Energinet er brændt inde med 5,4 mia. på tre år

I 2023 begyndte Energinets massive opgave at manifestere sig: For at forberede elnettet til samfundets gennemgribende elektrificering skulle selskabet investere milliarder i elnettet hvert år.

Men Energinet har ikke kunnet overholde planen om milliardinvesteringer, der blev fremlagt samme år. Selskabet ventede at investere 26 mia. kr. i elnettet fra 2023-2025, men havde inden årsskiftet investeret 18 mia. kr.

Det efterlader et efterslæb på otte mia. kr. 

En del af det beløb skyldes, at politiske planer om havvind og energiøer har ændret sig. Selv når man ser bort fra det, er Energinet imidlertid brændt inde med 5,4 mia. kr., der skulle være investeret i udvidelse eller vedligehold af elnettet.

Det oplyser Energinet til Børsen.

Symptom på forsinkelser

Milliarderne brænder et hul i lommen hos Energinet i en tid, hvor selskaber på stribe afventer svar på, om deres fabrikker kan elektrificeres, og om deres solceller kan få lov at producere el til nettet.

Bæredygtig

Internt notat slår alarm: Elnettet er overbooket i dele af landet

Den årelange krise i Energinet blev understreget, da selskabet i marts meddelte en pause i alle tilslutninger for at skabe overblik over situationen.

Senest kunne Børsen afsløre, at selv ikke de allerede underskrevne kontrakter er forenelige med den almindelige vækst i forbruget alle steder i landet.

I Energinet fremhæver direktør for systemansvar Kim Willerslev Jakobsen, at de manglende investeringer ikke er et nyt problem i sig selv, men et symptom på de forsinkelser i Energinets projekter, som har været beskrevet gennem særligt det seneste år.

“Investeringsplanen er et dokument med projekter, der med en vis sandsynlighed kan blive besluttet – ikke en ordrebog. Derfor vil der aldrig være en én-til-én-sammenhæng,” påpeger han.

Han fremhæver, at der er en lang række forskellige årsager til de forsinkelser, der ligger bag de manglende investeringer.

“Noget kan være helt bevidst, andet kan være projekter, der er forsinkede, og noget kan skyldes miljøgodkendelser, der ikke er på plads, eller komponenter, vi venter på,” opsummerer Kim Willerslev Jakobsen.

Han vurderer, at Energinet har været “fuldstændig transparent” omkring forsinkelserne i selskabets projekter, der i hans øjne er en hovedårsag til, at investeringerne ikke er faldet som forventet de seneste tre år.

“Der kan – sagt helt transparent – også være projekter, hvor det ikke er lykkedes os at gennemføre de oprindelige planer. Det er et miks af årsager,” siger han.

Også hos en af Energinets kritikere i udbygningen er der fokus på forsinkelser frem for budget.

Bæredygtig

Forstå de enorme problemer i Energinet

Set med positive briller er det godt, at der ikke er brugt så mange penge, når der ikke er blevet bygget særlig meget, påpeger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, som varetager ca. 18.000 danske selskabers interesser.

“Det negative er selvfølgelig, at de ikke har bygget noget,” skriver han i en mail til Børsen. 

“Det er ikke noget mål i sig selv at bruge penge, men det er et mål, at Energinet får bygget de her projekter. Det viser bare, at de er bagud, og at det ser svært ud i forhold til at nå de mål, de har sat sig,” fortsætter Ulrich Bang.

Budget ikke afgørende

Tilbage i Energinet lægger Kim Willerslev Jakobsen vægt på, at hovedparten af de udskudte investeringer ikke er nye forbindelser, men modernisering og udvidelse af de eksisterende – såkaldte reinvesteringer.

Med andre ord udvider de ikke nødvendigvis kapaciteten.

“Man kan ikke bare slukke for elnettet, når man skruer på det. Man skal have planlagt projekterne rigtigt. Derfor kan vi være mere tilbøjelige til at flytte rundt på reinvesteringsprojekter,” siger han.

Kunne de reinvesteringer med en værdi på 4,4 mia. kr. ikke have hjulpet på kapaciteten i dag?

“Jo. Det er typisk kapacitet, der allerede er til stede, men nogle gange udskifter vi ikke master og kabler præcis, hvor de står. Vi vil typisk bygge noget større. Det vil give et nyere net og en større kapacitet. Jo flere penge vi investerer i elnettet, jo større kapacitet får vi til stede,” svarer han.

Med en projektportefølje på omkring 100 mia. kr. og en langvarig udbygningsopgave foran selskabet kan det virke oplagt at flytte de overskydende milliarder til andre projekter, men det er ikke muligt for Energinet, forklarer Kim Willerslev Jakobsen.

“Det er ikke sådan, vi tænker om det. Energinet er jo en lidt speciel virksomhed. Hvor mange andre virksomheder vil se budgettet som en begrænsning, har vi typisk bedre adgang til kapital. Det er sjældent den økonomiske ramme, der er en forhindring for fremdrift,” konstaterer han.

Han fremhæver blandt andet, at et projekt kan kræve 40 forskellige tilladelser fra 20 forskellige myndigheder, ligesom det skal forberedes af Energinet selv.

Derudover er over 80 pct. af udgifterne til et projekt i elnettet typisk eksterne omkostninger. Det gælder blandt andet selskaber, der skal levere udstyr til elnettet, og entreprenører, der skal lave installationerne.

Leverandører klar

Selv hvis Energinet begynder arbejdet på flere projekter, vil det altså tage tid, før projekterne for alvor begynder at trække kapital, påpeger Kim Willerslev Jakobsen.

Bæredygtig

Virksomheder: Forsinkelser hos statsselskab sætter milliardinvesteringer på spil

“Selv hvis vi stod med 4 mia. kr. og gerne ville sætte projekter i gang, ville vi ikke kunne bruge særlig mange penge på det, vi satte i gang,” siger han.

En af de potentielle leverandører, kabelgiganten NKT, understreger, at selskabet er klar til at levere, hvis projekter og investeringer kommer i bevægelse.

“Som vi tidligere har vist, er vi parate til at investere i yderligere kapacitet for at imødekomme efterspørgslen efter kabler, hvis rammerne er på plads til det,” skriver kommerciel direktør i NKT Michael C. Hjorth i en mail til Børsen.

Der er derfor heller ikke risiko for, at det er her, flaskehalsen opstår, vurderer han. 

“Vi investerer i disse år godt to mia. euro på tværs af forretningen for at imødekomme den høje efterspørgsel og levere på vores eksisterende ordrebog af højspændingsprojekter. Generelt investeres der markant på tværs af kabelindustrien i Europa, så der er kapacitet til at levere kabler til den nødvendige udbygning af elnettet,” skriver Michael C. Hjorth videre.

Er blevet erhvervspolitik

Regeringen er netop nu i gang med forhandlinger med Folketingets partier om at ændre rammerne for Energinet, så der kan investeres i projekter baseret på forventet behov frem for blot det nuværende behov for forbindelse. Det forslag bifalder Kim Willerslev Jakobsen. 

Han fremhæver, at kunder på elnettet sjældent kommer til Energinet et årti, før de har behov, selvom der kan være brug for et årti, hvis der skal etableres en ny forbindelse til et område.

Bæredygtig

Energinet-direktør: Virksomheders spekulation forlænger elnettets kø

“Hvis der er politisk støtte til, at vi kan læne os mere frem og lave en mere proaktiv udbygning, ville det være meningsfuldt for os. I sådan en ramme ville det være lettere for os at sætte flere investeringer i gang,” vurderer han.

Også i Dansk Erhverv bliver der lagt op til politiske løsninger. Ulrich Bang fremhæver, at virksomheder allerede har ventet længe på løsninger af krisen i Energinet.

“Energinet er et statsligt selskab, og det er derfor et politisk ansvar. Nu er der behov for, at der bliver taget affære og lavet politiske løsninger,” skriver han og fortsætter:

“Det er jo helt tydeligt for alle, at det ikke er en diskussion om energipolitik, nu er det erhvervspolitik, fordi du ikke kan få el til dine fabrikker, du kan ikke udvide din produktion, du kan ikke få ladestandere til dine ellastbiler. Vi har i mere end to år gjort opmærksom på udfordringerne, og hvor vi var på vej derhen, og derfor var vi bekymrede. Det er så det, vi ser nu.”