Regeringen har mandag fremlagt en akutplan for det hårdt pressede danske elnet.
Planen lægger op til, at Energinet fremover skal kunne prioritere blandt den voksende liste af projekter, der står i kø til at blive tilsluttet elnettet. Nærmere bestemt står projekter for 67 GW i kø til et elnet, hvis kapacitet er forsvindende lille.
Børsen kigger her på fem nedslag i regeringens plan.
1. Hvad står forrest i køen?
Hidtil har køen til at blive tilsluttet fungeret efter et først-til-mølle-princip. Men med fire nye kategorier har regeringen i stedet lagt op til, at der skal prioriteres blandt projekterne.
Forrest i køen kommer samfundskritiske funktioner, der placeres i kategori 1. Dernæst følger en bred kategori 2, der rummer direkte elektrificering, vedvarende energiprojekter, CO2-fangst, brint, power-to-x og øvrige lignende projekter.
Prioriteten af disse skal sikre, at den almindelige danskers nære hverdag, samfundets kritiske funktioner og elektrificeringen af samfundet kommer i første række.
Nederst på listen er det, som regeringen selv betegner som “visse store energiforbrugere” – herunder datacentre.
2. Hvorfor skal datacentre bagest i køen?
Datacentre er store strømslugere og har derfor været heftigt debatteret i lyset af krisen i Energinet. Flere beregninger peger på, at centrene kun kommer til at skulle bruge mere strøm fremadrettet. Ifølge tænketanken Concito vil datacentrenes elforbrug udgøre mere end 20 pct. af Danmarks samlede forbrug i 2030.
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) vil der ikke være plads til “hele den almindelige omstilling” til elbiler og varmepumper, hvis datacentre ejet af udenlandske tech-giganter får frit spil på tilslutninger i Danmark.
Datacentre, der knytter sig til samfundskritiske funktioner, kan dog prioriteres under kategori 1 ifølge regeringens planer.
Brancheorganisationen Datacenterindustrien har flere gange advaret mod at sætte datacentrene bagest i køen. Det risikerer at sætte både udviklingen af digitaliseringen i Danmark og dermed konkurrencekraften over styr, mener direktør Henrik Hansen.
3. Løser planen alle elnettets problemer?
Partierne bag dagens plan understreger, at der er tale om en “akutplan”, der kun skal løse det mest påtrængende problem – at få godkendt de rette projekter til at forsyne og modtage el fra elnettet.
Et velkendt problem, som Børsen tidligere har beskrevet, er, at elnettet kun er udfordret på få tidspunkter af døgnet, særligt når mange elbiler lader op i de tidlige morgentimer. Den udfordring er der ikke lagt op til en løsning på endnu.
Til gengæld er der i planen lagt op til, at såkaldt netvenlighed i projekter kan honoreres. Det betyder mere konkret, at hvis projekter i nogle af de tre sidste kategorier kan indrettes på en måde, så de belaster elnettet mindst muligt, kan de komme længere frem i køen.
Det kan f.eks. være et datacenter eller batteri, der placerer sig et sted, hvor der allerede er plads i elnettet, eller en virksomhed, der går med til at indrette sit elforbrug mere efter elnettet.
4. Hvad betyder planen for virksomheder, der venter på svar?
Energinet satte i marts alle godkendelser af ansøgninger om at blive tilsluttet elnettet på pause. Det betyder – ud over den sædvanlige kø til at blive tilsluttet – at mindst 300 projekter hos danske virksomheder venter på afklaring. Det viste Børsens stikprøve hos tre af de største elnetselskaber i begyndelsen af måneden.
De første af dem kan forvente afklaring i oktober, forventer ministeren.
Oprydningen består – ud over godkendelser til højt prioriterede projekter – også i, at der kan komme deciderede afvisninger til projekter. Det har ikke tidligere været tilladt.
Ifølge partierne bag aftalen vil det gælde urealistiske projekter, ligesom de fremhæver, at nogle projekter er forsøgt booket ind på elnettet flere steder for at sikre sig en plads.
5. Hvornår er problemerne løst?
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har allerede pointeret, at prioriteringslisten kun er første del af løsningen for Energinets udfordringer.
Partierne bag aftalen skal genoverveje modellen i slutningen af 2027, men allerede inden da skal der også sættes ind på andre områder, påpegede ordførerne og ministeren mandag.
Samira Nawa sammenligner det med at “dele elefanten op i bidder, der kan overkommes”.
Næste skridt bliver at fremskynde de udbygninger af elnettet, som Energinet gennem længere tid har været bagud med, hvorefter de kritiserede godkendelsesprocesser skal fornyes.
Endelig vil energipolitikerne fokusere på at øge udnyttelsen af det eksisterende elnet.
