En ny analyse fra Energinet viser, at en jysk brintinfrastruktur – den såkaldte backbone – vil give en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 mia. kr. frem til 2060.
“Vores feasability studie har undersøgt, om det har gang på jord at gå videre med et modningsprojekt. Det viser et relativt stort spænd, men ser fornuftigt ud,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet, der er systemansvarlig virksomhed for en eventuel kommende brintinfrastruktur i Danmark.
“Det viser et relativt stort spænd, men ser fornuftigt ud
Michael Linnemann Pedersen, afdelingsleder for Systemperspektiv, Energinet
I brancheorganisationen Brintbranchen er direktør Tejs Laustsen Jensen glad for, at Energinet nu sætter to streger under gevinsten ved brintinfrastruktur.
“I branchen er der ingen tvivl om, at infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at vi kan udbygge brintproduktionen ud fra de markedsmæssige muligheder, der ligger i det europæiske brintmarked på 20 mio. ton i 2030, og i at udnytte det VE-potentiale, vi har til rådighed i vores havarealer, så vi kan producere de grønne brændstoffer, vi har brug for,” siger han.
Sidste år blev en bred kreds af partier enige om en ptx-aftale med ambition om 4-6 GW elektrolysekapacitet (grøn el, der laves om til brint eller grønne brændstoffer) i Danmark i 2030.
Hvis 4-6 GW elektrolysekapacitet blev brugt på at fremstille ammoniak, ville det svare til den mængde, der skulle indgå i 8-12 gange dansk landbrugs samlede kunstgødningsforbrug.
CIP Fonden, der er en almennyttig fond, som er etableret af de ledende partnere i Copenhagen Infrastructure Partners, var for nyligt ude med et estimat om, at eksport af brint til primært Tyskland vil give en samfundsmæssig gevinst på 100 mia. kr. i 2050, hvis der bliver udbygget yderligere vind- og brintproduktion i Danmark.
Energinets beregninger bygger på første etape af den nuværende ambition om udbygningen, og det store spænd, der er mellem 30 og 75 mia. kr., bygger på den usikkerhed, der er i, at brint- og ptx-markedet er meget nyt.
Især ændringer i markedspriser på ptx-brændsler (brint, metanol og ammoniak), forventningerne til det tyske og danske forbrug af brint, og mængden af ptx, der bliver forbundet med backbone, påvirker den samfundsøkonomiske gevinst.
Første etape i en dansk brintudbygning skal være klar til brug i 2028, og ifølge Energinets beregninger vil det koste 10-22 mia. kr. at etablere infrastrukturen – alt efter ressourceknaphed og dermed stigende priser.
De nærmere beregninger skal foretages i et modningsprojekt, som Klimaminister Lars Aagaard netop har givet grønt lys til i dag.
Marts 2022: Ptx-aftale indgået politisk. Aftalen sætter rammerne for ptx i Danmark og rummer en ambition om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. I dec. indskrives brint i gasforsyningsloven. Marts 2023: Aftale indgået med Tyskland om brintinfrastruktur. Maj 2023: Energinet og Evida udpeget til at stå brintinfrastrukturen med Energinet som systemansvarlig. Efterår 2023: Regeringen og aftalepartierne skal blive enige om finansieringen af en kommende brintinfrastruktur.
Modningsprojektet vil løbe frem til starten af 2025 og blive endnu mere konkret på samfundsøkonomi, præcis placering af brintrørene, dimensionering og den tarif, producenterne skal betale for at bruge Energinets rør.
For at etablere en fremtidssikret infrastruktur peger analysen på 36 tommer-rør de steder, hvor der skal etableres nye rør. Med tiden kan transportkapaciteten øges med kompression, så rørene kan håndtere produktion fra op mod 15 GW elektrolyse.
“Hvis aktørerne er klar på kort tid, er det klart, at den første transportkapacitet hurtigt bliver fyldt op, men med opskalering af kapacitet i takt med, at behovet opstår, kan vi forhåbentlig både komme omkostningseffektivt i gang og fremtidssikre systemet,” siger Michael Linnemann Pedersen.
På baggrund af en dialog med markedets aktører bygger Energinet sin analyse på et scenarie med en elektrolysekapacitet på 4,9 GW i 2030, men for at være helt sikker på økonomien i og dimensioneringen af infrastrukturen har Energinet brug for bindende tilkendegivelser fra brugere senest i løbet af modningsprojektet.
“Jeg håber, det med dette studie bliver tydeligt for alle aktører, at vi bestemt ikke sidder på hænderne, men arbejder på at understøtte de politiske aftaler om ptx i Danmark og eksport af brint til Tyskland,” siger Michael Linnemann Pedersen.
Tejs Laustsen Jensen fra Brintbranchen mener, at brintaktørerne længe har set idéen i at etablere brint- og ptx-forretning i Danmark, men det er ikke det samme, som at det er muligt at komme med et kommercielt, bindende tilsagn, siger han.
“Det er vigtigt, staten ikke venter på, at de private aktører påtager sig hele risikoen. Der er en kæmpe interesse i erhvervslivet, men vi kan ikke bære de næste 30-40 års risiko alene. Der er vi nødt til at have et joint venture med staten,” siger han.
“Det her er ikke en veletableret gasinfrastruktur, man bygger et nyt led på. Det er en helt ny infrastruktur, og der kan man ikke lægge det hele op til bindende aftaler, uden billedet er klart. Tempo er altafgørende, og der skal vi nok gøre vores,” siger Tejs Laustsen Jensen.