Nord for Varde bliver flere tusind kg græs disse dage brugt på en ny måde. Selskabet Biorefine har udviklet en teknologi, der kan udvinde økologiske grønne proteiner til dyrefoder, og som skal konkurrere med de store mængder af økologisk soja, som i dag bliver importeret fra bl.a. Kina.
Ambitionen er at spille en rolle i den omstilling, som landbrugssektoren står overfor med et af de største klimaaftryk. Fredag åbnede bioraffinaderiet, der til næste år skal producere 7000 ton proteiner fra 3000 hektar græs, fortæller adm. direktør Vagn Hundebøll.
“Der bliver importeret ca. 100.000 ton økologisk sojaprotein. Når vi laver 7000 ton, dækker vi 7 pct. af den del.”
Vurderingen er, at 50.000 hektar i løbet af de næste år kan dække importen af økologisk soja. Det er inden for rækkevidde, vurderer direktøren.
“Jeg går ikke ud fra, at vi kommer til at sidde alene på det, men vi vil gerne etablere flere anlæg, når det her er kommet op at køre,” siger han og tilføjer, at 10-15 pct. af proteinerne på sigt skal bruges i fødevarer.
“Vi vil gerne etablere flere anlæg, når det her er kommet op at køre
Vagn Hundebøll,adm. direktør, Biorefine
Biorefine er ejet af de tre danske landbrugsselskaber DLG, Danish Agro og DLF.
En af udfordringerne har været at få 50.000 ton frisk græs godt gennem anlægget, hvor det populært sagt kommer igennem en stor juicer, der skiller tørstof for sig og saft for sig.
En ombygning bør løse den problematik, mener Hundebøll. En anden har været at få så meget protein ud af græsset som muligt. Det ser dog fint ud, og ejervirksomhederne har modtaget en del til foderblandinger til æglæggende høns, fortæller han.
“Der er nogle farvestoffer i græs, der betyder, at man slipper for andre tilsætningsstoffer for at få blommen gul. Ellers erstatter den soja en til en. Proteinindholdet er højt nok med 45 pct. Nu skal vi have produktionsmængden sat op.”
En anden klimaeffekt er at omlægge fra etårige afgrøder til flerårige som græs og lucerne.
“Vi regner på det nu, men effekten er omkring et ton CO2 pr. hektar, som man kan binde i jorden.”
Og så er der restprodukterne fra raffinaderiet:
“I øjeblikket bruger vi fibrene til biogas, men det kan bruges andre steder, f.eks. til udplantningspotter. Vi har også lavet æggebakker af det, og vi kigger på, om det kan anvendes til tekstiler.”
