Det giver ikke meget korn, det giver slet ikke meget mad, og derfor giver det ikke meget mening. Sådan kan en række forskere og eksperters holdning til EU's nye krisebeslutning for landbruget opsummeres. Den blev truffet med rekordfart under ministerrådets forhandlinger mandag og betyder bl.a., at europæiske landmænd i høståret 2022 kan dyrke braklagte arealer. Det skal sikre fødevareforsyningen, der i øjeblikket er presset af krigen mellem Ukraine og Rusland, der er to af verdens største korneksportører, var politikernes argumenter.
Blev truffetunder ministerrådets forhandlinger mandag. EU vil lade landmænd dyrke braklagt jord med fuld EU-støtte, mens der også blev frigivet penge til oplagring af grise på slagterier for at hæve priserne. Beslutningen førtetil massiv kritik fra europæiske klima- og landbrugseksperter allerede samme dag. Medlemslandene fårselv mulighed for at vælge, hvorvidt de vil implementere reglerne.
Danmark var det eneste land, som stemte imod. Klimabelastningen ved at dyrke og pløje markerne er alt for stor sammenlignet med mængden af mad, der kommer ud af idéen, sagde bl.a. Danmarks fødevareminister Rasmus Prehn (S), mens han blev bakket op af danske eksperter og et europæisk forskerhold på 400 personer.
Sidstnævnte sendte mandag et åbent brev til EU med samme argument: I lyset af fødevare- og klimakrisen skal eksisterende landbrugsareal bruges til at dyrke menneskemad frem for dyrefoder, mens bl.a. madspild skal begrænses. Det er den langt bedste løsning for både mennesker og klimaet, lyder det samstemmende.
Hvis man kigger tallene efter og tager højde for landmændenes virkelighed, bliver den faktiske fødevarevirkning af EU-beslutningen i bedste fald til at overskue. I værste fald bliver den svær at se. Det viser beregninger, som Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet har foretaget i samarbejde med Børsen.
Europæiske landmænd har i 2022 skullet lægge 5 pct. af deres arealer brak som et miljøforbedrende tiltag. Men i realiteten er det kun lidt under 40 pct. af de braklagte områder, der står uden afgrøder, viser tal fra EU. Dertil kommer flere forbehold. Langt de fleste landmænd har allerede lavet deres markplanlægning for i år, mens en del af de braklagte områder er små, ukurante og svære at komme til fysisk. Dertil kommer, at landmænd typisk vælger deres dårligst ydende jord til at lægge brak – mens de nu kun kan så forårsafgrøder, der har lavere udbytte end korn sået i vinterhalvåret.
Samtidig bruges ca. 70 pct. af EU's samlede landbrugsareal til dyrefoder og ikke til den menneskemad, som EU frygter bliver mangelvare i f.eks. Afrika og Sydasien.
Forskere fra KU anslår, at brakbeslutningen i et meget optimistiske scenarie vil kunne hæve den europæiske kornproduktion med 10-12 mio. ton korn. Heraf vil kun ca. 30 pct. være dyrket som menneskemad. Til sammenligning eksporterede Ukraine samlet omkring 56,6 mio. ton korn og afgrøder fordelt på bl.a. hvede, majs, byg og raps i 2020, viser tal fra databanken World Top Exports. Ser man alene på hvede, eksporterede Rusland 38 mio. ton i 2020, ifølge Statista.
pct. af EU's landbrugsareal bruges til dyrefoder
Det er altså ikke ministerrådets afgørelse, der redder en potentiel madmangel i verdens fattige områder, mener Carsten Daugbjerg. Han er professor ved KU's Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og mangeårig forsker i landbrugspolitik.
“Beslutningen viser, at til trods for 20 års forsøg på at vise offentligheden, at landbrugspolitikken også leverer på miljø, klima og biodiversitet, så har landbrugspolitikkens grundlæggende karakter ikke ændret sig. Den handler i bund og grund stadig om produktion og indkomststøttepolitik.”
Men hvis de frisatte brakarealer er så svære og økonomisk dårlige at dyrke, hvorfor så gøre det?
“Det er ikke første gang, vi ser, at når der er en mulighed for at rulle miljøordningerne tilbage, så gør man det. Det er jo ikke alle, der er involveret i landbrugspolitik, der mener, at det er en god idé at koble miljøkrav til landbrugsstøtten,” vurderer han med henvisning til 2008, hvor en global fødevarekrise fik politikere til at træffe en lignende beslutning. Desuden kan EU's nye plan være en kattelem til at sløjfe reglerne i den fælles landbrugspolitik, der til næste år betyder, at landmænd skal tage 4 pct. af deres areal ud til ikkeproduktive arealer, mener han.
Flere eksperter og politikere, Børsen har talt med, kalder det for en skæv retning at gå i den grønne omstilling, men fra en økonomisk betragtning vil effekten være langt større, fordi landmænd kan disponere over markerne i god tid.
