ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Entreprenør tog forskud på nye krav: Kræver ændringer i hele virksomheden

Om to år skal årsrapporten fra CG Jensen indeholde data om blandt andet klima og diversitet. Efter en “træningskamp uden dommer” står det klart, at opgaven er omfattende

Økonomiafdelingen hos storentreprenøren CG Jensen har måttet omstille sig til også at være en dataafdeling, fortæller økonomidirektør Erik Thøger Andersen. Foto: Jonas Pryner Andersen
Økonomiafdelingen hos storentreprenøren CG Jensen har måttet omstille sig til også at være en dataafdeling, fortæller økonomidirektør Erik Thøger Andersen. Foto: Jonas Pryner Andersen

Hvordan er kønsfordelingen i ledelsen? Hvordan påvirker utallige byggepladser landets biodiversitet? Og hvor meget CO2 udleder forbruget af armeringsjern, når man bygger nogle af landets største betonbyggerier?

Den type spørgsmål skal storentreprenøren C.G. Jensen kunne besvare i årsrapporten for 2025 – altså om under to år.

Læs også: 5 spørgsmål: Nye krav til årsrapporten

Derfor har C.G. Jensen i år afleveret, hvad økonomidirektør Erik Thøger Andersen kalder en “træningskamp uden dommer”; en årsrapport, der forsøger at leve op til kravene, to år før myndigheder for alvor kommer til at granske resultatet.

“Vi er i gang med at ændre i vores struktur, både i årsrapporten, men også i vores data og i virksomheden. Vi har gjort det i 2023-regnskabet for at kunne spille et år på træningsbanen. Næste år er vores revisor klar til at revidere tallene, så 2024-rapporten kan blive en træningskamp med dommer,” forventer han.

Han understreger dog, at det bliver udvalgte dele af esg-data i årsrapporten, som revisoren skal granske i 2024-rapporten.

Ændrer hele virksomheden

Hans medarbejdere i koncernens økonomiafdeling har særligt måttet omstille sig for at kunne leve op til de nye krav.

“Den finansielle del af virksomheden skal transformere sig. Økonomiafdelingen bliver også en dataafdeling, der skal håndtere og fremskaffe data fra underleverandører. Den ændring har krævet, at området er forankret i ledelsen og prioriteret i hele organisationen,” siger Erik Thøger Andersen.

Bæredygtig
Bødskov øjner konkurrencefordel i milliarddyre krav til virksomheder
20231121-161231-5-2200x1467ma.jpg

Udviklingen betyder, at C.G. Jensen siden 2022 er gået fra ikke at have en bæredygtighedsafdeling til at have seks ansatte på området. Samtidig vurderer Erik Thøger Andersen, at det har krævet flere mandeår at forberede virksomheden til at levere det data, der indtil videre fremgår af virksomhedens rapport.

Den type omstilling af virksomheden er nødvendig, er holdningen hos storentreprenøren, hvis virksomheden skal kunne drage nytte af de kræfter, det kræver at leve op til kravene i EU-direktivet bag de nye krav, csrd (corporate sustainability reporting directive).

Direktivet stiller krav til de største virksomheder fra 2024-regnskaberne og for en virksomhed i CG Jensens størrelse fra 2025-regnskabet. Netop på grund af de omfattende krav er det nødvendigt for virksomheden ikke blot at leve op til lovens bogstav, mener bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen.

“Hvis du ser det som et rapporteringsværktøj frem for en strategisk øvelse, så kommer du til at dø fuldstændigt,” siger han.

Her henviser han til, at C.G. Jensen blandt andet har brugt den påkrævede kortlægning af virksomhedens påvirkning af blandt andet klimaet og af dens sårbarhed over for klimaforandringer som en mulighed for at justere strategien, så den tager hensyn til en verden med et forandret klima.

Vækst giver stigende udledninger

Virksomheden har sat som mål at være CO2-neutrale i sine egne CO2-udledninger fra 2029-regnskabet. Det vil sige, at den CO2-udledning, der stammer fra f.eks. køretøjer, hovedkontor og byggepladser skal være elimineret, mens den største post – de såkaldte scope 3-udledninger fra kunder og leverandører – skal være halveret.

Bæredygtig
Bødskov øjner konkurrencefordel i milliarddyre krav til virksomheder
20231121-161231-5-2200x1467ma.jpg

Indtil videre viser tallene imidlertid en stigning i CO2-udledningen, både for virksomhedens egne udledninger i de såkaldte scope 1 og 2 og i scope 3. Fra 2021 til 2023 er den samlede CO2-udledning fra selskabet steget fra 66.000 ton til lidt over 77.000 ton. I samme periode har virksomheden imidlertid formået at mindske forureningen pr. omsat krone fra næsten 46 ton pr. millioner kroner til under 39 ton.

Og det er netop dette regnestykke, der er relevant, mener Poul-Erik Olsen.

“Det er klart, at væksten hænger sammen med CO2-udledningen. Det er der selvfølgelig et paradoks i, men når vi ser på udledningen pr. omsat krone, kan vi trods alt se, at vi moralsk gør det rigtige. At vi får påvirket kunden til at træffe bedre valg, og at vi selv har gjort det samme,” vurderer han.

Forsiden lige nu