen af verdens bnp.
“Værdien er hængt op på en blanding af fysiske råmaterialer, naturen bidrager med, og ødelæggelsen af servicer fra økosystemer som f.eks. bestøvning, jordkvalitet, rent vand og stabilt klima,” forklarer Akanksha Khatri, der er chef for natur og biodiversitet i World Economic Forum (WEF).
Hun peger på tre områder, hvor virksomheder generelt er truet af biodiversitetskrisen. Dels den fysiske risiko ved, at værdikæder bliver forstyrrede, råvarerne dyrere og sværere at få. Dels kan en stigende indgriben fra lovgivning true virksomheder, der ikke har tilstrækkeligt overblik og gennemsigtighed i sine processer og aftryk på planeten.
Endelig risikerer virksomheders ry at komme på prøve i takt med, at medarbejdere, forbrugere, investorer og lovgivere holder virksomheder oppe på det, de siger, de gør, siger Akanksha Khatri og eksemplificerer med Nestlé, der kom i Greenpeaces søgelys for at bruge palmeolie fra afskovet landbrug i 2010.
“Det resulterede i, at Nestlés aktie faldt med 4 pct.,” siger hun.
Til gengæld ligger der også en stor forretningsmulighed forude. Cirkulære forretningsmodeller alene har ifølge WEF en værdi af ca. 16000 mia. kr. globalt, mens f.eks. ’planetvenligt’ forbrug kan skabe forretningsmuligheder for 7000 mia. kr.
“Markedet for regenerativt landbrug, alternative proteiner og økologi vil vokse markant. 64 pct. af generation Z siger f.eks., at de er villige til at betale mere for bæredygtige produkter,” siger biodiversitetschefen.
