Falck-topchef om stemningsskift: Vi fortsætter ufortrødent

For Jakob Riis markerede 2025 et særligt skifte. 

Topchefen i sundhedskoncernen Falck betegner året som et, der sluttede markant anderledes, end hvad der var lagt op til ved dets begyndelse. Eller sagt på en anden måde:

“Året, hvor vi bare endegyldigt er gået meget anderledes ud, end vi gik ind i det,” siger Jakob Riis, der formentlig langtfra er ene om at sidde med den fornemmelse.

Det gælder blandt andet samtalen om klima og grøn omstilling, hvis status er drattet ned ad listen i årets løb, hvor især Trump-administrationens opgør med klimavidenskab, havvind og diversitetsdagsordenen har haft betydning. I hvert fald for hvor højt nogle virksomheder tør tale om området.

“Der har været en nedtoning af, hvad målet er,” siger Jakob Riis om den generelle udvikling, hvor forsvar, oprustning, toldmure og alliancer i opbrud har kilet sig ind foran det momentum, som havde taget fart i erhvervslivet og selskabers arbejde med at sænke aftrykket på klimaet og miljøet. 

I hvert fald står det klart efter årsregnskaberne, der vælter ud disse uger, at flere danske mastodonter som Novo Nordisk og Mærsk bevæger sig den forkerte vej med stigende udledninger fra CO2. Vestas tvivler på at kunne nå sit klimamål i 2030, mens opsagte esg-ansatte, som der var rift om for bare få år siden, det seneste år har taget afsked med jobbet.

Virksomheder

Efter Trump-pres: Dansk børselite skruer ned for diversitet

Også hos Falck, der havde en omsætning på godt 12,5 mia. kr. sidste år, har udviklingen haft betydning. I forbindelse med en større fyringsrunde inden jul mistede også syv ansatte i koncernens team bag en årlig klimarapport jobbet.

“Vi lever i nogle markedsvilkår og en økonomi, som er usikre. Og når ting er usikre med en potentiel krise, så er det bedste middel som virksomhed at stå så skarpt finansielt som muligt,” siger Jakob Riis og peger på nødvendigheden af at skære i løbende omkostninger, der kan undværes.

En justering 

Bag nedlæggelsen af teamet ligger dog også en anden udvikling, påpeger topchefen. I flere år har Falck arbejdet med at skabe overblik og et system til at kunne rapportere på selskabets aftryk på klima, miljø og andre parametre inden for den bæredygtige dagsorden.

Meget af det er på plads og giver en “kæmpe fordel”, siger Jakob Riis. Men derfor giver det også mening at bruge “færre ressourcer til at drive produktionen af det”.

“Selve arbejdet med, hvordan vi kan levere vores ydelser og hele tiden gør det med et mindre træk på klodens ressourcer, fortsætter helt ufortrødent,” siger Jakob Riis.

“For mig er det historien om, at omverdenen har været alle mulige steder. Falck har i virkeligheden haft en ret konstant, konsekvent udvikling.”

Ryger noget af villigheden for at gå et ekstra stykke på klimadagsordenen og investere i folk, der kan løfte det, på bekostning af den geopolitiske situation lige nu?

“Jeg vil ikke sige, at den ryger, men det skal ses i balance med det. Der er pludselig nogle andre dialoger og noget andet, du også skal,” siger Jacob Riis.

“Når noget er gået fra at være en af de øverste prioriteter med risiko for seriøse konsekvenser, hvis du ikke efterlever det, og kommer ned på listen, jamen, så justerer man jo også investeringerne.”

Jakob Riis peger på EU’s arbejde med at rulle de mange krav til virksomheders rapportering på området tilbage. Krav, der allerede var vedtaget, men nu er blevet droslet gevaldigt ned med den såkaldte omnibuspakke. Dermed kan Falck også klare sig med mindre, mener han.

Kan sagtens følge med

Udviklingen giver mening set fra direktørens perspektiv. Kravene risikerede at bremse erhvervslivets konkurrenceevne over for resten af verden, påpeger han, hvilket har været argumentationen fra både erhvervsliv og interesseorganisationer de senere år. 

Andre stemmer i debatten er dybt bekymrede for det, de kalder en deregulering af krav til virksomheders ansvar for klima, miljø, leverandører og menneskerettigheder, som har været på vej gennem EU-systemet i mange år.

For Falck betyder det, at den årlige klimarapport ikke længere bliver lavet. Det betyder dog ikke, at arbejdet stopper, understreger Riis, der har stået i spidsen for sundhedskoncernen siden 2017. 

Bæredygtig

Hun drager mod Davos med særligt ét budskab

Falck har stadig et bæredygtighedsteam, mens de ansatte i finansafdelingen fortsat står for datarapporteringen på området på lige fod med de finansielle tal.

“Men jeg kan ikke løsrive beslutningen fra, at der også er et pres om, at vi kigger ind i en usikkerhed. Hvis vi var i et mælk-og-honning-scenarie for forretningen, så havde jeg nok været mere villig til at beholde rapporteringen.” 

Men er der ikke brug for at have delresultater for at vide, om man er på rette spor?

“Jo, det er der. Men jeg ville aldrig opfinde 1000 målepunkter,” siger han med henvisning til de tidligere EU-krav. 

“Når du har et komplekst system, skal følge en udvikling og have det til at præstere, så er kunsten at finde de fem ting, der virkelig betyder noget. Går det godt på de fem målepunkter, så klarer systemet sig godt. Så jeg kan bestemt godt følge udviklingen. Det bliver slet ikke noget problem.”

Politisk betændt 

Når Jakob Riis husker fem år tilbage, var en del af udviklingen drevet af visionære ledere, som havde spottet, at en langsigtet strategi også handlede om at komme i bedre balance med omgivelserne.

Det var de år, hvor virksomheder over hele verden med større eller mindre armbevægelser meldte ambitiøse klimamål ud. I dag er det disse mål, der hos nogle selskaber bliver udskudt eller sænket.

På daværende tidspunkt var klimakrisen også blevet en politisk dagsorden centreret om flere ting: at skærpe kravene regulatorisk for at drive virksomheder i en mere bæredygtig retning – uden krav og konsekvenser ville erhvervslivet ikke selv løbe den vej. Og så risikoen for at blive hængt ud, påpeger Jakob Riis, der i dag kalder det en misforståelse af mange virksomheder.

“Realiteten, også for Falck, var, at vores ejere bad om det. Men rigtig vigtigt ønskede vores kunder og medarbejdere at se os bevæge os i den retning;” siger han.

Anjali Chaudhry, professor i bæredygtighed ved det irske universitet College Cork, bemærkede i en kommentar i Forbes i forbindelse med World Economic Forums topmøde i Davos, hvordan samtalen om klima stort set ikke eksisterede. At klimaindsatsen er blevet viklet ind i en politisk modreaktion, hvor særligt frygten for at blive ramt af et regulatorisk modtræk i USA er reel.

“Kort sagt er klimadagsordenen i det stærkt polariserede politiske klima i USA blevet så betændt, at mange ledere hellere vil undgå den,” skriver hun.

En analyse fra PwC i foråret sidste år viste dog, at 37 pct. af virksomhederne ud af 4000 adspurgte faktisk hævede klimaambitioner, mens 16 pct. sænkede niveauet, påpeger professoren.

Hvor langt svinger pendulet?

Jakob Riis kan grundlæggende godt forstå, hvis der er bekymring over skiftet. Men, hvor ligger den bekymring, spørger han retorisk.

“Jeg har ingen bekymring. Men jeg har heller aldrig været helt deroppe i det skingre, hvor revisorerne så det som kæmpe forretningsmuligheder, fordi de kunne åbne en helt ny dimension at drive revision på,” siger han og tilføjer:

 “Altså, det var jo gefundenes Fressen, ikke?” siger han med henvisning til en kærkommen lejlighed. 

For Falck er det mere simpelt. Sundhedsydelserne skal leveres på en mere smart måde i fremtiden, både når det kommer til sundhed og aftrykket på klima.

“Og den dagsorden er fuldstændig uforandret for mig. Hvis vi skal være helt ærlige, er lidt af støjen forsvundet, og vi kan måske også få lidt mere ro til at lave arbejdet.”

Han medgiver, at Falck måske ikke var nået det nuværende ståsted på klimaarbejdet uden det ydre pres. En bekymring kan være, hvis pendulet svinger så langt ud, at alle dropper dagsordenen.

“Det ville være forkert,” siger Jakob Riis. 

“Der er ikke så langt fra at tænke bæredygtighed til energiuafhængighed og at dekarbonisere den europæiske økonomi, som er super vigtigt i en geopolitisk sammenhæng.”

De ting hænger sammen, mener han.

“Ikke når vi taler om straf og gabestok og rapportering, men når vi taler om strukturelt at lave tingene om, så vi får lavet de dekoblinger.”