Stålskrot og jernrester fra Give Steel bliver ikke længere sendt mod Tyrkiet, hvilket tidligere har været kutyme for den midtjyske producent af konstruktioner af stål.
I stedet skal det meste nu genanvendes i Danmark for at sikre ressourcer og ikke mindst sænke den CO2-udledning, som de mere end 3000 km transport af stålskrot hidtil har sat på selskabets klimabalance.
Beslutningen kan konkret aflæses i virksomhedens første klimaregnskab, som efter sommerferien skal have kortlagt klimabelastningen fra virksomhedens lokationer.
“Det er afgørende for at nå vores målsætning om at genanvende
99 pct. af vores stålskrotAnette Maria
Christensen,
bæredygtighedschef, Give Steel
CO2-aftrykket er fremtidens konkurrencekraft, påpegede adm. direktør, Torben Larsen sidste år. Og ved at forarbejde stålskrot i det danske nærmiljø sparer virksomheden 73 ton CO2 om året. En besparelse på 80 pct. sammenlignet med det tidligere aftryk fra transporten, forklarer bæredygtighedschef Anette Maria Christensen, der driver arbejdet med virksomhedens klimaregnskab.
“Hvis vi ikke havde ændret praksis omkring håndtering af vores stålskrot, og hvis tilsvarende mængder stålskrot dermed fortsat var blevet fragtet til omsmeltning i Tyrkiet, ville det årlige CO2-aftryk være 88 ton CO2.”
Det drejer sig i alt om 4000 ton stålskrot om året, hvor det nye partnerskab sikrer, at ca. 60 pct. kan håndteres i Danmark, forklarer Søren Ladefoged Sørensen, der er direktør for Region Midt hos Stena Recycling, som står for det nye samarbejde.
“Det er lige på den gode side af 2000 ton om året, som vi har flyttet fra udlandet med lang transport og CO2-påvirkning til lokal oparbejdning,” siger han og peger på, at det resterende fortsat vil sendes uden for landet grænser.
“Men det er vores vision, at vi skal oparbejde det, vi kan, i nærområdet.”
Selskabet har i årevis håndteret en række affaldstyper til genanvendelse for selskaber som Danfoss, Grundfos og Lego og skal konkret transportere stålskrottet fra Give Steel til filialer i Midtjylland, hvor det skal gøres klar til at blive smeltet om i Holstebro. Ifølge direktøren koster det lidt “i kroner og øre” for stålvirksomheden.
Give Steelhar indgået et samarbejde med Stena Recycling, der står for håndteringen af stålskrot fra Brande-selskabet. Det er ca. 4009 ton om året, og over 60 pct. bliver nu håndteret i Danmark og ikke i Tyrkiet som tidligere. Det nye set-upbetyder et CO2-aftryk på transport af stålskrot på 15 ton CO2 om året, hvilket er en besparelse på 73 ton CO2 eller 80 pct.
“Give er interessant for os med den mængde affald, de har, men mange andre metalvirksomheder kan reducere CO2-udslippet. Det handler bl.a. om at kildesortere i renere fraktioner. Give Steel har først og fremmest ændret en lille smule i deres sortering for at kunne genanvende lokalt,” siger han.
Det handler om at dokumentere materialer og deres vej gennem systemet for at skabe ændringer. Stena Recycling kan ned på hvert enkelt varenummer hos Give Steel dokumentere, hvor meget af én type jern bliver genanvendt, ryger på deponi eller går til energi. I dag bliver 3 pct. sendt på deponi.
Det gælder stålstøv, som bliver skabt, når stålet bliver renset for rust og snavs inden forarbejdning. Støvet har så ringe en stålkvalitet, at det ikke kan genanvendes, men ved at sortere og blande det med stålspåner, kan det faktisk bruges igen.
“Det er lige på den gode side af 2000 ton om året, som vi har flyttet fra udlandet med lang transport og CO2-påvirkning til lokal oparbejdning
Søren Ladefoged Sørensen, direktør for Region Midt, Stena Recycling
“Vores ambition er, at vi kan hente 2 pct. på den konto alene ved at sikre, at det her stålstøv er rent. Vi har derfor påsat en slange fra slyngerenseren, som går ned i en lukket spand, så man ikke lige kan smide en bananskrald ned i den,” siger Anette Maria Christensen fra Give Steel.
“Det er en lille ting, men det er afgørende for at nå vores målsætning om at genanvende 99 pct. af vores stålskrot.”
Brande-virksomheden, der er førende i Danmark på stålkonstruktioner og havde lidt over en halv mia. kr. i omsætning i 2020, har de seneste år dokumenteret produkternes aftryk på miljøet, introduceret en stålkompositbjælke af 98 pct. genanvendt stål, mens beregninger for selskabets direkte aftryk på klimaet fra energiforbruget på fabrikken, biler m.v. ligger klar.
Nu gælder det værdikæden, hvor sanktionerne mod Rusland måske også kommer til at spille en rolle. Inden krigen fik Give Steel “enkelte typer råmateriale” fra Rusland og arbejder på fortsat at få leverancer fra Europa.
På den korte bane har krigen dog betydet, at noget stål nu bliver købt fra f.eks. Indien. Det har formentlig også betydning for værker i Europa, som nu henter råmateriale længere væk, påpeger Give Steel. En eventuel konsekvens vil først åbenbare sig i klimaregnskabet for 2022.
En mulig stigning i CO2-udledningen vil dog blive kompenseret CO2-reduktionerne fra det nye samarbejde med Stena Recycling, påpeger selskabet.
Der er dog ingen tvivl om, at værdikæden er den store udfordring, understreger Anette Maria Christensen og peger på, at branchens it-systemer ikke kan give automatiske beregninger af transportafstanden fra valseværk til fabrik. Derfor er udregningen af CO2-aftryk på transport meget omstændelig.
“Vi har sporbarheden, men den er lidt besværlig, fordi det skal regnes ud i hånden på det enkelte projekt,” siger hun.
En anden udfordring er at udregne den indlejrede CO2 i virksomhedens svejserobotter.
“Vi vil gerne finde ud af, om vi sparer CO2 ved robotsvejs, og hvor lang tilbagebetalingstiden er i CO2. Men der findes ikke CO2-tal fra leverandørerne af robotter.”
Derfor har Give Steel efterspurgt CO2-tal fra leverandører på de enkelte bestanddele i en robot. Men det samlede CO2-tal bliver estimater.
Det kræver et enormt overblik over materialer og ikke mindst deres aftryk at lave klimaregnskabet, og derfor handler det, ifølge Anette Maria Christensen, om at tænke processerne godt igennem.
“Vi bruger et it-system til at udarbejde klimaregnskabet. Det hjælper os til at huske det hele og har de nyeste CO2-tal på råmaterialer. Vi skal derfor ikke finde CO2-tal på hver enkel råvare som f.eks. læder, der bruges til svejshandsker. Det ligger i systemet. Vi skal bare finde ud af, hvor mange sæt handsker, og dermed materialemængden, vi bruger,” siger hun om ét eksempel.
