Bakterier, svampe og algeekstrakter spås af stadig flere virksomheder som en milliardforretning, der kan løse landbrugets problemer med sprøjtemidler, der i stigende grad dukker op i drikkevand og mistænkes for skadevirkninger på mennesker og dyr.
Men der kan gå lang tid, før danske landmænd for alvor får glæde af de nye midler. Det skyldes, at godkendelserne i EU tager væsentligt længere tid end i flere andre lande, da produkterne sidestilles med klassiske sprøjtemidler.
“Vi lancerer vores nye produkter i f.eks. USA og Brasilien først, fordi det er hurtigere. Når investeringens størrelse er begrænset – og det er den altid – så vælger man det marked, man kan komme ud i,” siger Kim Müller Christensen, vicedirektør for Chr. Hansens Animal and Plant Health & Nutrition-afdeling
Chr. Hansen producerer plantebeskyttelse baseret på bakterier, der er en del af planternes naturlige forsvar mod f.eks. skadedyr og dermed udgør et alternativ til pesticider. Eksempelvis fremhæver han et produkt, som virksomheden har haft på det brasilianske marked siden 2017. Her har det i dag en væsentlig markedsandel, mens det på samme tid ikke er nået igennem det europæiske godkendelsessystem, som typisk tager seks til otte år. Til sammenligning er det Chr. Hansens erfaring, at godkendelserne i USA tager to år, mens Brasilien godkender produkterne efter omkring et år.
“Vi har flere produkter til godkendelse i EU, som har ligget der i tre til fire år. Det svarer til to års salg i et andet land,” konstaterer Kim Müller Christensen.
Er det ikke til forbrugernes fordel, hvis de europæiske myndigheder er mere grundige?
“De europæiske godkendelser baserer sig på samme data som godkendelser i andre lande, så jeg har svært ved at se, at sikkerheden skulle være væsentligt anderledes,” svarer han.
I praksis betyder ventetiden, at Chr. Hansen lancerer produkter i USA og Brasilien, som senere kan sendes til godkendelse i EU, hvis de har succes.
“Det betyder, at de danske landmænd har mindre at vælge imellem, og at omstillingen bliver forsinket i EU. Og uden alternativer vil EU ikke nå sit mål om at reducere pesticidforbruget med 50 pct. i 2030,” vurderer han.
Internationalt udgør markedet for biologisk plantebeskyttelse 12,6 mia. kr. på verdensplan. Markedet for kemisk beskyttelse udgør 94,5 mia. kr., hvoraf det europæiske marked udgør 13 mia. kr. ifølge IHS Market.
