En bitcoinbetaling sluger 834.000 gange så meget energi som den velkendte kortbetaling – kan spænde ben for brug af blockchain-teknologi i danske banker

Hvis blockchain-teknologi i fremtiden skal være brugbar for danske banker, så skal den bygges op, så alt data ikke lagres for evigt.

Sådan lyder meldingen fra Mogens Kühn Pedersen, der er professor emeritus ved CBS på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi og forsker i blockchain-teknologi.

De mest udbredte blockchain-teknologier, som bruges i dag, er nemlig karakteriseret ved, at data lagres evigt. Det betyder, at jo flere informationer der samles i datakæden, jo større behov har computerkapaciteten, som lagrer data, for at få tilført energi.

Derfor skal en blockchain-teknologi, som potentielt skal bruges til at løse infrastrukturelle processer i bankerne, bygges på en måde, så datamængden ikke bliver så tung, vurderer Mogens Kühn Pedersen.

“Den data, som lagres i eksisterende blockchain-teknologier, bevares for evigt. Det er ikke en mulighed, hvis teknologien skal skaleres op og udbredes i den etablerede finansielle sektor. Datamængden bliver simpelthen for tung, og det enorme behov for energi, som den nuværende teknologi vil kræve, betyder, at det slet ikke er aktuelt for bankerne at se i den retning,” forklarer han.

I dag er en enkelt bitcointransaktion forbundet med et energiforbrug, der svarer til en gennemsnitlig amerikansk husholdnings strømforbrug i 27 dage. Det viser nye beregninger fra Cambridge Bitcoin Consumption Index.

Og sammenligner man en bitcoinoverførsel med en Visa-pengetransaktion, så sluger bitcoinbetalingen 834.000 gange så meget energi som den velkendte kortbetaling, viser yderligere beregninger fra analyseinstituttet.

Andreanalyserpeger på, at bitcoin og den bagvedliggende teknologi forbruger mindst 1200 gange mere strøm pr. transaktion end en ikkekontant transaktion i en kommerciel bank.

Årsagen til det store energiforbrug er “mining-processen”, den såkaldte proof-of-work-mekanisme, der skal til, for at bitcointransaktioner kan gennemføres.

Blockchain-teknologien bag bitcoin fungerer i dag, ved at ca. 1 mio. computere – de såkaldte minere – lagrer en kæde af data, som rummer informationer om alle de transaktioner, der nogensinde er foretaget med bitcoin. Hver enkelt computer rummer en kopi af den samlede mængde data, og det betyder, at hvis en computer tages ud af systemet, så går der ingen data tabt.

Men det betyder også, at jo flere transaktioner der gennemføres, desto mere data skal der lagres. Den datalagring kræver stor computerkapacitet, og det sender energiforbruget i vejret.

I bitcoins spæde begyndelse var de computere, som husede teknologiens data, primært ejet af privatpersoner.

I dag er langt størstedelen af computerkapaciteten stillet til rådighed af professionelle aktører, der råder over store serverfarme.

Fordi mining-processen kræver store mængder energi, er det altså et konkurrenceparameter for de professionelle aktører at finde et sted at placere computerkapaciteten, hvor der er billig adgang til energi.

Derfor placerede flere aktører tilbage i 2018 computerne i lande som Georgien, hvor tre fjerdedele af elektriciteten kommer fra vandkraftværker, og hvor prisen på strøm er mindre end det halve af verdensgennemsnittet. Derudover var også lande som Island, Kina, Schweiz, Canada og Paraguay eftertragtede, fordi energien er billig, og fordi der er mere fordelagtige skatteforhold.

Men ifølge forskningstidsskriftetNature Communicationer ca. 80 pct. af computerkapaciteten i dag placeret i Kina, hvor den primære energikilde er kul.

Den udviklingen bekymrer Den Europæiske Centralbank, fremgår det af årets rapport for finansiel stabilitet.

Helt konkret lyder meldingen fra centralbanken, at bitcoin og den bagvedliggende teknologi har et “overdrevent miljøaftryk,” fordi udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævende dataprocesser.

Samme udvikling fik Tesla-chef Elon Musk til at rette en skarp kritik af bitcoin.

“Vi er bekymrede for den hurtigt voksende brug af fossile brændstoffer til bitcoinudvinding og transaktioner. Især kulkraft, som har de værste udslip af alle brændstoffer,” skrev Elon Musk på Twitter i maj 2021.

Udmeldingen kom, få måneder efter at Musk lod Tesla købe bitcoin for 1 mia. dollar og meddelte, at kunder en dag ville kunne betale deres bil fra Tesla med kryptovalutaen.

Klima spiller også en afgørende rolle for, hvor effektiv en mining-proces er. Hvis computerkapaciteten placeres i et køligere klima, så kan omkostningerne til den aircondition, som skal nedkøle computerne, mindskes betragteligt.

“

Hvis det her skal have nogen gang på jorden i det finansielle system, så skal man finde en løsning, så data lagres i en begrænset periode

Mogens Kühn Pedersen,
professor emeritus, CBS

Men selvom man placerer computerkapaciteten i et land som Island, hvor et køligere klima kan mindske behovet for aircondition, og hvor der er adgang til billigere energi, så kan det ikke retfærdiggøre, at man benytter de blockchain-teknologier, der ligger til grund for kryptovalutaer. Det slår CBS-professor Mogens Kühn Pedersen fast.

“Hvis det her skal have nogen gang på jorden i det finansielle system, så skal man finde en løsning, så data lagres i en begrænset periode,” understreger han.

Der findes i dag blockchain-teknologi med indlejret terminering, så data slettes automatisk efter en periode. En af dem er den teknologi, der ligger til grund for den smitteopsporingsapp, som den danske regering og sundhedsmyndighederne opfordrede den danske befolkning til at tage i brug, mens coronapandemien rasede. I teknologien var der indlejret en funktion, som slettede alt data efter fjorten dage, og den facon kan ifølge Mogens Kühn Pedersen øge potentialet.

“Når data slettes på den måde, så sikrer man, at datamængden aldrig bliver for stor. Det sikrer en effektivitet og absolut viden om, hvor meget computerkapacitet der skal til for at holde et system kørende,” siger han.

Men en indlejret terminering giver ikke altid mening, når der tales om processer i det finansielle system, hvor der eksempelvis i tilfælde af hvidvask kan være behov for at gå langt tilbage og spore gamle transaktioner, vurderer han.

Derfor ser Mogens Kühn Pedersen kun et begrænset potentiale for blockchain-teknologien i den finansielle sektor, hvis klimapåvirkningen skal tages i betragtning.

“Formentlig er det en teknologi, som kun passer inden for en meget snæver ramme med få typer af transaktioner og informationer,” siger han.