BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Da svensk kunde stillede et ultimatum trådte Give Steel på speederen
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

På under 20 år er Give Steel vokset fra en håndfuld ansatte til 450 og en halv mia. i omsætning. Sidste år tog direktøren en hurtig beslutning, som har afgørende betydning for fremtidige ordrer

Torben Larsen var på kontoret i Aarhus, da salgschefen entrerede med en mail i hånden.

Den adm. direktør for Give Steel vidste godt, at der var lidt uafklarede detaljer omkring en aftale, som det midtjyske selskab et par uger forinden havde lukket med et af Sveriges største byggefirmaer.

Men i mailen stod det sort på hvidt. Salgschefen skulle ikke dukke op til den aftalte underskrift, hvis producenten af stålspær ikke kunne fremvise klimadata på sine konstruktioner.

“Jeg sagde til Michael: Du kører bare derop på torsdag, og så har vi det der klar til januar,” fortæller Torben Larsen fra fabrikken i Brande, hvor den sandede plads foran den sorte facade er dækket af rå stålbjælker.

På fabrikken bliver stålet, noget nyt, meget genbrugt, forarbejdet i en cocktail af svejsetråd, kobber og krom. Der er en masse gode ting ved at kunne dokumentere. Så arbejder vi ikke med følelser eller forhåbninger Torben Larsen, adm. direktør, Give Steel

Godt tre måneder efter mailen fra den svenske kunde havde Give Steel de såkaldte epd’er klar for flere produkter. Et dokument, der viser et materiales aftryk på miljøet, fra det bliver til, brugt og taget ud af brug igen. Samme dokument kan bruges til at udregne CO2-aftrykket for et projekt, som fra 2023 bliver et decideret krav for nybyggerier i Danmark.

Et krav, der strømmer gennem hele industrien og når selskaber som Give Steel med hårdere kraft end tidligere.

“Der er en masse gode ting ved at kunne dokumentere. Så arbejder vi ikke med følelser eller forhåbninger. Så arbejder vi med fakta, og det kan man forholde sig til,” siger Torben Larsen, der alligevel er “irriteret over aftrykket”.

Selvom det ifølge selskabet er markedets laveste, er det for højt, mener den 56-årige direktør, der har en baggrund som landbrugsmaskinmekaniker. Det giver dog et udgangspunkt at jagte noget andet ud fra, påpeger han:

“Alt, hvad vi gør omkring bæredygtighed, er en del af fremtiden. Det er en investering. Det er ikke noget med, at vi på den måde kan tjene penge. Det er bare et af hjulene under bilen.”

Derfor er det heller ikke nok med CO2-aftrykket på produkterne. Driften og alle hjørner af virksomhedens forbrug og produktion bliver endevendt for at kunne regne det fulde klimaaftryk ud og sætte deciderede mål.

“Vi er ikke andet end lige kommet i gang. Jeg plejer at sige: Vi siger det, vi mener, og mener det, vi siger. Derfor er vi nødt til at have de her data, ellers kører vi i blinde, og så kan vi ikke have den sikkerhed i stemmen, som vi har behov for,” siger Torben Larsen.

“Vi ved, at CO2-aftrykket er vores fremtidige konkurrencekraft.”

Egen vindmølle

I årevis har Give Steel arbejdet med at optimere de tonstunge stålkonstruktioner som at mindske bredden på en bjælkes top. Dengang gennem en økonomisk linse, ikke for miljøet. Jo mindre stål, jo billigere pris.

I dag bliver 99 pct. af alt stål globalt genanvendt. Torben Larsen er godt tilfreds med at bruge en råvare, hvor stort set alt ryger tilbage i systemet, når det har udtjent sin pligt i ét byggeri. Men råvaren har en bagside, som er svær at påvirke for en dansk virksomhed.

“Der er en del ting, som vi kan påvirke i vores forretning, og nogle, vi ikke kan. Det vil tage år, inden man har en energikilde til at udvinde stål, som ikke bruger så meget energi som i dag. Det er nu engang vores levebrød og råmateriale til produktionen,” siger han.

“Medmindre der sker en revolution, så er vi helt henne i 2040, inden teknologien virkelig kan ændre på det.”

Derfor har direktøren rettet blikket mod fabrikkens eget forbrug af energi. I de store haller svejser både robotter og ansatte konstruktionerne sammen. I nabobygningen bliver de malet. Og alle steder kræver “en hulens masse ventilation,” som sætter sig med store tal på strømforbruget.

“Vi bruger måske 3 mio. kWh om året. Det er vanvittige mængder strøm,” siger Torben Larsen. Har især arbejdet med ansvarlighed inden for det sociale, hvor fastholdelse af ansatte og lærlinge er i fokus. Når CO2-aftryk udregnes for produkter, tæller fire parametre: råmateriale, design af konstruktion, produktion og hastighed – herunder med robotter – samt energiforbrug. Grundlagt i 1973, købt af Torben Larsen og Teil Bechmann i 2003, der i 2006 byggede fabrikken i Brande. Omsatte i 2020 for en halv mia. kr. og har 450 ansatte i Danmark, Tyskland og Polen.

Selv har han en vindmølle tilknyttet sit eget hus. Og det kunne han godt tænke sig til fabrikken også.

“Det er ikke noget, man bliver tyk og fed af økonomisk, men det er en god fornemmelse, at man laver sin egen energi og er uafhængig.”

Slapper af

Den bæredygtige dagsorden og de mange valg kunne formentlig få de fleste virksomhedsejere til at løbe lidt hurtigere på gangene. Selv slapper Torben Larsen helt af. Måske skyldes det en opvækst med fire brødre og højt til himlen på en vestjysk gård, hvor grænserne var små og friheden stor.

Som når brødrene vandrede alene til den 30 meter dybe sø på ejendommen for at fange haletudser i syltetøjsglas, kørte 100 km/t på en offentlig grusvej, dog efterfulgt af en reprimande, eller rutsjede ned ad det 10 meter høje tag for at ramme sandkassen.

Da en coach lagde vejen forbi til et kursus for ledergruppen hos Give Steel, talte han om et mønster, fortæller Torben Larsen.

“Når man fik lov til at gå til grænsen, blev man langt bedre til at træffe beslutninger. Jeg synes, det er lidt sjovt, at jeg som landbrugsmaskinmekaniker og ingen anden uddannelse overhovedet kan sidde for bordenden med 450 medarbejdere og en halv mia. i omsætning og bare slappe af. Det kan godt være, vi har nogle udfordringer, men så tager vi det bare,” siger han.

De sidste fire år har Torben Larsen siddet i spidsen for Give Steel, som han sammen med sin makker Teil Bechmann købte tilbage i 2003.

Dengang hed selskabet Give Stålspær, havde lidt over en håndfuld ansatte og var ifølge direktøren i en lidt anden forfatning end det, man i dag forbinder med ansvarlig virksomhed.

Siden da er selskabet vokset betydeligt og med rum til at investere i en dagsorden, som bekymrer virksomhedsejeren. Han møder ofte mindre virksomheder, hvor hverdagens trædemølle fylder, mens konkurrenter suser forbi på netop miljø og klima. Det er ikke noget, man bliver tyk og fed af økonomisk, men det er en god fornemmelse, at man laver sin egen energi og er uafhængig Torben Larsen, adm. direktør, Give Steel

Selv stod han i spidsen for et eksperiment til 15 mio. kr., der skal sikre, at 90 pct. af produktionen på sigt kan males med robotter. Forsøget bruger desuden varmepaneler, der sænker energiforbruget med 30 pct.

Mangler teknologi

Det er dog langtfra alle ønsker i den grønne omstilling, der kan opfyldes i dag. Lastbiler på el, der kan transportere 50 ton, er ifølge direktøren milevidt fra at kunne lade sig gøre. Teknologien mangler simpelthen. Det samme gælder varmekilder. Når malingen skal tørre, er der brug for en stor mængde varme på kort tid, hvilket gas i dag klarer. Inden længe skal fabrikken udvides og gerne med varmepumper.

“Hvis det kunne lade sig gøre i stor skala, kunne vi droppe vores gaskedler. Helt ærligt ved jeg ikke, hvor onde de er på den grønne skala, men i min optik er de i den dårligste halvdel. Men vi kan ikke få de varmepumper, vi skal bruge i dag. Det er lidt vildt.”

Alligevel er han fortrøstningsfuld for fremtiden med et godt fodfæste i Nordeuropa og satser især på mere forretning i det tyske. Især med miljøcertifikaterne på plads.

“Tyskland er ikke så langt fremme på bæredygtighed som f.eks. Sverige. Men der er kæmpe muligheder, og vi skal være langt større der om fem år. Derfor er det også vigtigt for os at komme i gang nu, fordi vi begynder at have et godt fodfæste i vores bæredygtighedsstrategi. Den begynder at bundfælle sig i virksomheden.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig