Energikrisen og risikoen for at miste adgangen til gassen i det danske energinet får flere virksomheder til at frygte et tilbageslag for arbejdet med en omlægning mod det grønne. I hvert fald på den korte bane.
Det fortæller ingrediensvirksomhederne Palsgaard og KMC samt asfaltproducenten Peab.
Hos midtjyske Palsgaard sætter situationen konkrete spor og tvinger nu det over 100 år gamle selskab til at investere uforudsete ekstrabeløb for at kunne opretholde arbejdet med klima. Det fortæller formand Anders Brix, direktør i Schou-Fondet, som ejer Palsgaard.
“Vi pålægger os selv en ekstra byrde for at vedligeholde vores CO2-neutralitet,” siger han.
Den russiske trussel om at lukke yderligere for gassen til europæiske lande efter nedlukningen i Polen og Bulgarien har fået dansk erhvervsliv til at strikke nødplaner sammen.
“Hvis der bliver lukket for gassen, er det det samme som at lukke vores virksomhed
Anders Brix, formand, Palsgaard
Det gælder især 47 danske virksomheder på listen over såkaldte ikkebeskyttede kunder, der ikke er sikret de nødvendige gasleverancer til at holde produktionen kørende, hvis der opstår en alvorlig forsyningskrise.
Indtil videre har 12 selskaber søgt om tilladelser hos Miljøstyrelsen for at kunne skifte til andre brændsler. Det gælder bl.a. Palsgaard, der i 2020 havde en omsætning på 1,5 mia. kr., og hvor skiftet skal ske hurtigst muligt, forklarer Anders Brix.
I dag bruger fabrikken biogas, som er CO2-neutral og bliver transporteret i samme rør som naturgassen. Derfor er biogassen også omfattet nødloven for forsyning. Palsgaard forventer at have tilladelser til skiftet på plads om tre ugers tid og vil herefter skifte til den flydende fossile gas kosan – også kaldet LPG.
Det vil øge virksomhedens udledning af CO2 med 28 pct. sammenlignet med i dag.
“Vi ønsker at blive ved med at være CO2-neutrale, og derfor må vi betale for den ekstra udledning, vi laver, ved at købe 28 pct. flere certifikater, end vi havde regnet med,” siger Anders Brix, der ikke kan sætte et beløb på, men påpeger, at de danske biogascertifikater “er blandt de dyreste”.
“Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi er i en situation, hvor vi først skal betale et par millioner for at få nye brændere etableret,” siger han om den kommende omlægning til LPG.
“Gassen, vi skal købe, er også dyrere, og så skal vi til slut bruge 28 pct. flere certifikater, fordi gassen også udleder mere. Det er en ren tabersituation at stå i. Men det er vores eneste valg. Hvis der bliver lukket for gassen, er det det samme som at lukke vores virksomhed.”
Klima er ikke et særligt punkt, når myndighederne prioriterer de ikkebeskyttede virksomheder i en potentiel forsyningskrise.
Investeringeri energieffektiviseringer er ifølge DI en løsning på den længere bane og bl.a. konkurrencedygtighed på sparede omkostninger. Elektrificering, hvor varmepumper til produktionsanlæg f.eks. kan drive processer. Der findes desuden tilskudspuljer hertil. Et skiftefra naturgas til dansk biogas. Dansk industri har ambitioner om at omstille til grøn gas i 2027.
Industrikunder med et stort gasforbrug er ifølge lovgivningen i risiko for at få afbrudt deres forsyning uanset, hvordan klima er tænkt ind. Om det er køb af biogascertifikater, produktion af overskudsvarme eller noget, der har en mindre klimabelastning, oplyser Energistyrelsen til Børsen.
Styrelsen peger på, at selskaberne først bør overveje et fossilfrit alternativ, men at olie for flere er løsningen.
“Det forventes, at ikkebeskyttede gaskunders skift til olie vil være en midlertidig situation, så klimaeffekten vil være af mindre størrelse.”
KMC med en omsætning på over 2 mia. kr.er også på listen. Selskabet var på vej i samme retning som Palsgaard, indtil leverandørerne sprang fra aftalen om at levere LPG-gas af frygt for ikke at kunne forsyne med de nødvendige mængder.
“Når vi stiller nogle af vores fabrikker om, tænker vi,
at det ikke er urealistisk,
at det skerClaus Terkildsen,
adm. direktør, Peab
Men lykkes det at finde en ny leverandør, vil selskabet lave de nødvendige investeringer for at kunne skifte med det samme, fortæller Jesper Burgaard, adm. direktør for producenten af kartoffelmel og grønne proteiner, og kalder situationen “yderst alvorlig”.
“Vi er desværre i den situation, at der teknologisk ikke findes løsninger på markedet lige nu, der kan hjælpe os. Der arbejder vi på højtryk for at finde alternativer,” siger han med henvisning til ren el.
Derfor er selskabet i dialog med et teknisk rådgiverfirma for at afdække muligheder, tidshorisont og konsekvenser ved at ombygge KMC-fabrikkerne til el. Det er ikke en nødløsning, understreger Jesper Burgaard. Men derimod et værn mod risici og et led i KMC’s “fremtidige klimapolitik”.
Derfor bliver KMC ifølge direktøren “nødt til at være indstillet på” at gå på kompromis med bæredygtighed på den korte bane.
“Men jeg er ret sikker på, at når vi kigger på det her om fem år, så har det skubbet os og rigtig mange virksomheder i en hurtigere udvikling i noget, der vil ende med at være mere bæredygtige teknologier.”
Samme forhåbning har Claus Terkildsen, der er adm. direktør i asfaltselskabet Peab. Her og nu er han dog så bekymret for situationen, at selskabet investerer i at omstille nogle fabrikker til at kunne køre på olie igen. Også selvom Peab ikke er blandt de ikkebeskyttede virksomheder.
“Lige nu kører det hele normalt, men ingen kan sige, hvad der sker. Når vi stiller nogle af vores fabrikker om, tænker vi, at det ikke er urealistisk, at det sker. Det er ikke for sjov, at vi bruger flere millioner på det her. Dem havde vi gerne været foruden,” siger han.
Peab arbejder aktivt for at sænke klimabelastningen ved produktionen af asfalten. Fra 2025 skal al selskabets asfalt have reduceret CO2-aftrykket med 40 pct. ved at skifte til certificeret biogas. En ambition, der ifølge direktøren vil sikre en samlet reduktion på over 70 pct., som det danske klimamål dikterer, men som risikerer at blive bremset.
“Der er ingen tvivl om, at skiftet til olie vil sætte os tilbage i vores udvikling med at konvertere til certificeret biogas. Hvor lang perioden vil vare, er rigtig svært at sige.”
Hos DI Energi understreger branchedirektør Troels Ranis, at den grønne omstilling langt fra er glemt trods arbejdet med nødplanerne. Et gasstop vil dog betyde “det muliges kunst” for virksomhederne i balancen mellem klima og forsyningssikkerhed, medgiver han.
“Men det er først, når nødplanen træder i kraft, og vi har en reel gasforsyningskrise i Danmark. Og der står vi ikke endnu, om end situationen er dybt alvorlig.”
Selvom Palsgaard allerede i år vil betale ekstra for at fastholde klimaambitionen, er det forhåbentlig en midlertidig løsning, understreger Anders Brix.
“Når der er gået et år eller to, håber vi på en situation, hvor vi igen kan få biogas i vores rør,” siger han og peger på, at virksomhedens eget biogasanlæg i en dedikeret direkte ledning allerede i efteråret vil bidrage med 10-20 pct. af det årlige gasforbrug.
På sigt skal fabrikken i Juelsminde elektrificeres med vedvarende energi fra egen solcellepark. Det har dog været en langtrukken proces med godkendelser fra kommunen, hvor der nu ligger et godkendt udkast til en lokalplan, som skal høres hos byens borgere.
“Om to-tre år vil vi forventeligt gå i gang med elektrificeringen af hele fabrikken, når vi får vores solcellepark op at stå,” siger Anders Brix.
