Ruslands invasion af Ukraine var ca. halvanden måned gammel, da den tyske regering indledte sit forsvar mod præsident Putins helt åbenlyse mulighed for at skyde en torpedo under vandlinjen i tysk økonomi.
Med en såkaldt påskepakke vil de tre partier i regeringen – SPD, FDP og Die Grünen – ændre på hele fem love for hurtigt at øge produktionen af vedvarende energi. Overordnet er målet, at 80 pct. af den tyske strøm i 2030 skal være grøn. Vedvarende energi er erklæret et “altoverskyggende offentligt gode.” Dermed kan man accelerere bl.a. opførelsen af nye vindparker.
Robert Habeck, minister for både klima og økonomi, sagde ved præsentationen, at “Ruslands ulovlige angreb på Ukraine har fordoblet det hastende” i at blive uafhængig af russisk energi.
Det er svært at overvurdere den potentielle betydning for omfanget af dansk energieksport til Tyskland. Allerede inden efterårsvalget i Tyskland i 2021 var danske energivirksomheder uforbeholdent begejstrede over tyske offentlige bevillinger på 50-60 mia. euro til grønne projekter – nu har Putin hævet det tyske investeringsloft yderligere.
“Om det nu er guld med guld på, er umuligt
at sige
Jens Peter Saul, Rambølls topchef, sagde i september til Børsen, at “de næste ti år bliver etsweetspotmed exceptionelle muligheder,” og forudså en vækstrate i Tyskland på 30 pct., hvis han bare kan rekruttere tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere. Jürgen Fischer, Danfoss’ direktør i Tyskland, forudså samtidig fjernvarmemarkedet vokse med 30 pct. om året med tocifrede vækstrater for sin egen virksomhed.
Generalkonsul Jakob Andersen i Hamborg talte i september om et “gyldent øjeblik” for den grønne danske sektor i Tyskland.
Om det nu er guld med guld på, er umuligt at sige. Grøn infrastruktur tager tid at få gennem systemet. Ikke mindst i Tyskland med en forbundsregering, 16 delstater og lokale myndigheder samt en udpræget tradition for forsinkende borgerprotester. Men det er sikkert, at den politiske medvind aldrig har blæst stærkere.
