En skål af havreskaller og bioplast fra aarhusianske Pond Biomaterials kunne bruges til at spise havregrød af, mener adm. direktør Thomas Brorsen Pedersen. Det må han bare ikke foreslå kunderne på grund af risikoen for, at materiale fra skålens havreskaller løber ud i havregrøden.
“Det kan ikke fødevaregodkendes. Det migrerer for meget, fordi det er over det niveau, man har fastsat for ftalater,” siger han.
Det er til trods for, at havreskallerne er harmløse, mens ftalaterne beviseligt er skadelige. Han peger på eksemplet som et af mange, der står i vejen for biologisk baserede alternativer.
Omfatterbiologisk baserede teknologier, der kan være med til at mindske CO2-udledningen. Bioplast, fermenterede fødevarer, alternative proteinkilder, probiotika, biobrændsler og biologisk plantebeskyttelse er blandt teknologierne i kategorien. Både startupsog store virksomheder som Chr. Hansen og Novozymes arbejder med området i Danmark.
“De nye teknologier skal arbejde videre i et miljø, der er reguleret efter den fossile industri. Det bliver vi nødt til at gøre op med, hvis vi skal fremad,” mener direktøren.
Bioplast betragtes i dag som en del af biosolutions-industrien. Den omfatter klimaløsninger, der udspringer af bioteknologi. Branchen vurderes globalt set til at vokse fra 1785 mia. kr. i 2020 til 4760 mia. kr. i 2030 ifølge en analyse fra Copenhagen Economics.
I analysen fremhæver konsulenterne den danske biosolutions-industris eksport på 27 mia. kr. i 2020, hvilket ifølge analysen kan øges til 104 mia. i 2030, hvis de danske virksomheder fastholder deres markedsandele. Hertil kommer ifølge dem muligheden for at reducere den globale CO2-udledning med ca. 8 pct. ved at udnytte teknologierne.
De biobaserede produkter kan især gøre sig gældende i industri som eksempelvis bioplast og fødevareingredienser og i landbruget som alternativer til pesticider eller som foderstoffer. Men netop disse industrier er i dag reguleret efter de eksisterende typer løsninger, lyder argumentet fra branchen.
Hos Dansk Erhverv har markedschef Ulrich Bang fulgt problemerne gennem længere tid og været med til at sætte gang i undersøgelsen fra Copenhagen Economics, der er lavet for den danske alliance for biosolutions.
“De nye teknologier skal arbejde videre i et miljø, der er reguleret efter den fossile industri
Thomas Brorsen Pedersen, adm. direktør, Pond Biomaterials
“Vi har kendt til både potentialer og barrierer, men her ser vi for første gang det samlede billede. Det viser jo et grønt guldæg, men også at vores markeder på dette område ikke er ændret, som det f.eks. er sket med elmarkedet, for at give plads til vedvarende energi,” siger han.
Som eksempler peger han blandt andet på fødevarereguleringer, der trækker godkendelse af nye fødevarer ud for fødevarer, der ikke var markedsført i EU før 1997. Også godkendelsen af biologiske alternativer til sprøjtemidler er lang, selv om der tale om naturligt forekommende stoffer.
Copenhagen Economics peger på en særligt fremskyndet behandling af godkendelser af biosolutions kendt fra USA som et godt eksempel på en løsning. Men EU’s politikere har ikke handlet hurtigt, påpeger Ulrich Bang:
“Der har længe været politisk lydhørhed over for branchen, men der har ikke været taget politisk ejerskab. Det håber vi at se begyndelsen på nu – og forhåbentlig med en national strategi for biosolutions inden længe.”
Den seneste uge har emnet imidlertid været fremhævet af statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg i Washington D.C. Også hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er området vokset. Siden begyndelsen af september har det været et selvstændigt brancheområde i DI.
“Vi sidder i Danmark med en branche med et kæmpe potentiale. Vi ser også interesse fra små og mellemstore biosolutions-virksomheder i at etablere sig i Danmark grundet vores unikke forhold,” siger Mikael Wraae Valsted, nytiltrådt direktør for DI Biosolutions.
Han genkender de udfordringer, som rapporten peger på, og fremhæver, at medlemsvirksomhederne særligt efterlyser, at EU anerkender deres teknologier som grønne løsninger i taksonomien.
