Trods ambitiøse klimamål: Mærsk og Novo Nordisk øger CO2-udledninger

To af Danmarks største virksomheder har trods ambitiøse klimamål og -planer alligevel øget deres CO2-udledninger i 2025.

Det viser tal for CO2-udledninger, som henholdsvis Mærsk og Novo Nordisk i sidste uge kunne fremlægge sammen med selskabernes årsrapporter.

For Novo Nordisk er det tredje år i træk, at medicinalgigantens CO2-udledninger er røget til vejrs; det seneste år er udledningerne steget med 19 pct.

Og det er trods et mål om at have nul udledninger fra selskabets drift i 2030 samt at have reduceret udledninger fra resten af værdikæden med 33 pct. i 2033

En lignende historie tegner sig hos Mærsk, hvis udledninger i 2025 steg for andet år i træk og nåede 85,4 mio. ton CO2 – dobbelt så meget, som hele Danmark officielt udleder. Her tælles skibsfarten typisk ikke med.

Også Mærsk har sat ambitiøse mål for shippinggigantens fremtidige udledninger: I 2030 skal udledningerne være nede på 59,8 mio. ton.

Udviklingen hos de to selskaber er bekymrende, mener Anders Bjørn, der er lektoren ved DTU, hvor han forsker i virksomheders grønne omstilling.

Han peger samtidig på, at det er særligt bekymrende, at begge selskaber også har set en stigning i deres CO2-udledninger pr. kr. omsat. Det betyder, at de har udledt mere, end de har omsat for.

“De (Mærsk og Novo, red.) har begge forpligtet sig til at reducere deres udledninger af drivhusgasser, samtidig med at de har en plan om at vokse. Hvis de skal lykkes med begge dele, skal de reducere meget, meget kraftigt i deres udledninger pr. omsat krone, og her kan man se, at de begge har haft vækst siden 2024. Det er ret bekymrende, fordi det viser, at de jo slet ikke er nået dertil, hvor de begynder for alvor at have fremgang i at reducere deres udledninger,” siger Anders Bjørn.

I en kommentar fra Novo Nordisk skriver selskabets vicedirektør for miljøstrategi, Dorethe Nielsen, at man i takt med en opskalering af produktionen har set en stigning i selskabets miljøaftryk.

På trods af det arbejder selskabet på at finde veje til at reducere Novo Nordisks miljøaftryk. Den øgede CO2-udledning i 2025 skyldes primært opkøbte produktionsanlæg, ekspansionsaktiviteter og øget råvareindkøb til produktionen. 

“Resultater opnås ikke fra den ene dag til den anden, og større omstillinger er nødvendige for at nå vores mål for 2033 og 2045. Vi fortsætter med at afsøge muligheder sammen med partnere. Aktuelt fokuserer vi blandt andet på at fremskynde investeringer i vedvarende energi og lavemissionsmaterialer,” skriver Dorethe Nielsen. 

Novo Nordisk arbejder desuden på at skifte til en mere miljøvenlig distribution og at udvikle genanvendelige produkter. I 2025 har over 3000 af selskabets leverandører bl.a. forpligtet sig til at investere i vedvarende energi, når de leverer til Novo Nordisk, ligesom selskabet også har reduceret sit plastikaftryk med 5 pct. pr. patient. 

Hos Mærsk peger selskabet – ligesom sidste år – på, at de øgede udledninger i 2025 bl.a. skyldes en omdirigering af skibstrafikken fra de konfliktfyldte farvande ved Det Røde Hav og Adenbugten af hensyn til sikkerhed, som har medført et øget brændstofforbrug.

“Ligesom i 2024 førte dette til længere rejser, kapacitetsmangel og havnebelastning, hvilket alt sammen bidrog til øget brændstofforbrug og drivhusgasemissioner,” lyder det videre i Mærsks årsrapport.

I et interview med DR tidligere på ugen fremhæver Mærsk desuden, at shippinggiganten trods flere års forsøg ikke er lykkedes med at få en større andel af kunderne til at betale ekstra for en mindre klimabelastende transport.

“Vi havde en forventning om, at forbrugerne ville være villige til at betale for en grønnere fremtid, og den antagelse holder ikke indtil videre,” udtalte Mærsks topchef, Vincent Clerc, til mediet.

Bør have klar plan for vækst

Generelt set burde det ikke være en overraskelse for virksomheder, der har lagt både ambitiøse vækst- og klimaplaner, at deres CO2-udledninger kan stige, i forbindelse med at forretningen vokser.

Sådan lyder det fra Ole Høy Jakobsen, der er klimachef hos konsulentvirksomheden Nordic Sustainability. Han forholder sig ikke specifikt til de to virksomheder, men udtaler sig generelt om erhvervslivet.

“Hvis man har en ambition om at opnå sine klimamål, så bør man også have en klar plan for, hvordan man opnår dem – også selvom man vækster,” siger Ole Høy Jakobsen til Børsen.

Det er typisk i udledningerne fra resten af værdikæden, at nogle af de helt store udfordringer ligger, når selskaberne skal have reduceret deres emissioner. Derfor er der også rigtig mange virksomheder, der som en del af deres klimaplaner har bekendtgjort, at de vil arbejde med leverandørerne og disses udledninger.

“Udfordringen er, at du som virksomhed har langt mindre kontrol over dine leverandører. Du kan forsøge at hjælpe eller presse dem nok så meget, men du kan ikke styre, om leverandøren rent faktisk ændrer noget. De helt store spillere har selvfølgelig noget mere vægt i sådan en sammenhæng,” siger Ole Høy Jakobsen.

Både Mærsk og Novo Nordisk har i deres rapporter lagt konkrete planer for, hvordan de vil komme i mål med deres reduktioner: De indregner både forventet vækst og reduktioner fra forskellige indsatser, som selskaberne enten har forskellig grad af indflydelse på.

Men store dele af Mærsks planer er fortsat meget afhængige af eksterne faktorer, påpeger Anders Bjørn fra DTU. Shippinggiganten skriver selv i rapporten, at de kun når i mål, hvis der sker en ændring i en række forhold, de ikke har kontrol over.

Det handler både om lovgivning og den internationale aftale i klimaalliancen IMO.

“Som et stort shippingselskab er de også dybt afhængige af, at der kommer nogle alternative brændsler, så de kan udfase fossile brændsler til skibene, og den teknologi er stadig i en meget tidlig fase. Og derfor er der måske heller ikke så mange, de i det felt kan rykke ved,” siger Anders Bjørn.

Svært at nå 2030-mål

Spørger man Anders Bjørn, om Novo Nordisk og Mærsk trods stigende udledninger i 2025 stadig kommer til at nå deres klimamål i enten 2030 eller 2033, tøver han med sit svar.

“Jeg har svært ved at se, at Novo Nordisk kan nå virksomhedens mål, hvis de bliver ved med at vokse i det tempo, de hidtil har gjort,” siger han.

Anders Bjørn retter dog samtidig en ros mod medicinalgiganten og den måde, de har opgjort deres scope 2-regnskab på. Novo Nordisk skriver i sin årsrapport, at selskabet vil arbejde på at opsætte flere solceller og vindmøller og dermed få mere grøn energi ind i de lokale strømnetværk tæt på, hvor de bor.

Og det kan tage tid.

Novo Nordisk kunne også have valgt at købe grønne elcertifikater, som ville få scope 2-regnskabet til at se langt bedre ud på papiret.

“Men der er rigtig meget forskning, der peger på, at de grønne certifikater ikke fører til, at der faktisk bliver produceret mere grøn el ude i systemet, men at man som virksomhed blot tager æren for grøn energi, der alligevel ville blive produceret. Men Novo Nordisk har ikke valgt at købe certifikater, og det betyder, at deres scope 2 lige nu afspejler virkeligheden – og at de dermed ikke på det her punkt hopper over, hvor gærdet er lavest,” siger Anders Bjørn.

Mærsk er en lidt anden fortælling. For selskabet skriver selv i sin rapport, at man ikke når i mål, medmindre der sker en teknologisk udvikling inden for de grønne brændsler og ny regulering, fortæller DTU-forskeren. 

“Rigtig meget af det, som Mærsk er afhængig af, ligger ikke kun under dansk regulering, men også i nogle internationale forhandlinger, hvor USA og dermed Donald Trump (den amerikanske præsident, red.) har en ret stærk position. Det gør det svært,” siger Anders Bjørn.