BØRSEN BÆREDYGTIG
Virksomheders klimaarbejde
Derfor er sidste udvej alligevel en løsning i Palsgaards klimastrategi
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Ingrediensvirksomheden Palsgaard har på otte år nedbragt klimaaftrykket markant. Nu mangler den sidste del. “Har vi ikke muligheden for at skifte til en grøn transportform endnu, må vi betale for de dårligdomme, det medfører,” siger formand

Egentlig siger Anders Brix det selv: Brugen af klimakompensation er langtfra førsteprioriteten. Alligevel er det et nødvendigt værktøj for den midtjyske ingrediensvirksomhed Palsgaard, der i over 100 år har produceret emulgatorer og stabilisatorer til millionvis af færdigproducerede fødevarer verden over. Kort fortalt ingredienser, der får fødevarer til at hænge sammen, så sovsen f.eks. ikke skiller.

“Som udgangspunkt er kompensation tredjeprioritet,” siger Anders Brix om tiltaget, hvor virksomheder kompenserer for deres udledning via klimaprojekter som f.eks. skovrejsning.

Skal vi så bare sætte os på hænderne og vente på, at det bliver tilgængeligt i løbet af de næste fem-ti år? Anders Brix, bestyrelsesformand, Palsgaard

I 2018 blev han direktør for Schou-Fondet og formand for Palsgaard, der er ejet af fonden. Omtrent på samme tidspunkt nåede Palsgaard strategien om CO2-neutral produktion for fabrikkerne i Danmark og en række andre lande. Ti år havde ledelsen givet sig selv til at ramme målet tilbage i 2010. Otte år senere var det nået, og 70 pct. af Palsgaards samlede udledning borte. De sidste 30 pct. skal være væk i 2025.

I 40 år fulgte Anders Brix med på sidelinjen, før han overtog depechen fra sin far

Med kompensation som sidste udvej handlede første skridt om at nedbringe energiniveauet – udskifte gamle elpærer, isolere rørene, sikre, at brænderne i produktionen kørte mest effektivt. Det næste drejede sig om energikilderne, hvor tung olie i årevis var kilde til at opvarme planteolien til de nødvendige 230 grader.

En mellemvej

Da arbejdet begyndte, fandtes der ikke certificeret grøn strøm. Derfor brugte Palsgaard bl.a. halm fra markerne til det tilhørende gods til at rumopvarme.

“Hvor det er muligt, køber vi i dag biogas og grøn strøm. På vores fabrikker i Mexico og Holland har vi solceller, der dækker vores strømforbrug,” siger han om millioninvesteringerne.

Og så er der lande som Malaysia og Brasilien, hvor det endnu ikke er muligt at lave skiftet.

“Skal vi så bare sætte os på hænderne og vente på, at det bliver tilgængeligt i løbet af de næste fem-ti år? Eller skal vi i mellemtiden købe kompensation for det? Der har vi valgt at købe kompensation,” siger han.

Derfor valgte Palsgaard et FN-program i Indien om at rejse en vindmøllepark. Netop FN’s marked for klimakreditter har fået kritik for at have en begrænset effekt eller indeholde direkte svindelprojekter, som bl.a. Politiken har afdækket. Ifølge Anders Brix har der ikke været kritik af projektet, som Palsgaard har gjort brug af. Og det er snart slut med at købe kompensation herfra.

“Vi er på vej til at opføre en solcellepark selv, som kan dække alt vores strømforbrug. Det er en investering på 250 mio. kr.”

Produktionen er i dag CO2-neutral, hvilket er 70 pct. af energiforbruget. Skal være fuldt CO2-neutral i 2025, hvor logistik står for 28 pct., flyrejser 1 pct. samt firmabiler 0,5 pct. Klimakompenserer for bl.a. grøn energi til fabrikker
i Malaysia og Brasilien, mens skovprojekt i Letland skal kompensere for flyrejserne.
Har en markedsandel på
6-7 pct. og en omsætning
på 1,4 mia. kr. i 2019.

Alligevel bliver der brug for kompensation fremover. Et skovprojekt i Letland kompenserer for selskabets flyrejser, hvilket er let at kommunikere, mener Brix. Der skal også findes løsninger på logistikdelen, der tæller langt den største del af den resterende CO2-udledning. Anders Brix tvivler på, at CO2-neutral transport fra Danmark til São Paulo vil være på plads i 2025, hvor Palsgaard skal være CO2-neutral.

“Det betyder ikke, at vi ikke har ambitionen. Men har vi ikke muligheden for at skifte til en grøn transportform endnu, må vi betale for de dårligdomme, det medfører at fragte vores varer.” Hvis varerne koster det samme som nogle af vores konkurrenters tilsvarende produkter, håber vi da på, at man vil vælge et CO2-neutralt produkt frem for et andet Anders Brix, bestyrelsesformand, Palsgaard

Allerede i dag betaler selskabet for klimatiltagene. Selvom energioptimering har betalt sig ind, vil blot 8-10 pct. af kunderne f.eks. betale merprisen for certificeret palmeolie. De 90 pct. står Palsgaard selv for. Heller ikke den CO2-neutrale produktion kan bruges som et salgsargument i alle verdensdele. Da Anders Brix i 2019 besøgte det kinesiske datterselskab i Shanghai, rystede sælgerne på hovedet, da ledelsen begejstret nævnte tiltaget.

“Hvis varerne koster det samme som nogle af vores konkurrenters tilsvarende produkter, håber vi da på, at man vil vælge et CO2-neutralt produkt frem for et andet. Om vi også kan få folk til at betale for det, må vi se. Der er vi dog ikke endnu,” siger han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig