Det er Fatih Birols opgave at have det globale overblik.
Som mange andre har han også læst rapporter og artikler om en mulig opbremsning i omstillingen til vedvarende energikilder – særligt i Europa.
Faktisk erklærer han sig enig i, at Danmark og resten af Europa har “alvorlige udfordringer”.
Dem vender vi tilbage til.
Men når han kigger ud i verden, er direktøren i Det Internationale Energiagentur (IEA) faktisk optimistisk.
“Når det kommer til en opbremsning i den grønne omstilling globalt, så køber jeg ikke præmissen,” siger Fatih Birol i et interview med Børsen via telefon fra IEA’s hovedkontor i Paris.
Fatih Birol besøger tirsdag Sønderborg for at tale ved konferencen Powering European Industry, som bl.a. Danfoss og DI står bag.
Med sig i tasken har han den næsten trykfriske rapport “World Energy Outlook”, som agenturet hvert år udgiver.
Den beretter om en fortsat kraftigt voksende efterspørgsel på energi globalt, ikke mindst fra Kina. Der står også, at verdens CO2-udledninger vil fortsætte med at stige de kommende år uden udsigt til et brat fald. Og at udbredelsen af grøn energi halter i særligt udviklingslande grundet høje renter og projektrisiko.
“Sammenlignet med for seks år siden er investeringerne i grøn energi fordoblet
Fatih Birol, direktør, Det Internationale Energiagentur (IEA)
Når IEA’s øverste chef alligevel er optimist, skyldes det flere ting.
“For det første ventes opsætningen af ny vedvarende energi at stige med 20 pct. i år sammenlignet med sidste år, hvor der ellers blev sat en historisk rekord. For det andet er salget af elbiler, trods meget støj, globalt steget med 25 pct. i første halvår 2024 i forhold til samme periode sidste år,” påpeger han.
Som det tredje punkt ser han på de samlede investeringer i energi globalt, der i år ventes at ramme 3000 mia. dollar.
“Ud af dem går der 1000 mia. til fossile brændsler og 2000 mia. til grøn energi. Sammenlignet med for seks år siden er investeringerne i grøn energi fordoblet,” siger Fatih Birol.
Så vidt de gode nyheder.
Læser man videre i IEA’s store rapport, vil man også kunne læse, at “verden stadig er meget langt fra at være på vej mod at nå sine klimamål”.
Samme konklusion finder man i sidste uges store FN-rapport “Emissions Gap Report 2024“, der fastslår, at man uden drastiske ændringer i udledningen er på vej mod en temperaturstigning på 2,6-3,1 grader i dette århundrede.
Om to uger skal verdens lande mødes til COP29 i Aserbajdsjan, inden man næste år, ved det afgørende COP30 i Brasilien, skal sætte nye globale klimamål. I EU planlægger man at møde op med et fælles sæt målsætninger, der skal hæve barren for resten af verden.
Inden da bør Europa dog tage et grundigt kig på sig selv, mener Fatih Birol.
“Europa har alvorlige udfordringer, og jeg ser særligt to. Den første er de høje energipriser, der betyder, at Europas oprindelige industrier som jern, stål, cement, gødning og flere andre har mistet konkurrenceevne i forhold til USA, Kina og Mellemøsten. Og vi ser, at nogle af disse industrier enten nedskalerer eller flytter deres produktion, hvilket har alvorlige konsekvenser for den europæiske økonomi,” siger IEA-chefen.
“Den anden udfordring er, at Europa ikke har bevæget sig lige så hurtigt som Kina, eller bare USA, når det gælder morgendagens industrier som solpaneler, batterier, elbiler og vindmøller,” fortsætter Birol.
Hvis Europa skal følge med i det globale ræs, ser han derfor kun én udvej.
I lighed med tidl. ECB-chef Mario Draghi, der i september præsenterede anbefalinger for at styrke EU’s konkurrenceevne, mener Fatih, at Europa hurtigst muligt skal samles om en “industriel masterplan”, der bl.a. adresserer kløften i energipriser samt de manglende investeringer i nye grønne teknologier.
mia. dollar ventes de samlede investeringer i energi globalt at ramme i år
“Jeg mener, at hvis Europa ønsker at forblive en global økonomisk og dermed politisk magtfaktor i internationale anliggender, er Europa nødt til at bevæge sig så meget som muligt med en samlet strategi. Det er den eneste måde, Europa kan konkurrere med de andre store økonomier i verden,” siger Fatih Birol, der mener, at den nye EU-Kommissions tre vigtigste opgaver bliver “konkurrenceevne, konkurrenceevne og konkurrenceevne”.
Det har kommissionens genvalgte formand Ursula von der Leyen erklæret sig enig i. Hun har samtidig lovet at sætte de store lovprogrammer Green Deal og Net-Zero Industry Act øverst på dagsordenen for den nye kommission.
Blandt de store stridspunkter bliver spørgsmålet om statsstøtte. Draghi-rapporten fra september anslår, at der samlet skal investeres knap 6000 mia. kr. i grøn omstilling og innovation årligt, hvis man skal følge med Kina og USA.
Hvis det skal ske, skal man i EU blive enige om at fortsætte lempelserne i reglerne, som lige nu ekstraordinært giver EU-landene lov til at yde grøn statsstøtte til og med 2025. Den danske regering har indtil videre afsat 1 mia. kr. til grøn statsstøtte i år og 500 mio. kr. næste år.
Ifølge Fatih Birol er mere statsstøtte den eneste vej frem i både Danmark og resten af Europa.
“Danmark har flere vigtige områder, særligt inden for havvind og flere andre teknologier. Men her vil jeg også påpege, at regeringerne – ikke kun den danske, men også andre europæiske regeringer – er nødt til at se på, hvad der sker i USA og Kina med hensyn til statsstøtte til fremtidens energiteknologier. Og jeg mener, at tiden er inde til, at Europa gør det samme – ikke kun fra de nationale hovedstæder, men også fra Bruxelles,” siger han.
Sætter Danmark ind de rigtige steder, kan man positionere sig stærkt i det globale ræs, siger IEA-chefen:
“Når det gælder Danmark specifikt, har landet mange fordele som vigtig eksportør af grøn energiteknologi. Jeg ved, der er nogle udfordringer lige nu, men disse er efter min vurdering ikke strukturelle. Der bør findes måder at støtte energiindustrierne i Danmark og andre dele af Europa, ligesom andre lande gør det, for at gøre dem stærkere og konkurrencedygtige.”
Blandt de “udfordringer”, Danmark oplever lige nu, er udskydelsen af både energiøen i Nordsøen til tidligst 2036 og udskydelsen af brintrøret til Tyskland til tidligst 2031.
I det hele taget er satsningen på power-to-x – produktion af brint fra grøn energi – løbet ind i en række problemer og aflyste projekter.
“Der er og har været meget hype omkring brint. Men jeg kan fortælle, at der er et betydeligt gab mellem regeringers og industriens entusiasme og det, der reelt sker i markedet. Derfor siger jeg til Danmark, men også til andre lande, at det efter min mening ville være for optimistisk at forvente, at brint kommer til at spille en vigtig rolle i det europæiske eller globale energimiks før 2030. Hvis det sker, vil det være en positiv overraskelse for mig,” lyder det fra Fatih Birol.
“Der bør findes måder at støtte energiindustrierne i Danmark og andre dele af Europa, ligesom andre lande gør det, for at gøre dem stærkere og konkurrencedygtige
Fatih Birol, direktør, Det Internationale Energiagentur (IEA)
Når han tirsdag mødes med en række erhvervsledere i Sønderborg, har han særligt ét godt råd: Hæv blikket, og kig flere år frem i tiden, hvor en “ny tidsalder” venter om hjørnet.
Fra den tidlige industrialisering kom “kullets tidsalder”. Den blev efterfulgt af “oliens tidsalder”, som vi stadig befinder os i.
Nu venter den næste, mener Birol.
“Hvis jeg var erhvervsleder, ville jeg droppe nærsynet og se, hvor de globale energimarkeder bevæger sig hen over de næste fire-fem år. Og når jeg ser på den periode, ser jeg, at verden går ind i elektricitetens tidsalder,” siger Birol.
Centralt i den spådom er forventningen om, at verdens forbrug af fossile energikilder topper senest i 2030. Derefter vil efterspørgslen på elektricitet fra vedvarende kilder accelerere. Derfor skal man klargøre sin virksomhed til en omfattende elektrificering af produktion, transport og alle andre led i forsyningskæderne.
“Det betyder, at vi skal finde måder at generere billig og ren energi på. Dette er den vej, verden vil gå. Det er dette, mange lande vil have brug for i fremtiden. Og Danmark har her nogle vigtige kernekompetencer og industrier,” siger IEA-chefen.
