Baggrunden er den værst tænkelige, men Ruslands invasion i Ukraine har sat ekstra skub i den danske eksport af grønne energiløsninger i Tyskland.
“Før kunne det tage to uger med de sædvanlige aftaler på fax at få møder i stand. Nu klares det med det samme, alle vil gerne mødes med os, når jeg på vegne af de danske virksomheder fortæller, hvad vi kan. Der var stor interesse i forvejen, men krigen har givet den et ekstra skub,” siger Jakob Andersen, generalkonsul i Hamborg, hvorfra Berlin-ambassadens energimæssige indsats foregår.
“El- og gaspriserne har fået så massive stigninger, at danske løsninger får langt større bevågenhed, hvad enten det er vind, sol, biogas, fjernvarme eller power-to-x,” siger Jakob Andersen, der på kontoret i Hamborg har 22 specialister til at understøtte den danske grønne eksport.
I årets første kvartal kom halvdelen af Tysklands elproduktion fra vedvarende energi. I februar sagde regeringen, at det skal være 100 pct. inden 2035, men fordi Tyskland hurtigst muligt vil ud af den russiske energiklemme, skal det nu gå endnu hurtigere.
“På mange områder er der ingen quick fix. Det tager tid at bygge LNG-terminaler (til modtagelse af flydende naturgas,red.) og det tager tid at bygge vind- og solparker. Men der er også hurtigere løsninger,” siger Jakob Andersen.
Han peger på, at “det er vildt, hvor meget energi de spilder i Tyskland, alene den ubrugte overskudsvarme svarer til hele den danske energiproduktion.” En anden pointe er, at hvis de ca. 4000 tyske biogasanlæg “kunne nå op på bare den gennemsnitlige effektivitet af de danske, så svarer det til energiproduktionen fra halvanden energiø”. Altså f.eks. den planlagte energiø i Nordsøen, der skal begynde med en produktion på 3GW og øges til 10GW.
Det ligner en lavthængende grøn energifrugt. “Det kan gå relativt hurtigt, seks-otte måneder, med effektivisering af biogasanlæggene,” mener den danske generalkonsul.
Han peger også på, at tyskerne med biogas kan hjælpe sig selv, hvis der lukkes for den russiske naturgas.
“De anvender alt for lidt biogas. I Danmark er 25 pct. af hele gasforbruget biogas, i Tyskland er det mindre end 1 pct., og det skyldes bl.a. de mange små, ineffektive anlæg. Vi forsøger her at være pædagogiske og forklare med danske eksempler, hvorfor det er en fordel, at de arbejder sammen om mere gylle og afgrøder til biogas,” forklarede Jakob Andersen.
Bureaukratiet i Tyskland er anerkendt som stor forhindring for, at man hurtigere kan skrue op for nye anlæg til vedvarende energi.
I begyndelsen af april lancerede regeringen en påskepakke, der skal gøre det nemmere at lave især nye sol- og vindparker med en “strømlinet” planlægnings- og godkendelsesprocedure.
Det er ifølge Jakob Andersen også strengt nødvendigt. Han forklarer, at han ofte har mødt manglende investeringsvilje med henvisning til, at “sidste gang jeg søgte, tog det to og et halvt år at få en godkendelse”.
mia. kr. er den danske
energieksport til Tyskland på om året
“Red Tape i Tyskland kan være grotesk. Virksomheder med overskudsvarme kan ikke få lov at bruge varmen, fordi de ikke har licens som energiproducenter, men det kan jo fikses med det samme,” siger generalkonsul.
Han har i kritikken af den langsomme tyske godkendelsesprocedure mange meningsfæller. “Det går alt for langsomt med sol og vindenergi. Det er presserende, at vi accelererer grønne energikilder, hvis vi hurtigst muligt skal gøre os fri af afhængigheden af russisk energiimport,” siger Kerstin Andreae, chef for BDEW, sammenslutningen af tyske energiproducenter, til fagmediet Edie. Hun understreger, at kravet også gælder en udbygning af elnettet: “Vi må ikke miste grøn strøm, fordi vi mangler transmission,” siger hun.
Af den samlede danske eksport til Tyskland på ca. 140 mia. kr. stammer ca. 16 mia. kr. fra energiteknologi. Hvad det kan blive i lyset af både klimakamp og kamp for at komme fri af Rusland, vil generalkonsul Jakob Andersen ikke byde præcist ind på.
Men han peger på, at der er gået så kort tid efter valget, at den nye regerings klimaambitioner ikke har nået at slå igennem. Regeringens påsketiltag med hurtigere godkendelse er “heller ikke afprøvet i praksis endnu.”
Fra dansk side er sidste års eksportpakke med markant lavere timepriser for den diplomatiske støtte ophørt, så prisen igen er knap 1000 kr. i timen, “men det har intet ændret. Det er business-as-usual, den tyske reduktion af garantiprisen for vindmøllestrøm har heller intet ændret, interessen er usvækket,” siger Jakob Andersen.
