Fødevarekæmper vil have hjælp fra staten – men får hård kritik: “Svarer til, at Tysklands regering skulle fremme eksport af dieselbiler”

Opdateret kl. 12:30 med kommentarer fra fødevareminister Rasmus Prehn (S)

12 af landets største fødevare- og landbrugsselskaber, heriblandt DLG, Arla, Danish Crown og DLF, vil eksportere langt mere og afleverer derfor 15 anbefalinger til den danske regering. Det sker midt i genoptagede forhandlinger om en klimaplan for landbruget og møder kritik fra klimaeksperter.

I spidsen for fødevareselskaberne står Kristian Hundebøll, topchef i DLG, og han argumenterer for, at dansk fødevareproduktion er særligt klimavenlig i et globalt perspektiv.

“F.eks. kan en dansk ko producere 11.000 kg mælk årligt mod 8000 kg fra en fransk ko, der spiser samme mængde mad. Den effekt kan vi geare på ved at have en større rolle i den globale fødevareproduktion,” fortæller han.

Derfor skal staten være motor for at skabe eksportfremstød, lave internationale samarbejdsaftaler og generelt modne danske virksomheders rolle i verdens produktion af fødevarer, lyder anbefalingerne.

Den tankegang er langt fra fornuftig i et klimaperspektiv, mener Michael Minter, programleder og fødevareekspert i den grønne tænketank Concito.

“Det lyder som en fokusforskydning for det, klimaplanen for Danmark bør handle om. Og timingmæssigt virker det påfaldende på et tidspunkt, hvor partierne forhandler om at finde reduktionsveje for dansk landbrug,” siger han.

Samme holdning har Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

“Jeg synes, det er helt malplaceret at bede en regering, der har globale klimaproduktioner om at fremme et erhverv, vi er enige om skal drosles ned. Det svarer til, at Tysklands regering skulle fremme eksport af dieselbiler, fordi de er mere effektive end andre landes,” siger han og tilføjer, at fokus i stedet alene bør være på at fremme plantebaseret kost.

Anbefalingerne fra fødevaresektoren lander netop i den tid, hvor Folketinget har holdt 61 ufrugtbare møder om en kommende klimaplan for dansk landbrug, og fødevareminister Rasmus Prehn (S) senest har foreslået, at sektorens CO2-udledning skal reduceres med 40 til 60 pct. i 2030.

“

Timingmæssigt virker det underligt på et tidspunkt, hvor partierne forhandler om at finde reduktionsveje for dansk landbrug

Michael Minter, programleder og fødevareekspert, Concito

Han tager positivt imod anbefalingerne og bemærker, at regeringen gennem eksportpakken fra juni skal fastlægge en strategisk handlingsplan for fødevareeksporten og et nyt dialogforum.

"Hvis vi skal komme klimakrisen til livs, kræver det, at hele verden er med. Derfor arbejder regeringen hårdt for, at bæredygtige, danske løsninger bliver spredt ud i hele verden. Til gavn for klimaet og danske arbejdspladser," vurderer ministeren.

Han mener heller ikke, at en større produktion af fødevarer i Danmark vil være til skade for klima og miljø, hvis producenterne gør det godt.

"Landbruget står for cirka en tredjedel af Danmarks CO2-udspil. Det må og skal vi gøre noget ved, men erhvervspolitik og klimapolitik er ikke hinandens modsætninger. Jeg ser et kæmpe potentiale for danske virksomheder, hvis vi kan hjælpe resten verden med at få en mere klimavenlig produktion," skriver Rasmus Prehn i et svar til Børsen.

Kristian Hundebøll fortæller, at de 15 anbefalinger ikke har noget at gøre med det aktuelle pres på dansk landbrug i den grønne omstilling.

Hvor stor en del af anbefalingerne kommer som en frygt for, at den danske fødevareindustri og især animalsk produktion skal afvikles, i takt med at Danmark skal nå sine klimamål?

“Sådan har vi ikke set på det. Vi har taget udgangspunkt i, hvad vi kan i forhold til husdyrproduktion og f.eks. bæredygtige kornsorter, der kan producere mere med færre ressourcer. Der har vi en dansk model, der kan gøre nytte og sænke klimabelastningen fra fødevareproduktion globalt. Der får vi større effekt ved ikke kun at reducere den danske klimabelastning,” siger Kristian Hundebøll.

Så det handler ikke om, at danske virksomheder bare skal have lov at vokse i udlandet, mens der er pres på landbruget herhjemme?

“Arbejdet har taget udgangspunkt i, hvad vi kan i forhold til effektivitet klimamæssigt. Det er vi stolte af, og vi mener også, at der kan være fordele for alle i at skabe internationale vækstsamarbejder. Og vi er stadig med på, at der er plads til forbedringer herhjemme.”

“

De fremskrivninger, der er, viser stadig, at 80 til 90 pct. af efterspørgslen bliver på protein fra animalske produkter globalt

Kristian Hundebøll, koncernchef, DLG

Meget peger vel på, at kostadfærd også skal ændre sig. Hvorfor ikke fokusere på at fremme plantebaserede fødevarer mest muligt?

“Fremskrivningerne vi ser frem mod år 2030 viser, at 95 pct. af den fremtidige globale efterspørgsel stadig bliver på protein fra animalske produkter. Så det er ikke noget, der bare forsvinder. Jeg tror ikke, man skal se det som modsætningsforhold med plantebaseret kost og animalske produkter, så vi har også fokus på begge dele i arbejdsgruppen,” siger Kristian Hundebøll og fortsætter:

“Men alternativet er, at hvis vi afvikler husdyrproduktionen i Danmark og omlægger til plantebaseret, mens vi reducerer dansk produktion, så skal fødevarerne komme et andet sted fra. Så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er ligeså bæredygtigt, som hvis det var dansk produceret.”

Det argument bliver igen sagt imod af Michael Minter, der også lægger fokus på de fremskrivninger fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, Kristian Hundebøll refererer til.

“Der er netop tale om fremskrivninger, som i vid udstrækning bare er en forlængelse af business as usual. Den udvikling skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at ændre, hvis vi skal lykkes med at håndtere klimakrisen. Hvis vi derimod blot antager, at verden vil have mere og mere kød og satser på at producere det så klimaeffektivt som muligt, bliver det meget svært at forene med klimamålene,” siger han og henviser til nye undersøgelser fra den globale tænketank World Ressource Institute (WRI).

Her bliver det anslået, at den danske husdyrproduktion i 2050 skal være 80 pct. mere klimaeffektiv end i dag, hvis vi blot vælger at øge den i takt med den forventede stigning i den globale efterspørgsel.

“En så stor effektivisering af husdyrproduktionen er næppe realistisk og for at sikre et klimaneutralt dansk landbrug inden 2050, skal der i WRI’s scenarie derudover tages omkring 450.000 hektar landbrugsjord ud af produktion, hvilket er et areal større end Fyn,” siger Michael Minter.