Havnedirektør med politisk opsang: “Vi bliver overladt til passagersædet”

Transportsektorens årlige eksport af varer og tjenester for over 2000 mia. kr. er et rygstød for dansk økonomi, men en sort streg i klimaregnskabet.

Ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) stod transportsektoren samlet set for 25 pct. af de samlede CO2-udledninger i Danmark i 2022.

Derfor har brancheaktører de seneste år investeret massivt i grønne teknologier, der skal mindske sektorens klimaaftryk. 

Men den grønne kurs har svære vilkår i øjeblikket, lyder kritikken fra Rune D. Rasmussen, der er adm. direktør i havneselskabet ADP, som ejer Fredericia, Nyborg og Hanstholm Havn samt Taulov Dry Port.

“Det er helt tydeligt, at man på Christiansborg har besluttet sig for at nå de kortsigtede klimamål, og at mange af støtteordningerne har flyttet sig fra promoveringen af bæredygtige brændstoffer til lagring af CO2 (også betegnet CCS, red.),” konkluderer havnedirektøren, som savner klare målsætninger fra politisk hold:

“Vi har brug for, at der i højere grad fremlægges en plan for, hvordan vi skal arbejde mellem- og langsigtet, så vi ikke kun har fokus på 2030-mål, men også på 2040 og 2050.”

Sat i venteposition

Spoler vi bare få år tilbage, var det ellers ADP’s ambition at gøre Fredericia Havn til et centralt Power-to-X-knudepunkt. 

Herfra skulle CO2, efter planen, transporteres til aktører i området, heriblandt olieraffinaderiet Crossbridge Energy, og omdannes til e-metanol og e-SAF (Sustainable Aviation Fuel). 

Brændstofferne tilhører gruppen af såkaldte e-fuels, som produceres ud fra CO2 og brint ved hjælp af elektrolyse og har et væsentligt lavere klimaaftryk end fossile brændstoffer som for eksempel diesel. 

I 2024 trykkede havneselskabet imidlertid på pauseknappen og omrokerede investeringsplanerne på 1 mia. kr. til projektet. ADP forklarede ændringerne med, at forudsætningerne for udviklingen af de grønne brændstoffer ikke var til stede.

Og det er ifølge Rune D. Rasmussen fortsat den virkelighed, som branchen befinder sig i:

“I Danmark har vi to enormt energieffektive og dygtige raffinaderier (Crossbridge Energy i Fredericia og Kalundborg Refinery, red.), som begge aktivt har været ude at sige, at de gerne vil være med til at se på, hvordan vi kan producere bæredygtige brændsler. Men når de ikke mener, at forudsætningerne og rammevilkårene for investeringerne er der, hvordan skal vi så kunne understøtte det?” siger han og tilføjer:

“Vi bliver overladt til passagersædet.”

Børsen har forelagt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet de fremsatte kritikpunkter. Den nytiltrådte minister, Samira Nawa (RV), ønsker dog ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt, da hun først ønsker at sætte sig ind i området, oplyser ministeriets pressetjeneste.

Lovgivning trænger til et eftertjek

Ifølge Rune D. Rasmussen er det både et ønske hos ADP og selskabets kunder og leverandører at bidrage til at indfri Danmarks officielle klimamål, som lyder på en CO2-reduktion på henholdsvis 70 pct. i 2030 og 82 pct. i 2035 i forhold til 1990.

Men den nuværende lovgivning på havneområdet er en klods om benet, mener havnedirektøren, som henviser til, at ADP for eksempel ikke må opstille solceller på egne bygningstage. Det skyldes, at havnen ikke må producere mere strøm, end den selv kan forbruge.

“Havneloven har brug for at blive teknologineutral. Uanset om det er sol, vind eller hvad der ellers måtte give mening for at understøtte den grønne omstilling, skal vi selvfølgelig have lov til at arbejde med det,” fastslår han.

Transportsektorens grønne omstilling bliver ifølge havnedirektøren yderligere vanskeliggjort af elnettets manglende kapacitet.

“Vi skal elektrificere vores samfund, og ADP står også over for en fuld elektrificering, men vi har et elnet, som trykker på en pauseknap. Det er et paradoks, vi lever i,” siger Rune D. Rasmussen.

I marts måned i år meddelte det statsejede selskab Energinet, at nye tilslutninger til elnettet ville blive sat på pause i tre måneder. I slutningen af maj udmeldte selskabet så, at pausen forlænges og kan medføre ventetider til op mod ti år for store energiprojekter, som f.eks. Power-to-X-anlæg og batteriparker. 

Behov for bedre balance

Jeppe Juul, som er sekretariatsleder og transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling, er enig i, at et løft af dansk lovgivning er en forudsætning for, at den grønne omstilling kan lykkes.

“Der er rigtig mange steder, hvor vi har brug for at få opdateret reglerne, og havneområdet er helt klart et af dem,” siger han til Børsen.

Den transportpolitiske chef efterspørger desuden en mere ligelig fordeling af de økonomiske ressourcer til henholdsvis CO2-lagring og udviklingen af e-fuels. Udviklingen af sidstnævnte går ifølge ham alt for langsomt:

“Der må være en balance i, hvor meget staten understøtter det ene og det andet. Den balance er der ikke i øjeblikket.”

Samme budskab lyder fra Rune D. Rasmussen, som efterspørger større fokus på udviklingen af bæredygtige brændstoffer fra politisk side til de langsigtede mål:

“De forskellige brancher kalder på nogle ramme- og støttevilkår, der i højere grad skal balanceres til både at understøtte en CO2-lagringsdel og brug af kulstof til at kunne producere bæredygtige brændstoffer.”

De bedste kort på hånden

Ifølge Jeppe Juul er en opprioritering af udviklingen af e-fuels ikke alene en gevinst for klimaet, men kan også vise sig at være en lukrativ forretning for Danmark.

“Man kan nærmest bare sætte stikket i stikkontakten og begynde at producere, hvilket er en kæmpe fordel i øjeblikket, fordi der ikke er nogen andre lande, der er lige så langt på området, som vi er i Danmark.”

Danmark har nemlig særligt gode forudsætninger for at producere e-fuels sammenlignet med resten af Europa, forklarer han. 

Det skyldes, at hele den vestlige del af landets almindelige elnet i øjeblikket består af mere end 90 pct. grøn strøm. Af den grund er vi fritaget for de høje dokumentationskrav til produktionen af e-fuels, som EU ellers har fastsat på området. 

Derfor er Jeppe Juul også uforstående over, hvorfor man fra politisk hold ikke tillægger det danske produktionspotentiale større vægt.

“Når nu vi har mulighederne og endda også kan risikere at tjene penge på det, burde vi også have en forpligtelse til at handle på at levere de her grønne løsninger, som der er brug for i hele verden,” påpeger han.

CIP: Elektrificering er fremtiden

Spørger man den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), er det dog hverken e-fuels eller biobrændsler (f.eks. bioætanol eller biodiesel, red.), der skal drive den grønne omstilling af transportsektoren i Danmark og Europa på den korte bane.

“Alfa og omega er, at Europa fokuserer på at accelerere elektrificeringen (omstillingen fra fossile brændstoffer til strøm, red.) i de kommende år,” siger Philip Christiani, som er partner i CIP’s fond for energiomstilling, EFT.

Omlægningen fra fossile brændstoffer til el har allerede vundet indpas på tværs af transportsektoren, bl.a. hos Danmarks største færgerederi Molslinjen, som forventer at være fuldt elektrificeret i år 2028.

Og virksomhedernes satsning på batterier og strøm fra vedvarende energikilder som f.eks. sol og vind er fornuftig, lyder det fra Philip Christiani: 

“Når vi f.eks. ser på shipping inden for Europa, er elektrificering ekstremt meningsfuld. Alle de steder og ruter, hvor det kan lade sig gøre at elektrificere, er det en mere økonomisk løsning end at lave de her nye brændstoffer.”

Den batterielektriske løsning inden for bl.a. søfart er da også positiv, medgiver Jeppe Juul. Han peger dog samtidig på, at løsningen for nuværende kun egner sig til kortere strækninger inden for Europa:

“Lige så snart det bliver længere strækninger, har vi stadig brug for flydende brændstoffer, primært metanol og ammoniak. Både inden for og uden for Europa er fossile brændstoffer stadig billigere end e-fuels,” siger han. 

Af samme grund har EU indført bl.a. brændstofkrav FuelEU Maritime, som har til formål at reducere drivhusgasudledningen fra skibsfart gennem gradvise reduktionskrav frem mod 2050.

Hos ADP er man heller ikke i tvivl om, at fremtiden bliver elektrisk:

“I 2050 ser vi et grønt produktmix på vores havne. Mens skibene er i havn, ligger de alle sammen på landsstrømsanlæg, og når de ikke er på landstrøm, sejler de på grønt brændstof,” siger Rune D. Rasmussen.

Men fremtidsscenariet forudsættes af et stærkere elnet, billig grøn strøm og konkurrencedygtige EU-regler, der understøtter bæredygtige brændstoffer frem for fossile alternativer, understreger han.