Det tog under en uge at skabe kæmpe oprør og derefter slå bremserne i igen.
Verdens førende og anerkendte klimastandard Science Based Targets initiative, SBTI, meddelte 9. april, at et øget brug af CO2-certifikater vil accepteres som en måde at nedbringe såkaldte scope 3-udledninger på, men allerede 12. april – efter at SBTI-ansatte har krævet deres direktør fyret og bestyrelsen fjernet – er beskeden mindre entydig.
De omstridte certifikater lader virksomheder betale for at overtage CO2-reduktioner, der sker uden for deres egen kontrol. Diskussionen er afgørende for virksomheders klimaarbejde, fordi certifikaterne – alt efter udlægningen – kan være alt fra greenwashing til den mest effektive vej til grøn omstilling.
Det var den modsætning, der fik SBTI til at udsende en “præciseringserklæring”, hvor det lød: “Der er ikke foretaget ændringer i SBTI’s nuværende standarder”, og “Enhver ændring af SBTI-standarder, herunder brug af EAC’er (Energy Attribute Certificate,red.) til scope 3, vil blive udført i henhold til godkendte SBTI-standardprocedurer”.
“Min bekymring er, at hvis man begynder at tillade mere kompensation frem for reduktion, så flytter man fokus hos virksomhederne
Sebastian Nielsen, adm. direktør, Slow
Scope 3-emissioner er de CO2-udledninger, som selskaberne udleder via deres forsyningskæder, hvilket har vist sig at være de absolut sværeste udledninger at komme til livs. Men også de mest væsentlige, da de generelt udgør den største del af et selskabs totale udledning, helt op til 88 pct. ifølgeDeloitte. Scope 1 omfatter selskabets egne udledninger, mens scope 2 er indirekte udledninger, f.eks. selskabets energi- og varmeforbrug.
Hos den danske kaffeproducent Slow har man fået godkendt sine klimamål hos SBTI og her ærgrer adm. direktør Sebastian Nielsen sig over, hvis SBTI begynder at slække på videnskaben bag klimastandarderne.
“I det nuværende rammeværk må man allerede tage 10 pct. af sin udledning og kompensere med certifikater i scope 1, 2 og 3. Min bekymring er, at hvis man begynder at tillade mere kompensation frem for reduktion, så flytter man fokus hos virksomhederne, og man flytter investeringerne hen til kompensationsprojekter frem for at omlægge og reducere i virksomhederne. Det er farligt,” siger Sebastian Nielsen og tilføjer, at SBTI netop er så anerkendt og respekteret, fordi det er en klimastandard baseret på videnskab.
Frivilligklimastandard, der er videnskabeligt funderet. Virksomhederkan søge om at få sine klimamål verificeret af SBTI, hvilket betyder, at deres CO2-udledninger og -reduktioner videnskabeligt verificeres at være forenelige med Paris-aftalens mål. FN’s Global Compact, World Ressources Institute, CDP (Carbon Disclosure Project) og WWF står bag SBTI.
“Hvis videnskaben til sommer siger, at vi kan kompensere med 30 pct. i stedet for 10 pct., så er det sådan, det er. Det afgørende for os er, at vi foretager reduktioner, og at vi ikke begynder uvidenskabeligt at sænke ambitionerne, for så gør vi ikke næste generation en tjeneste.”
Hvorfor SBTI har valgt at åbne mere op for CO2-aflad, er der delte meninger om. Børsen har kontaktet SBTI, der ikke er vendt tilbage inden deadline. Men SBTI skriver på sin hjemmeside, at brugen af certifikater er en måde “at accelerere dekarboniseringen af værdikæderne”, og at SBTI til juli udgiver “et debatoplæg med et udkast til forslag fra SBTI om potentielle ændringer til scope 3”.
IfølgeFinancial Timeskan man bl.a. læse, at en af SBTI’s vigtigste finansielle støtter, Bezos Earth Fund, har investeret massivt i bl.a. certifikatprojektetEnergy Transition Accelerator, og at fonden i marts mødtes med SBTI’s bestyrelse og andre finansielle SBTI støtter.
Hos Akademikerpension, der selv er blevet valideret af SBTI, fortæller Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer, at det videnskabelige fundament for SBTI er altafgørende.
“Lige nu er der en del spekulationer om, hvor SBTI lander, men for os er det vigtigt, at SBTI er videnskabeligt baseret og funderet, og at det ikke er farvet af andre hensyn eller præferencer,” siger Troels Børrild og tilføjer, at der også har været udfordringer med certifikaterne.
“Vi har set store udfordringer med validerede certifikater, f.eks. at skoven sidenhen er brændt ned, eller at certifikatet på anden vis ikke havde de tilsigtede effekter, og så kan certifikaterne jo ikke imødegå klimaudfordringerne,” siger Troels Børrild.
Frygter du, at investeringerne flytter mod certifikatprojekter?
“Det er for tidligt at sige her og nu set fra min stol. Vi kommer til at følge udviklingen og standardiseringen tæt.”
